SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Og rygepolitikker og alkoholpolitikker er som regel enkle at udforme, netop fordi der kan sættes et forbud, og at det meget klart kan afgrænses, i hvor stort et omfang, at røg og alkohol må være en del af et miljø på en arbejdsplads.

Anderledes forholder det sig dog med stress.

Kunne vi sætte et forbud og sige, at det er forbudt at være stresset, ville det være befriende, men sådan er virkeligheden ikke.
Det er bare sådan med stress, at der i tilsvarende omfang som røg og alkohol, er et væld af undersøgelser og erfaringer, der peger på, hvor skadeligt stress er, for det individuelle menneskes helbred og livskvalitet, samt undersøgelser, der peger på, at stress har en absolut negativ indvirkning på en arbejdsplads..

Så:

Alt peger på, at det er lige så værdifuldt at udforme en stresspolitik, som det er at have alkoholpolitik og rygepolitik. Men det gode spørgsmål, der svirrer i luften, er:
Hvordan udformer man en stresspolitik?

Det vil jeg gerne give mit bud på.

Jeg holder foredrag om stresspoliti.
Som en inspiration og en appetitvækker, netop for at kunne udforme en konstruktiv og gennemskuelig stresspolitik på arbejdspladsen.

Et foredrag om stresspolitik indeholder bl.a.:

  • Behovet for en stresspolitik.
  • Hvad siger videnskaben om stress, fremtidsscenarier.
  • Hvad skal en stresspolitik indeholde.
  • Stressreduktion.
  • Forebyggelse af stress, hvordan.
  • Ansvarlighed.
  • Kommunikation og evaluering.
  • Sikkerhed og gennemskuelighed.
  • Kultur og kulturbærer.
  • Hverdagen og spidsbelastninger.
  • Succeskriterier.

Stresspolitik handler altså ikke om forbud, men om stressreduktion, forebyggelse, håndtering og evaluering. Og bør indeholde et regelsæt, gennemskueligt og overkommeligt, som kan tages i brug, både i hverdagen på arbejdspladsen og i spidsbelastede situationer.

Enhver ledelse vil hurtigt kunne bemærke et løft og en fremgang, netop når der tages seriøst fat om stress, så det ikke alene er den enkelte medarbejder, der oplever selv at skulle håndtere egen stress.

Har du interesse i at høre mere om et foredrag om stresspolitik, kan Uni Coaching kontaktes. Allerhelst via mail.

Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Stresshåndtering om forebyggelse og håndtering af stress

Stresshåndtering – Lær at tackle din stress, før den tackler dig.
Stresshåndtering, tid og prioritering.
Prioritering er væsentlig indenfor stresshåndtering.
Det fælles grundvilkår er, at vi har lige megen tid.

Vi mennesker har ikke den samme historie. Vi har ikke det samme helbred. Vi har ikke den samme tankegang. Vi har ikke den samme tro. Vi har ikke det samme netværk. Lad os hylde forskelligheden, men gøre os en ting helt klart.
For der er en faktor, som vi som mennesker har lige meget af, om vi lever nord eller syd for ækvator, er hvide, velhavende, arbejdsomme eller ej.

Vi har lige megen tid.
Alle har vi 24 timer i døgnet. Intet mere, intet mindre.

Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.

Stress Udbrændt – udbrændthed.

Er der bestemte signaler eller tegn man skal være opmærksom på.
Mange tror, at stress med efterfølgende udbrændthed kun rammer de svage.

Når et menneske har været stresset i lang tid, og således må betegnes som værende kronisk stresset, med hvad dertil hører af belastninger på krop og psyke, – samt med den effekt, som en sådan kronisk stresstilstand har på familie og arbejdsliv i form af manglende engagement og nærvær, begynder man at kunne tale om en tilstand af udbrændthed.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: