SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Offer for kærligheden eller hvad?

Som du kan læse andetsteds på dette website interesserer det mig som individuel – og parterapeut at arbejde med temaet, der udspiller sig i par, hvor der er megen afmagt og deraf stor frustration og ulykkelighed.

Min erfaring er, at hvis der blot er en part, der føler stor afmagt, som blandt andet kommer til udtryk i mindreværd, handlingslammelse, et øget behov for bekræftelse, angst for at være alene eller angst for at miste, jalousi, kontrol og overvågning mv., bliver parret som regel fastlåst i roller, hvor de ubevidst skiftes til at være offer, bøddel eller redningsmand.

Lad mig komme med nogle situationer fra det virkelige liv, så det tydeligt kan uddybes, hvad jeg iagttager og mener.

Case 1.

Min erfaring er, at hvis der blot er en part, der føler stor afmagt, bliver parret som regel fastlåst i roller, hvor de ubevidst skiftes til at være offer, bøddel.En mand er meget forelsket i en kvinde.

Hun er meget smigret og glad for den store og romantiske opmærksomhed, han giver hende. Han sender blomster, lader sin kalender stå åben, skriver digte, taler om hvor skøn fremtiden bliver, lover hende evig troskab og bedyrer hende, at hun er det bedste, der nogensinde er sket ham. Sender hende dagligt downloads med sange med romantiske tekster. Og spørger glad og interesseret i hendes dag og ringer 2 minutter efter, hun har fået fri fra arbejde – vil bare sludre lidt. Når hun har fri, og børnene sover, svarer hun også i starten glad og lykkelig på de smukke beskeder. Hun er meget verbal og skriver også digte og følelsesmæssigt storladne beskeder til ham. Bl.a. skriver hun, da han flere gange spørger, om hun vil gifte sig med ham, at ”det har jo ingen hast at blive gift i kirken, – jeg har jo giftet mig med dig i sjælen”. En ting er dog romantik og smukke ord, løfter afgivet i intense øjeblikke og så det, vi jo alle bevæger os rundt i, nemlig virkeligheden. I en periode mødes de ofte. Men hun kan mærke, at hun begynder at få stress-symptomer, da hun stort set aldrig ”har fri”, som hun kalder det. Han ringer, før hun står op, han sender som skrevet utallige ”jeg savner dig ”-beskeder, og det sidste der sker, før hun lægger sig til at sove, er at hun modtager en godnat besked, der appellerer til respons Hun begynder at føle sig kvalt i kærligheden. Hun gør ham klart, at han må skrue lidt ned, for hun har børn, veninder og et krævende job. Hans modsvar er, at han jo bare vil gøre hende tryg og glad og vil forsikre sig om dette, og om hun da ikke synes, at det er vigtigt, at de følger med i hinandens dag…? hun siger: ”næ, egentligt ikke”: jeg vil da gerne høre, hvad du går og laver, men det er ikke supervigtigt for mig, og du må bakke lidt, for ellers føler jeg mig på bagkant. Hun giver klart udtryk for, at hun desværre bliver irriteret, når han ringer og skriver, når han ved, at hun spiser med en veninde eller er på shopping med datteren. ”jeg vil jo bare ikke miste dig”, siger han – og fortsætter ”du må altså ikke gå fra mig; jeg har brug for at føle dig tæt på, og du ved jo, at jeg har mistet så meget ”. Det giver hende en flimrende skyldfølelse, at hun får mere og mere brug for at være sig selv.

Så sker der det, at hans ene søn slår hånden af ham, på grund af denne nye kæreste.

Hun tager det med ophøjet ro, tager det ikke personligt for hun arbejder med mennesker, og har set sådanne reaktioner tit. Sønnens begrundelse er, at faderen er blevet fraværende, og sønnen prøver tydeligtvist at kalde faderen til fornuft. Faderen/manden i forholdet bliver meget deprimeret og siger flere gange:” han skal være glad for, at han sagde dette til mig, i en periode af mit liv, hvor jeg har overskud. Ellers kunne han jo have skubbet mig ud over kanten.” Hun begynder at ane uråd, for den tankegang, han lægger for dagen, er nær en depression eller psykose, og hun konfronterer ham og siger ”Kunne du da finde på at tage dit liv”. Og han siger ”tanken strejfer mig af og til, men nu hvor jeg har mødt dig, vil det aldrig ske”, og hun aner en underforstået besked om, at ”hvis du går fra mig, kan jeg selvfølgelig ikke svare for det”: Langsomt tegner der sig et billede af en romantisk og uselvstændig mand, der tror på tosomheden over alt på jorden og som også har slet skjulte jalousitendenser. Og en stor indre afmagt, som han dog, når han konfronteres, underkender og slår hen. Og det tager tid for hende at erkende, at den stress, hun oplever, skyldes at hun ikke kan trække vejret i denne relation. At hun ikke vil gøres til bøddel og gå og føle skyld over hans mindreværd og frygt for at miste. Hun erkender også, at følelserne for ham ikke er så stærke, at hun vil være hans redningsmand. Ergo gør hun det forbi. Og han er dybt såret og bebrejdende. I denne situation laver hun et clean cut, for det er umuligt at opretholde et venskab, når hans følelser er så stærke, og hendes er væk. Hendes stress forsvinder øjeblikkeligt. Han bebrejder hende, at hun har haft skrevet, at hun jo havde giftet sig med ham i sjælen og så bryder dette løfte. Et godt billede på, hvad en følelsesmæssig offerrolle kan gøre ved et andet menneske. Hun blev gjort til bøddel, selvom hun blot forsøgte at være tro mod sig selv og den virkelighed, hun havde. Et offer kan være både passivt og aggressivt. Kendetegnende er, at offeret giver andre eller andet skylden for deres sindstilstande.

Vær opmærksom på dette.

Case 2.

En kvinde og mand er gift. De har været stormende forelskedeEn kvinde og mand er gift.

De har været stormende forelskede. Har nu kendt hinanden i flere år. Hun hr to børn, han har ingen, men falder fint ind i rollen som den voksne opdrager. Børnene er hos dem hver anden uge. De har begge job; hun mistrives i sit. Han trives, men har en uhyre lang transporttid til og fra jobbet, da de bor i det hus, som hun boede i, da han lærte hende at kende. Igennem de seneste par år har hun ændret sig fra at være forstående og tolerant til verbalt aggressiv og dominant. Han har haft tilpasset sig hendes luner, men har også sagt fra og til. Deres sexliv er gået i stå, den fælles fritidsinteresse som de har nyt sammen har hun kvittet, med argumentet ”jeg gider sgu ikke se på dig hele tiden”, hun bebrejder ham, at han dels ikke gier hende opmærksomhed, skønt hun har været inviteret til koncerter og weekendture i Europas storbyer, og hun bebrejder ham, at han trækker sig og vil have tid for sig selv. Han kender ikke rigtigt sig selv længere. Han bliver reserveret, frustreret og bliver mere verbalt heftig, end han har været før. Han forstår ikke sine reaktioner. Han reagerer på hendes vrede, hendes utilfredshed, hendes brok, hendes uforudsigelige hysteriske trips, der går ud over både ham og børnene. Og da han siger: “Lad os gå i parterapi”, siger hun, at hun skal ingen steder  for det er hans skyld, at hun agerer, som hun gør. Han kan bare ændre sig, så bliver hun glad igen”. Hun gør sig til offer. Jobbet er dumt, han er dum og uopmærksom og kold. Hendes økonomi er dum, – kun hvis det er, som hun vil have det og man er taknemmelig over for hende, lever hun. Igennem årene er der desuden sket det, at når de har haft en diskussion/et skænderi, så straffer hun ham med ikke at tale til ham overhovedet, først i en uge , senere i 3 uger ad gangen. Denne situation beskriver en anden form for offerrolle. Hendes afmagt er stor, men det vil eller kan hun ikke forholde sig ansvarligt til. Det er andres skyld. Og dermed bliver hun både offer og bøddel. Når han ikke agerer redningsmand, bliver han offeret, der føler utilstrækkelighed over aldrig at kunne gøre noget godt nok og aldrig at kunne indfri hendes behov. Offeret har mange ansigter. Det , der kendetegner offeret, er at de ikke tager ansvar for egne følelser og reaktioner samt at selvmedlidenheden er stor. Og at offeret legaliserer, at ”jeg har det godt, når jeg er alene”, så det er den andens skyld, når jeg ikke har det godt. Det passive offer selvudsletter sig og siger undskyld, hvorimod det mere aggressive offer kræver undskyldninger og bærer nag.

Det handler om at flytte sig væk fra disse offer roller og…..

I stedet for at være offer, må man finde ud af:

  • Hvad vil og kan jeg tage ansvar for – og så gøre det.

I stedet for at agere som en bøddel, der straffer, må man afklare:

  • Hvad gør mig stærk – og hvad kan jeg gøre for at styrke vores parforhold.

Og i stedet for at agere den redningsmand, der skal komme løbende og forstå og tolerere og rumme og standse ulykken, må man finde ud af:

 

  • Hvad vil jeg gerne vise hensyn overfor, hvor vil jeg gerne hjælpe – og hvor er det en bjørnetjeneste at hjælpe?

Af Christel Sonne Rasmussen - 16 jan, 2016

Læs mere i samme kategori:

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: