SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Sygefravær – sygefravær er et stort problem.

Er det nu eller senere, at du vil have en stresscoach tilknyttet din virksomhed?

Som du kan læse her på sitet, har jeg i 2007 skrevet om sygefravær. Og nu er der friske tal, der alarmerende peger på en udvikling, der kun kan vække bekymring.

I Unicoaching følger jeg nøje med i pressen med hensyn til hvor der er tendenser til udvikling, – og i nedenstående tekst kunne man snarere sige, at det er indvikling eller afvikling, der peges på.

Mange overvejer grundene til sygemeldinger og sygefravær.  For vi har på papiret aldrig haft så megen fritid, som vi har nu. Og jeg har mange bud på, hvad der indvirker på oplevelsen af sundhed.  For mig at se er stress en faktor, der ikke kan eller bør overses, og mere end nogensinde før ligger det mig på hjerte at holde foredrag og oplæg om, hvordan vi håndterer det, vi møder.

For det er ikke kun på arbejdspladsen, at følelsen af at skrante gør sig gældende. Da jeg også er parterapeut, ser jeg at mange ikke formår at håndtere deres parforhold og ægteskab, og adskillige mennesker sygemeldes grundet kriser på hjemmefronten.

Diagnosticeringen af børn, der har ADHD; Thurettes syndrom mv. er vokset eksplosivt, og nogle gange tænker jeg i mit stille sind: ”hvordan kom vi overhovedet igennem 70?erne, hvor jeg er vokset op. Der var et helt andet fokus på de børn, der var lidt anderledes, men ikke den diagnosticeringsgrad, der nu ses. Og sådanne børn kan også sagtens indvirke på overskuddet i en familie, øge den personlige stress og gøre, at hverdagen slet ikke er nær så overkommelig, selvom det ”kun” er 37, 5 timer, de fleste skal være på arbejde.

Og så videre og så videre.

Vilkårene er som de er. Dem kan vi ikke via skriverier eller bekymrede snakke fjerne.
Vi må håndtere dem.
Uden at blive syge. Hvis muligt.
Jeg tror på, at der altid er mindst en mulighed, man har overset.
Og jeg kender mange af dem.

Hermed afsnittet med nogle fakta og tal.

Sygefravær er et stort problem.

Der er store omkostninger forbundet med sygefravær. Både for den enkelte, landets virksomheder og for samfundet. Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt. Det svarer til fem procent af arbejdsstyrken. De samlede udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom er cirka 37 milliarder kroner om året.

Hver dag bliver 150.000 sygemeldt fra deres arbejde, fordi de er syge. Det tal dækker over, at flere er syge i længere tid. Siden 2005 er sygeforløb, der varer minimum tre måneder, steget med en fjerdedel. Og antallet af personer, der har modtaget sygedagpenge i over et år er vokset med en tredjedel.

Efter et års fravær kommer hver femte aldrig tilbage

At være langtidssygemeldt indeholder ikke kun en helbredsmæssig risiko. Langvarigt syge har også en øget risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet i forbindelse med sygdom. Efter et års fravær kommer hver femte aldrig tilbage, uden at sygdommen nødvendigvis er alvorlig.

Mange langvarigt syge har derfor ikke kun deres helbred at bekymre sig om. Sociale og økonomiske problemer opstår også ofte i kølvandet på en længerevarende sygemelding. Mange langvarigt syge er usikre på, hvordan de bedst muligt kan komme ud af den vanskelige situation, så de fortsat kan leve et værdigt og meningsfuldt liv og være en integreret del af samfundet og arbejdsmarkedet.

Sygefravær koster 37 milliarder kroner om året.

Samfundsøkonomisk er sygefraværet også en stor belastning. De samlede udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom er cirka 37 milliarder kroner om året. Oven i skal lægges udgifter i sundhedssektoren og værdien af det arbejde, som ikke bliver lavet, fordi medarbejderen er syg.  

Hvis du som leder eller I som ledelse ønsker at fremtidssikre jeres virksomhed, så kontakt

 

Christel Sonne Rasmussen.

Telefon: 75 53 78 03

Mail: christel@sonnerasmussen.dk
Mobil: 20 66 88 03
Oktober 2011

Af Christel Sonne Rasmussen - 7 okt, 2011

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: