SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Facebook.

Facebook, sms-beskeder og hemmeligt mailadresser m.v..

I det seneste år har jeg i min terapeutiske praksis mødt flere og flere par, der har problemer på grund af Facebook, sms-beskeder, hemmeligt oprettede mailadresser osv..

Den fagre nye verden indenfor teknologien skaber problemer for mange parforhold – ægteskaber.

Hvorfor?
Lad mig give et eksempel.

Et par kom til mig.
Og gav udtryk for, at deres tema var tillid eller mangel på samme.
Manden i parret havde fattet stor interesse for Facebook. Det havde stået på i nogle måneder, og han havde meldt ud, at han 1 time om dagen ville bruge tid på Facebook. Så hun måtte indstille sig på, at når børnene var lagt i seng, så ville han altså bruge tid på Facebook, fordi han havde brug for at udbygge sit netværk. Parret havde været flyttet nogle gange, og var på grund af jobs nu bosiddende et sted, hvor de var langt fra familie og venner.

Efter at have tygget lidt på det, besluttede kvinden sig for at finde ud af, hvorfor Facebook var så interessant. Og hun blev også grebet af den kontakt, som hun fik, til tidligere klassekammerater, højskolevenner, tidligere kolleger osv.
Da de kom til mig, brugte de hver især 1 time om dagen på Facebook. Umiddelbart lyder det jo meget tilforladeligt. Men det var begyndt at blive problematisk.

  • Fordi tiden brugt på Facebook tog tiden væk fra deres eget samliv og samvær.
  • Fordi denne fordybelse i kontakt med tidligere bekendte også begyndte at omfatte kontakt til tidligere kærester, for mandens vedkommende.
  • Fordi at der var en uvilje fra mandens side til at have “åben skærm”. Han havde brug for sit privatliv, som han sagde, og hun skulle ikke bede om lov og skulle ikke læse hans beskeder, for han “var jo lige her”, og den uro eller tvivl, hun havde, ja det var da hendes eget problem.

Det betød, at hun gik og blev urolig for, om han havde “fortrolig” korrespondance med andre. Hun stolede på, at han ikke ville mødes med nogen andre, men var ked af, at han og hun ikke talte ret meget sammen, og at dette Facebook fænomen nærmest udviklede sig til en afhængighed, og tog både tid og energi ud af deres forhold.

De fandt ud af lave nogle spilleregler. Så de, selvom de var på Facebook begge to, fortsat kunne vise hinanden opmærksomhed mv.
Men fænomenet er ikke kun enestående for dette par.

Jeg hører mere og mere om ovenstående tema. Og hører også om par, der lever og ånder for Facebook eller andre tjenester, og hvor kontakt med ekskærester mv. kommer til at skabe stor uro og i nogle tilfælde jalousi i parforholdene.

Hvis nogle af jer på bloggen har ideer til, hvordan en håndtering a nettet kan gavne et parforhold, eller hvis nogen vil dele deres egen historie i forhold til, hvad Facebook med lignende har betydet, så skriv endelig.

Venlig hilsen
Christel

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 jun, 2007

Læs mere i samme kategori:

Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab

Det er et spørgsmål om at vælge klogt.
Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab.
Hvis begge i et parforhold ønsker at fortsætte i parterapi efter utroskab,
Selvom den ene eller i nogle tilfælde, begge parter, har været utro, vil visse tema være væsentlige at berøre.

God feedback på mænd versus kvinder og utroskab

Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder?
Der var en af mine mandlige klienter, der gjorde mig opmærksom på, at jeg havde skrevet mine tekster som om, at det kun var mænd, der er utro. Det var og er en god feedback, og lad mig dog nuancere det billede lidt.

Godt/gode råd: Kom videre efter utroskab

– Hvordan kan jeg være sikker på, at han/hun ikke gør det igen?
Mistroen til partneren kan være svær at slippe, hvis man har oplevet utroskab. Men det kan lade sig gøre at komme videre i sit parforhold, siger terapeut Christel sonne Rasmussen. Hun råder til, at parterne igen får talt fælles værdier igennem. For meget ofte har de levet parallelle liv og glemt at værne om fortroligheden.

Hun har det ad h. til. Han føler sig som jaget vildt. Utroskaben har kilet sig ind imellem dem.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: