SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Viser du din mand tillid?

Jeg kom i dag til at tænke på en gammel metafor, som John Gray har beskrevet i sin bog om, at Mænd er fra Mars og kvinder fra Venus.

Gray beskriver, at den vigtigste værdi, en kvinde kan vise en mand i et parforhold er tillid. Og for at kvinden kan vise manden, at hun billiger ham og stoler på, at han selv er i stand til at finde lø’sninger og vise handlekraft. Det betyder at kvinder må trække deres uopfordrede gode råd tilbage i mange sammenhænge, da disse for en mand mange gange betyder, at han føler, at hun er i gang med at forbedre ham og derfor ikke har tillid og accept til ham, som han er.
Den metafor, jeg kom i tanke om, er i et kort og resumeret form som følger:

Prinsessen sidder på slottet, der er belejret af en frygtindgydende drage. Ridderen ankommer til slottet, trækker sit sværd og slår dragen ihjel. Han tiljubles og bekræftes og føler sig stol og glad.

Ridderen tager på et tidspunkt af sted, og igen vender han senere tilbage til slottet. Her er prinsessen endnu en gang blevet belejret af en fæl drage. Ridderen trækker igen sit sværd, men prinsessen ser ham fra vinduet og råber: Nej, brug den snare, jeg har her. Og hun kaster en snare ned til ham.
Ridderen vil nødigt gøre prinsessen ked af det og slår dragen ihjel, men føler slet ikke den samme glæde og stolthed, skønt han igen tiljubles og kaldes en helt.

Da ridderen atter må af sted og igen på et tidspunkt vender tilbage, er der endnu en drage, der ligger og belejrer slottet. Ridderen, der nu har både et sværd og en sanrae, er lidt i vildrede med, hvad der er bedst at gøre, og dragen ser sit snit til at brænde hans højre arm med dens giftige ild.
Prinsessen står i vinduet og råber: Nej, vælg hverken sværdet eller snaren. Jeg har gift. Og hun kaster en giftflaske ned til ham, som han så dræber dragen med. Han føler sig desillusioneret og ikke spor tilfreds indeni, skønt han igen fejres og kaldes en helt.

Måske føler du dig ikke som en prinsesse eller en ridder, og jeg ved godt, at det ikke er en rigtig drage, den udfordring, der af og til er i jeres liv. Men historien er genial. og beskriver på metaforisk vis, hvordan kvinder, uden at ville det, kan komme til at demotivere deres mænds handlekraft. Mændene lader i godhed og grundet skånehensyn, og man skal jo også lytte til hinanden – hensyn, glemmer at trække sit sværd. Kvinden kommer til at dominere med sine uopfordrede råd, manden mister noget af sin mandighed, – måske er kvinden tilfreds i et stykke tid, men vil så langsomt opleve, at respekten for hendes mand daler, for hvor er hans egen mening og holdning h henne. Hun kan som regel ikke se, at hun selv har været med a til at bane vejen for denne manglende adfræd, fordi hun bl.a. ikke har vist tillid til, at manden selv kan finde løsninger.

Selvom bogen om mændene fra Mars og kvinderne fra Venus er gammel, er den god. Bær over med de mange gentagelser. Og se, at der er top visdom i denne bog, der blev den første i rækken af en lang og givende beskrivelse af forskellene på mænd og kvinder, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at udvikle vores potentiale.

 

Lyse aftentanker herfra.
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 jul, 2007

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: