SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Tryghed i parforholdet – ægteskabet.

Som jeg har skrevet flere steder på dette website, har vi som mennesker et basalt behov for tryghed i vores parforhold – ægteskab.
Tryghed føles formentligt ikke ens fra menneske til menneske. Og kan godt anskues som en kombineret sindstilstand, der omfatter adskillige processer.

Når vi føler os trygge og har tykhed, har vi ingen eller kun få bekymringer.
Vi mærker en indre ro og ofte glæde. Vi har kontakt med en grundlæggende tillid til, at det hele nok skal gå, og at vi kan løse tingene, hvis der sker det, at virkeligheden spiller bolde ind, som vi må tage os af. Vi er i god kontakt med nogle mennesker i vores liv, og har et godt overblik over økonomi, job, børnenes udvikling osv. Blandt andet.

Tryghed er ikke bare at være foruden fare og uro.

Tryghed er individuelt og nødvendigt, for uden tryghed udvikler vi stress, bliver vi anspændte og er i en eller anden grad af alarmberedskab. Uden tryghed begynder vi at tænke og fokusere på problemer og fejl. Vi mister overskud og mange vil, hvis det er i deres parhold, at der ikke er tryghed, generere mange bekymrede og frygtsomme tanker. For når vi er utrygge, mister vi nemt troen på at det rigtige eller det bedste vil ske, og med et begynder der at være et fokus på alle de elementer i livet, der er uvisse.

Og dem er der mange af.

Når jeg taler med mennesker, individuelt eller i parterapi, hvor utryghed er en skyggende faktor, taler jeg meget om holdningen til fremtiden. Som regel er det noget i fortiden, der har gjort, at der er en grad af utryghed. Det kan være, at der i lang tid har været kritik i stedet for anerkendelse. Og at denne kritik to parter imellem har betydet, at den enes følelser er begyndt at visne. Og en dag kommer udmeldingen: ”jeg ved ikke, om jeg elsker dig mere. Jeg synes, at vi skal blive skilt”. Og den anden persons verden vælter. Og utrygheden banker på. Og katastrofetanker myldrer frem:

For:

  • Hvad nu hvis ens partner mener det og et ægteskab slutter og en familie brydes op?
  • Hvad nu hvis der er en anden, som han/hun har forelsket sig i og man bliver ført bag lyset?
  • Hvad nu, hvis huset skal sælges, og det kommer til at trække i langdrag og alt bliver økonomisk ruin udover den sorg, frustration og rædsel, som en skilsmisse kan føre med sig?
  • Hvad nu hvis man bliver alene resten af sit liv og aldrig bliver lykkelig igen?
  • Hvad nu hvis fremtiden bliver ren overlevelse og mindreværdet betyder, at man aldrig finder nærhed og glæde igen osv.?

Ja, hvad nu hvis.

  • Hvad nu hvis vi gør det bedste, vi kan. Og
  • Hvad nu hvis vi begyndte at indse, at vi altid har levet med en høj grad af uvished, og at vi bare ikke har forholdt os til det, fordi tryghed har været en smuk og givende faktor i vores tilværelse.

Det er nemlig sådan, i min optik, at vi skal holde op med at være så naive, at vi søger tryghed uden realisme. Vi bliver nødt til at overveje følgende:

  • Fremtiden har aldrig givet os en garanti, for at vi bliver lykkelige.
  • Ej heller har fremtiden givet os en garanti for, at vi ikke bliver lykkelige eller trygge.
  • Det er et vilkår. Garantier sætter vi selv.
  • Og for mig at se er vejen frem, uanset om man er i krise eller ej, at hvert enkelt menneske må afklare, hvad man selv kan gøre, for at lykkes med det der giver mening og det, der skaber tryghed. Dag for dag.

Jo mere vi lykkes, jo mere lykkelige bliver vi. Jo mere vi fokuserer på at skabe rammer, vi kan virke inden for og hvor kvaliteter som glæde, oprigtighed, klar kommunikation og respekt har gode vækstvilkår, jo mere trygge bliver vi.

Det gamle ord om, at enhver er sin egen lykkes smed, er jeg meget enig i. Enhver sandhed har naturligvis sin modsætning. For om nogen ved jeg, at eksterne faktorer som skilsmisse, krig, konkurs, sygdom, misbrug mm i mange og lange perioder kan påvirke os, så vi selv om vi gør alt, hvad vi kan, ikke bare føler os lykkelige eller trygge. Men stadigvæk må den enkelte fokusere på at skabe de rammer og attituder, der baner vej.

Er du mon tryg i dit liv?
Er du lykkelig i dit liv, uanset om du er i et parforhold/ægteskab eller er single/”gået solo”?
Du kan læse mere om det gode og lykkelige parforhold – ægteskab i det sidste nye indlæg her:

Det gode og lykkelige parforhold – ægteskab.
Du kan også på min hovedside et godt – det gode parforhold.læse mere om:

Et godt – det gode parforhold.
Hvis du vil skrive om din lykke eller mangel på samme, din tryghed eller det, der gør dig utryg, så benyt endelig min weblog

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 feb, 2008

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: