SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket.

Jeg har i december haft mange triste mails i min mailboks.

Mails, der beskriver, at en person er blevet svigtet af sin partner, mails, der beskriver at ens partner har været utro, mails der beskriver, at den en forjættede julefred ikke har indfundet sig, fordi tilliden er brudt osv.

Ikke mindst på grund af julefrokosterne. Og det at mange benytter sig af netop disse til at leve det ud, som hverdag og vaner ikke har tilladt.

Når jeg har kaldt dette dokument “Vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket“, skyldes det, at jeg inden for det sidste døgn har fået 10 mails fra forskellige mennesker, der har beskrevet, at de nu blot hver især sidder og frygter, at deres partner vil ophæve deres familie, når det bliver januar igen.

Også her på webloggen har en person direkte givet udtryk for, at han frygter, at hans kæreste går fra ham og deres barn.

Både i mine parterapeutiske konsultationer og i mine egne anskuelser giver jeg ofte udtryk for, at man ikke skal sætte sig selv i en offerrolle.

Og jeg har det sådan. At hvis man som menneske frygter, at ens kæreste/samlever har været sammen med en anden, har jeg et enkelt og meget klart råd, der flytter perspektivet fra offerrollen til en mere styrket position.

Rådet er at bede personen om at gå. Og at bede personen om at huske, at døren vil være åben for en tid. Og at personen er hjerteligt velkommen til at vende tilbage, når personen har lært at opføre sig ordentligt.

Det er der mange, der ikke får gjort i tide.

Jeg forstår naturligvis godt, at man kan være bange og føler sig afhængig af den anden osv., men jeg tror, at det er meget væsentligt at gøre sig klart, at hvis den person, der har været utro, ikke i tale og handling giver udtryk for, at vedkommende har begået en stor fejl og har en angrende og ansvarsfuld attitude, ja så bliver det kun sejtrækkeri og selvpineri at opretholde et samliv.

Det, at gøre den part, der har været utro, klart, at de kan gøre, hvad de vil. Og at de gerne må vende tilbage, men at det er dem, der skal opføre sig ordentligt og afveje deres egne værdier, fordele og ulemper, giver et klarere billede.

Og vil i mange tilfælde betyde, at personen, der har været utro, vågner op og selv står med ansvaret for sit eget liv.

Så vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket. Træk dig ud af kampscenen og gør det klart, at det ikke er dig, der skal arbejde nu, men at du er klar til at vente for en tid.

Når og hvis den person, der går, så vender tilbage, går arbejdet naturligvis i gang. I en sådan situation er banen kridtet bedre op, og man kan arbejde meget mere konstruktivt med, hvordan tillid bygges op, og hvordan man kan tage ved lære af sine fejl.
Det er en anvisning, jeg vil anbefale jer at bruge i enhver sammenhæng, hvor I føler jer låste.

  • Vent ikke på at blive dolkede.
  • Vent ikke på at blive ydmygede.

Tag jeres ret og behold styrken selv. Og sørg for at der aldrig er en part, der har magten over dig.
Det er dig selv, du skal leve længst med.
Husk, at selvrespekt er en gave, du kan åbne hver dag.

Hilsen

Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 dec, 2006

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: