SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

En veninde og jeg har i mange år samlet livskloge beretninger sammen.

Historier, som er samlet fra ind- og udland. Og historier, som fortoner sig årtusinder tilbage, og andre historier, der er nye.

Jeg bruger i min coaching mange af disse metaforer, netop for at udvide rammen og anføre nogle pointer, som krystalliserer sig klarere igennem en historie.

Jeg tror, at vi mennesker har brug for historier, og at den gode historie kan gøre den forskel, som vi nogle gange har brug for.
Jeg hørte et par historier forleden, der var nye for mig.

Og vil skrive den her, for måske taler den netop til dig.

 

En munk boede i et kloster

Alle munke i klostret overholdt klostrets rutiner, og ønskede sig evig sjælefred og ønskede at befinde sig i det, der kaldes en oplyst tilstand. En tilstand af harmoni, balance, ligevægt og indre fredfyldthed(I denne kultur kaldes denne tilstand Nirvana). Men ingen af munkene havde opnået denne tilstand, til trods for, at de havde levet rent, bedt en masse bønner og mediteret.

Munken var blevet frustreret. Og forlod en tidlig morgen klostret. På vejen væk blev han tørstig. Og gik imod et hus for at spørge, om han kunne få noget at drikke. Der stod en ko foran huset, og den ville ikke flytte sig. Munken blev vred og sparkede koen bagi for at få den til at gå væk.
Og han blev oplyst.

Hvorfor?
Fordi det var hans første autentiske handling i mange år.

 

 

Tja. Det er jo en gammel historie, og den er god. For den peger på noget, som er let at glemme. Nemlig at koble alskens indre forventninger og ambitioner fra, og at gøre det, der føles rigtigt i lige præcist den givne situation.
Der står nok ikke en ko foran din dør. Og gør der, skal du formentligt ikke sparke den bagi. For du er formodentligt ikke munk, og det vil formentligt ikke være en autentisk handling.
Blot en kopi.
Sørg for ikke at blive en kopi i dit liv, men vær autentisk. Så du, når du vil, kan sige det, du tæner på en måde, du kan stå inde for, og så du kan gøre det, som føles ret for dig.
Det er livskunst. Og en vej, man kan vælge at gå.
Hvis man tør.
For det kræver mod at være autentisk.
Og hvad mod er, og det at være modig er, kan siges med et enkelt budskab

At turde er at miste fodfæstet for en stund
Ikke at turde er at miste sig selv. (søren Kierkegaard)

Mod er at gøre tingene, selvom man er bange. Det bliver mindre svært at gøre det, man er bange for, hvis man har et højere formål med sin handling.
Kun den frygtløse behøver ikke mod.

Christel.

Af Christel Sonne Rasmussen - 29 okt, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: