SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Selvtillid – Alle taler om det, men ingen gør noget ved det.

Sådan sagde Storm P engang om vejret. Og nogle gange tænker jeg, at det er forbløffende, hvor mange mennesker, der ønsker sig selvtillid og selvværd, men ikke gør noget ved det. Og i stedet begræder deres situation og /eller bebrejder andet eller andre for, at selvtillid og selvværd er en mangelvare på den indre købmandshylde. Ja, gør dig endelig klar til at læse nogle metaforer og nogle anskuelser om selvtillid og selvværd, for at sikre dig selv, at du ikke ender i den kategori, der blot ønsker sig disse tilstande, men ingenting gør ved det..

Selvtillid, den forjættede tilstand
Selvtillid er at have tillid til sig selv, at have tillid til sine egne tanker og beslutninger, og at have tillid til sine egne evner.
Så kort kan det siges. For så enkelt er det.

Det at mærke selvtillid er at vide og opleve, at man ved, hvad man kan, og at man stoler på dette. Og at man stoler på, at de tanker og refleksioner, man har, er så rigtige for en selv, at de dermed er værdifulde og værd at give udtryk for.

Selvtillid afspejles indenfor alle livsområder, i privatlivet, i jobbet, i fritiden, i selskabet med sig selv og andre.

Selvtillid er ikke, at man kan alt. Men at man ved, hvad man kan, og har gå på modet til at ville lære noget nyt, hvis man udfordres, eksempelvis i sit job.

Jeg coacher både voksne og børn.

Og vil gerne berette om en dreng på 11 år, som jeg har coachet.

Han har gået til gokart i en sæson. Han kører på indendørs bane 1-2 gange om ugen, og på udendørs bane 1-2 gange om ugen.
I dag, søndag den 17. juni var han til Søndags Cup i det lokale gokart-center. Han har igennem længere tid forbedret sine tider, og han var meget opsat på at forbedre sine tider endnu en gang. Før løbet skulle i gang, gik han banen en tur rundt med sin far, for endnu en gang at fokusere på de punkter, hvor han ved at dreje eller svinge anderledes, kunne forbedre sine tider. Og han var klar.

Så ankom der 4 unge fyre. Imellem 20 og 25 år. Alle sammen havde de kørekort til almindelig bil, og de var ganske opstemte over, at de nu skulle ud at køre ræs. Den ansvarshavende i gokart-centret ridsede reglerne op for dem, og de blev mere seriøse og fokuserede. Der stod den 11-årige dreng og de 4 unge fyre. De skulle køre om kap, de skulle køre Søndags Cup.
Jeg har haft den fornøjelse at coache drengen. At lave mentaltræning med ham, og at holde hans motivation og fokus for øje, når han sidder i sin gokart. Og jeg havde mulighed for at være med til Søndags Cup i dag.

Han sank en smule, da han så de “store drenge”, som han kalder dem. Normal til træning kører han med jævnaldrende, og det virkede en kende uoverskueligt for ham at køre imod “de store” og at tænke på, at resultaterne øjeblikkeligt vises på en stor lystavle og at man også får uddelt de samlet tidsopgørelser for tidstagningen.
Inden han gik på banen, lavede vi en af vores sædvanlige øvelser, hvor han mentalt fokuserer på at forbedre sin tid, og at han siger “jeg vil og jeg kan”, så han er klar og parat, når han sætter sig ind i gokarten.

En af de andre øvelser, vi har lavet, er at han sidder med en femkrone, der er bundet i en sytråd, øvelsen er, at han holder femkronen i fingeren, via tråden, og lukker øjnene. Det eneste, han gør, er så at tænke, at han kan få femkronen til at cirkle.
Vi har lavet denne øvelse mange gange, og udelukkende ved sin tankes kraft, får han femkronen til at cirkle. Endda i større og større svingninger. Så han ved, at han med sine tanker kan påvirke noget uden for ham selv. Og denne viden var med ham, da han gik på banen, og de 4 store klepperter satte sig ind i deres gokarts.

Som du måske kan tænke dig til, har kombinationen af coaching og drengens vedholdende træning med sin far, båret frugt.
Han kørte sine 45 omgange, og ikke en eneste gang var der en af de store fyre, der var hurtigere end ham. Ikke en eneste gang var der nogen, der overhalede ham. Men som tidsskemaerne også viste, var han i stand til at køre mere end 1 omgang hurtigere end alle de andre. Og da dommeren slutteligt læste resultaterne op, og de store fyre havde hørt, at han kun var 11 år, var der tydelige tegn på både respekt og undren fra dem. Det var lige før, at man som udenforstående kunne høre, at deres hjerner knitrede og stillede spørgsmålet “hvordan kan sådan en lille dreng vinde over os”.

Hvorfor fortæller jeg denne historie?
Det gør jeg, fordi drengen i bilen på vej tilbage til sit hjem sagde:
Og at jeg fortæller denne lille historie skyldes, at drengens case netop ikke er enestående, men indeholder de elementer, som skal til for at bygge en selvtillid op.
For tænk på selvtillid, som noget der bygges op, i stedet for et fænomen, der altid er til stede. Tænk det som en tilstand, kombineret af følelser, tanker og kropsfornemmelser, der igennem handlinger kan øges.

Jeg har mødt mange voksne, der tror, at selvtillid er noget, man enten ikke har, eller noget, man har som var det en højre arm eller et venstre ben. Og sådan er det ikke med selvtillid.
Sætter man sig mål, små som store, og gør det, man kan for at nå dem, og samler man undervejs sine succes’er sammen og lærer af sine fejltrin; husker man at motivere sig selv og at skabe små sikre synlige succeser, privat som fagligt, ja så højner man sin selvtillid. Og en højnet selvtillid gør, at man er bedre rustet og mere modstandsdygtig. For naturligvis kan mennesker, små som store, med en god selvtillid skabe knap så gode resultater. Forskellen er, at man når man har en mindre god præstation, tager den på en anden måde, end hvis man har ringe selvtillid.

Et menneske, der føler en god selvtillid, vil huske sig selv på, hvad de vil bestræbe sig på at gøre bedre, næste gang de er i en lignende situation og vil ikke bruge megen tid på at bebrejde sig selv.
Hvor mennesker med en lav selvtillid, kritiserer sig selv og får tænkt og følt sig selv ned under gulvbrædderne. Og så er det straks sværere at tro på, at man næste gang har evnen til at gøre fremskridt.

Coaching og selvtillid

Når temaet er selvtillid indenfor coaching, arbejdes der altid med konkrete situationer, hvor man ved at gøre noget andet, eller ved at forholde sig anderledes og mere ressourcefyldt, har mulighed for at øge sin selvtillid.
Langt de fleste mennesker har selvtillid indenfor et område, eller rettere: indenfor mindst ét område.

Det kan være, at man:

  • Er god til at dyrke en bestemt slags sport
  • Er god til at løse matematiske opgaver
  • Er god til at lave mad
  • Er god til at sy
  • Er god til at tegne
  • Er god til at lægge puslespil
  • Er god til at huske telefonnumre, årstal eller andet
  • Er god til at klæde sig med stil
  • Er god til at formulere sig
  • Er god til at synge
  • Er god til at finde den rette parfume
  • Er god til at skrive jobansøgninger
  • Er god til at skabe hyggelig stemning
    mv.

og når coaching er aktuelt i forhold til at opbygge selvtillid, tager vi bl.a. udgangspunkt i det, som man er god til. Og som man mange gange slet ikke honorerer sig selv for, fordi vi som mennesker har en tendens til at underkende det, som vi naturligt kan.

De allerfleste gange kan successtrategier overføres fra et felt til et andet.
Så man selv er i stand til at skabe og opretholde en attitude, der gør det nemmere at “bøje arm” med nogle af de områder, der ligger foran én i livet.
Som historien med drengen fortæller, ja så er coaching og træning uadskillelige faktorer. Coaching er kun lidt værd, hvis man ikke holder sig sine mål for øje og træner med det, der er vigtigt.
Og træning kan blive ørkesløs, hvis man mister sin tillid til egne evner og begynder at samle på fejl i stedet for på succeser..

Tænk over følgende:

  • I hvilke situationer i mit nuværende liv ønsker jeg at bygge min selvtillid yderligere op?
  • I hvilke situationer i mit liv tvivler jeg ikke på min selvtillid?
  • Hvad er det, jeg tænker og føler, i mine successituationer?
  • Er der overhovedet noget, der forhindrer mig i at tænke tilsvarende tanker og føle tilsvarende følelser i de situationer, hvor jeg vil forbedre mig/bygge min selvtillid op?

Hilsen
Christel sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 jun, 2007

Læs mere i samme kategori:

Psykoterapi

Psykoterapi kan dække over mange forskellige grene af samtaleterapi.
At være psykoterapeut og udføre psykoterapi er ikke en beskyttet titel i Danmark, som for eksempel det at være psykolog er. Derfor kan det være gavnligt, når man ønsker at få kastet lys over problemstillinger i sit liv, at undersøge, hvilken form for psykoterapi, der passer bedst til ens personlighed og problematik.

Vinterdepression – Vinterdeprimeret.

Når dagene bliver kortere, og lyset mindskes, er der adskillige danskere,
der udvikler en vinterdepression og bliver “lidt” vinterdeprimeret

En Vinterdepression kan ikke sidestille med en almindelig depression, men det ligger i ordets forstand, at man med en vinterdepression under huden vil føle sig modløs, energiforladt primært bevæger sig i det melankolske og triste felt

depression – depressioner

Der er i de senere år i Danmark kommet en stor åbning i forhold til depressioner, og at det nu er ”ret almindeligt” at få en depression også at kunne tale åbent om en depression – altså at føle sig deprimeret

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: