SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Aspekterne i parterapi

Aspekterne i parterapi, vi kommunikerer hele tiden, om vi siger noget eller ej
Sådan er det i alle relationer i livet.
Specielt mærkbar og vigtig er kommunikationen i vores parforhold, fordi vi som regel bruger megen tid sammen med vores partner, og fordi det som foregår i vores hjem, gerne skulle afspejle de værdier, vi har, og derfor er vigtigt for os.
Men selvom alle kommunikerer, er det ikke alle, der synes, at deres kommunikation er gnidningsfri og konstruktiv.
Faktisk er parforholdet et af de steder, hvor den mest dramatiske kommunikation kommer til udtryk, og hvor vores sårbare punkter udløses.
Jeg tager derfor altid fat på kommunikationsaspektet, når jeg har par inde til parterapi.

ET GAMMELT ORDSPROG SIGER NEMLIG, AT:
“stok og sten kan brække ben, men ord kan give varige men”.
Og der jo meget sandfærdigt i dette gamle ord.

For sindene kan blive overophedede, misforståelser kan blive vane, tavshed kan blive et udspil fra partneren, og kommunikationen kan tit blive særdeles vanskelig i parforhold. Et af de underaspekter, jeg derfor altid tager op, når der er fokus på kommunikationen i parforholdet, er det at stoppe for bebrejdelser og stoppe med at ville lave den anden om. For jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at tendensen til at tænke “hvis bare han/hun holdt op med dit eller dat, ja så ville vi have det meget lettere”. Og hvis “han/hun bare ville forstå mig, så kunne vi have det rart og godt”

Kommer til at ville opdrage sin partner.

I alt for mange tilfælde kommer man til at ville opdrage på sin partner, og kommer til at sende et ubevidst signal om, at man ved bedre, ja nærmest selv nærmer sig et ufejlbarligt stadium, og at det er den anden, der bl.a. via sin kommunikation eller mangel på samme, laver problemer og slukker gnisten.

  • Kommunikation kan blive til bebrejdelser.
  • Kommunikation kan blive til skænderier.
  • Kommunikation kan blive til en kamp, hvor der skal findes en vinder eller taber.
  • Og kommunikation kan blive til en håbløs proces, hvor hensigter glemmes, og der fokuseres på detaljer, der får en enorm størrelse.

MEN DET KAN OGSÅ BLIVE TIL DET MODSATTE. OG DET ER SLET IKKE SÅ SVÆRT. MEN DET KRÆVER NOGET ANDET OG NYT.
Retningslinier i parforhold.
For at bryde med tendensen, hvor man vil have den anden lavet om, må man begynde at tænke sig selv som et team i stedet for to parter, der slås om pladsen og om rettigheden til at have ret.

Man må som part i et parforhold tænke på, at betydningen af vores kommunikation er den respons, vi får, og derfor være interesseret i at tage en “undersøgende” attitude frem. Hermed mener jeg, at man må pudse sine indre briller og gøre sig klar til at opdage sig selv og sin partner igen. For vi går jo og tror, at vi ved, hvad den anden mener. Det gør vi måske også et langt stykke hen ad vejen, men forstår vi egentligt hensigten, når vores partner kommunikerer og agerer mærkeligt – i vores øjne.

Og der er jo nok at diskutere. Man kan som par diskutere fortid, man kan diskutere vaner, man kan diskutere børneopdragelse, man kan diskutere ansvarsfordeling, man kan diskutere alt. Men man kan også orientere sig imod, hvad det er, der virker og i stedet se sig selv og kommunikere som et team, med fælles mål og pejlemærker.

Af Christel Sonne Rasmussen - 3 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: