SONNERASMUSSEN.DK

Tjekliste

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Tjekliste

Fingeren på pulsen. Parforhold

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.
I den seneste tid, er jeg flere gange blevet spurgt, om jeg kan lave en tjekliste, så det er mere gennemskueligt, hvad der er i spil eller på spil – og også hvad, der ikke er i spil.
De, der har spurgt, siger at det ikke har været muligt at finde en sådan på nettet.

Spørgsmålene, som du kan læse herunder, er tænkt som inspiration og selviagttagelse. Og for at du får kastet lys på, hvor du kan gøre en indsats, hvis du er i en situation, hvor du ved, at noget må gøres, men er usikker på hvor du skal starte.
Jeg ønsker naturligvis, at du og din partner svarer på spørgsmålene hver for sig, og derefter taler om dem sammen.
Er det helt umuligt, eller alt for kompliceret, at forholde sig til, kan jeg kontaktes.

Pøj pøj med processen – og lad os få kærligheden til at blomstre.

Har jeg lyst til uopfordret at omfavne/kysse /være nær med min partner?
Har jeg uopfordret lyst til at spørge ind, lytte og tale med min partner om hans/hendes oplevelser og følelser?
Har jeg uopfordret lyst til at give min partner komplimenter, og tale venligt/nænsomt til ham/hende?
Har jeg uopfordret lyst til at fortælle om mine egne oplevelser, tanker og følelser til min partner?
Har jeg uopfordret lyst til at prioritere tid til fælles oplevelser med min partner?
Har jeg uopfordret lyst til at prioritere tid til arbejdsopgaver med min partner?
Har jeg uopfordret lyst til at drømme og føre ideer ud livet med min partner?

På skalaen fra 1 til 10:
Stoler jeg på min partner?
Respekterer jeg min partner?
Elsker jeg min partner?
Har jeg lyst til at bakke min partner op?
Er jeg tryg med min partner?
Er jeg stolt over min partner?

Har jeg hemmeligheder for min partner?
Lyver jeg for min partner?
Fortier jeg noget for min partner?

Tænker jeg længe over det, hvis der er noget jeg vil fortælle min partner?
Undgår jeg konflikter/skænderier?

Hvor glad/fyldt op er jeg i relationen i hverdagene?
Hvor glad/fyldt op er jeg i relationen i weekends/ferier?
Hvor glad/fyldt op er jeg i relationen i sociale sammenhænge?

Hvilke omdrejningspunkter giver energi?
Barn/børn
Økonomi
Vores hjem
Praktiske arbejdsopgaver i fællesskab
Oplevelser, såsom
Shopping
Koncerter
Dyr
Foredrag
Ture
Motion
Måltider
Fester
Familie

Samtaler 1:1
Når du og I har kigget på jeres svar – og kigget indad, har I et subjektivt øjebliksbillede af jeres relation.
Herefter kan I forhåbentligt tale om, hvad der er sket/ikke sket, siden I befinder jeg her.
I kan eventuelt lave en forventningsafstemning ud fra spørgsmålene:
Hvad vil jeg have?
Hvad kan jeg give?

Det kan være, at det åbner for en enkelhed, og for andre åbner for en kompleksitet. Ligesom krisen i verden peger på indsats, ved jeg, at jeg kan vejlede jer, hvis jeres eget overblik ikke er til stede, og/eller hvis der ikke er en gensidig motivation for at højne niveauet.
Måske er du en af dem, der positivt kan læne sig tilbage, fordi I har skabt og opretholdt en relation, hvor I vokser og trives.

Af Christel Sonne Rasmussen - 20 mar, 2020

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Kærligheden og individualiteten skal plejes i parforholdet.

Jeg havde for nogle år siden et par I terapi. Afvigende fra mange andre par, havde dette par stor tillid til hinanden.

De kunne snakke om alt, og der havde ikke været utroskab, arbejdsløshed, tab i nær familie, flytning eller andet, der umiddelbart kunne vippe deres balance. Parret havde 3 børn, der alle trivedes i skole og børnehave, så som de selv sagde der var umiddelbart ikke noget, som var grunden til, at de havde det dårligt med hinanden i længe perioder ad gangen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Når din partner er konfliktsky

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales:

  • Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt
  • Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.
  • Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.
  • Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.
  • Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?
  • Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.
  • Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.
  • Hvorfor er du så smilende over for alle. Selv hvis nogen sparkede dig bagi, ville du vende dig og sige undskyld.
  • Det, at du ikke fordyber dig i det, der går mig på, gør at jeg mister respekten for dig og troen på, at du virkeligt vil passe på mig.
  • Det er altså ikke nok at sige, at du elsker mig – en gang, og så fuldstændigt glemme komplimenter og anerkendelse fremover.

I de gode tider

I de gode tider nød I hinanden. Der var en speciel fred og harmoni imellem jer, og din partner gjorde dig tryg med sin venlighed og sin ro.’

I de gode tider havde I et lidt kedeligt liv, men det tænkte du ikke på, for det var stille og roligt og hyggeligt, og det havde du faktisk brug for.

I de gode tider grinede I meget. Din partner har et lyst sind , og der skal faktisk meget til, før at han og hun bliver modløs og tungsindig.

Engang satte du pris på, at:

Du altid vidste, hvor du havde din partner. Din partners behov for forandring er ikke stort, og det gav både ro og tryghed at vide, at enten var I hjemme, på arbejde eller aktive omkring børnene

Du satte også pris på, at din partner tænker på gruppen først.

Du kunne rumme din partner

Også selv om han eller hun i perioder arbejder helt ekstremt. Også selv om han eller hun nærmest er umulig at få en mening ud af. Også selvom han eller hun tydeligvis undgår konflikter.

Dengang kunne du også rumme, at der var – og stadig er – grunde til, at din partner havde brug for en høj grad af; tryghed og harmoni.

Og din partners behov for at der ikke var ballade og at der ikke var trusler om at gå fra hinanden eller andre definitive udmeldinger.

Du kunne se, at han eller hun ellers blev ængstelig og bange, og det vakte måske en beskyttertrang i dig. Formentligt gav det dig en betydning, at der var en at passe på.

Men nu er det som om,

At alt det, I aldrig har fået talt om, har hobet sig op. Du er blevet træt og sur, der har været mange skuffelser og du er begyndt at miste respekten for din partner.

Du mærker, at din partner skøjter hen over tingene og har et meget dårligt følelsessprog. Og du bliver, selvom du ikke helt forstår det, mere og mere vred og ligeglad i forholdet.

Din partner bliver tung og spekulativ, og i værste fald orker du ikke at høre på ham eller hende.

Retorikken

Du kalder – måske kun inde i hovedet – og måske også ham hende for

  • Bløddyr
  • Svagpisser
  • Umoden
  • Overfladisk
  • Kedelig
  • Rygrad som en karklud

og så er det jo ved at være svært at tro på, at der er en god vej fremad

Hvor skal I hen nu?
Hvis det ikke skal ende med mange års anklager og tyngde i hverdagene og i værste fald en skilsmisse, må du og I gøre noget for at vende bølgen.

Det er så besnærende at kigge på, hvad din partner skal gøre.

For han eller hun skal jo bare:

  • Mærke sine egne behov og sætte en tydelig dagsorden
  • Tage en konflikt, når den er der
  • Lade være med at bedøve sig med tv, kaffe, arbejde, cola, slik, smøger, alkohol
  • Være nysgerrig og initiativrig
  • ’fordybe sig i dig og lave målsætninger og skabe nogle successer
  • Gøre dig stolt

Det tror jeg , at du synes…

Overvejelsen er naturligvis, at hvis din partner laver denne transformation, så vil din glæde genereres igen. Vil det så ikke sige, at hvis du venter og håber på dette, så er du imens i en ventesal.

Er det ikke lidt dumt at vente som den primære strategi?

Vis en nænsomhed over for din partner.

Der er en nøgle til denne lås

Lad mig indvie dig i en hemmelighed. Som du egentligt godt kender, men som jeg tror, at du har glemt.

Din partner gør sig alle disse anstrengelser for at være: Fri for at frygte adskillelse.

For det at være adskilt, – det at blive ”smidt ud af hulen”, er din partners absolut største frygt.

Kan du se ham eller hende derinde?

  • Den lille dreng eller pige, der håber på og tørster efter at blive passet på og forsikret om, at I har hinanden
  • Den lille dreng eller pige, der også gerne vil .føle sig tryg og opleve, at det at sige sin mening giver tryghed.
  • Den lille dreng eller pige, der blev set – men overset, og netop derfor har brug for din anerkendelse.

Jeg ved godt, at det hele er pakket ind i ulogisk adfærd.

men faktisk er der ikke mere svaghed i din partner end styrke.. Det er bare blevet sin sag at finde frem til det.

Og især din partner har brug for, at du anerkender dette.

Fordi: Når din modstand daler, slapper din partner mere af.

Kan du unde ham eller hende dette ?

Hvis svaret er ja, føler du stadig en kærlighed, og så er der en vej.

Det gode råd

Vis en nænsomhed over for din partner.

Hvis du mangler variation så inviter ham eller hende med til en ny og forfriskende oplevelse en gang ugentligt.

Bed roligt om din partners holdning og bekræft ham eller hende, når kommunikationen bliver mere tydelig.

Bonus info om Enneagramtypen

Den opmærksomme læser har set, at det er type 9, Diplomaten/fredsmægleren, fra Enneagrammet, der her er beskrevet.

Naturligvis i en lidt livspresset version.

Husk at type 9, Diplomaten/fredsmægleren tager kvaliteter fra type 3, Succesmageren, i harmoni. Her kan type 9 hente kvaliteter og blive målrettet og få kontakt med den virketrang og effektivitet, der vil løfte både ham eller hende – og jer .

Info om diplomaten & fredsmægleren
Grundlæggende frygt og overbevisning
At have mistet forbindelsen og samhørigheden med det, de ønsker at skabe harmoni imellem.

Stor frygt for at være adskilt- frygt for at blive ”smidt ud af hulen”

‘Jeg er overbevist om, at jeg har retten til at skabe harmoni og balance.’

Højt niveau

Her vil type 9 være altomfavnende, afslappet, stabil, dynamisk og uafhængig. De vil have ro i deres sind og sjæl og have en stor indlevelsesevne. De vil vide, at alt omkring dem forandrer sig, samtidig med at de vil nyde det nye, som kommer af forandringen. De har fundet deres stemme og udtrækker gerne deres mening. De har fået en retning og plan med tingene i livet – og følger planen.

Lavt niveau

Her vil type 9 være passive og konfliktsky. De vil trække sig væk fra konflikter og ubalance og indtræde i en slags aggressiv/passiv tilstand, hvorfra de forsøger at opretholde troen på, at det hele nok skal gå.

Positive bidrag

Type 9 inspirerer de andre typer til at se det holistiske i alt, som forandrer sig, og til at se, at et hvilket som helst nu er værd at holde af. Gennem 9’eren kan de andre typer lære at ”melde sig på banen” og tage stilling til, hvad de ønsker og ikke ønsker. Dertil kommer, at 9’eren er blid og rummelig, hvilket igen kan minde de andre typer om, at der findes noget værdifuldt og meningsfyldt i alt og alle.

På et højt niveau har 9’eren lært at mærke efter deres behov, og de er i stand til at melde ud, hvis de er tilfredse eller utilfredse med tingenes tilstand. De har lært at holde af det foranderlige, af nuet og det, som befinder sig i nuet. For at kunne lære det har 9’eren opdaget, at en tilbagetrækning fra tilværelsen er det samme som at undgå tilværelsen. De har lært at kende forskel på at ”trance ud” i dans, meditation, yoga og så videre – og det at være bevidst, observerende, opmærksom og nærværende til stede i nuet. De har endvidere lært, at alt hænger sammen, uden at de har opgaven med at sikre disse sammenhænge.

Af Christel Sonne Rasmussen - 10 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Kærligheden og individualiteten skal plejes i parforholdet.

Jeg havde for nogle år siden et par I terapi. Afvigende fra mange andre par, havde dette par stor tillid til hinanden.

De kunne snakke om alt, og der havde ikke været utroskab, arbejdsløshed, tab i nær familie, flytning eller andet, der umiddelbart kunne vippe deres balance. Parret havde 3 børn, der alle trivedes i skole og børnehave, så som de selv sagde der var umiddelbart ikke noget, som var grunden til, at de havde det dårligt med hinanden i længe perioder ad gangen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Kærligheden og individualiteten skal plejes i parforholdet.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Kærester – ikke “bare venner” 

Jeg havde for nogle år siden et par I terapi. Afvigende fra mange andre par, havde dette par stor tillid til hinanden.

De kunne snakke om alt, og der havde ikke været utroskab, arbejdsløshed, tab i nær familie, flytning eller andet, der umiddelbart kunne vippe deres balance. Parret havde 3 børn, der alle trivedes i skole og børnehave, så som de selv sagde der var umiddelbart ikke noget, som var grunden til, at de havde det dårligt med hinanden i længe perioder ad gangen.

Hvorfor de opsøgte mig.

De opsøgte mig, da de begge henover en vinter og et forår havde gået og tænkt, at de skulle gå fra hinanden, men ikke kunne få sig selv til at splitte familien – uden grund, som de sagde.

I vennekredsen så de mange dramatiske forhold.

De sad og følte sig forkælede, for rundt omkring dem i vennekredsen så de mange dramatiske forhold, og dette par følte jo, at de egentligt ikke havde noget at klage over, de var bare kørt døde – i perioder.

Da de opsøgte mig, var især manden frustreret. Han ville godt fortsætte, men vidste ikke, hvordan han fandt gnisten til sin hustru. Han havde udviklet en tendens til at blive på jobbet længere end han burde, og blev selvsagt mødt af uforståenhed og tristhed fra hustruen, der gerne ville det nære og ikke følte, at han valgte familien. Hustruen havde faktisk meget energi, hun var glad for sit job, men følte, at hendes mand mere var en god ven end en kæreste, så hun havde ikke længere behov for seksuel og intim nærhed med ham.

Kendetegnende for parterne var, at de to livsområder, der fyldte for dem, var dels familien, dels jobbet. Det var uhyre sparsomt, hvad de havde af tid med hinanden, de havde ikke venner og veninder hver for sig. De havde ikke fritidsaktiviteter hver for sig, og da vi drøftede dette aspekt, begyndte der at gå et lys op for dem hver især. Manden kunne se, at han kun ladede op på jobbet, og hustruen kunne se, at hun lagde al sin energi i familien og også pressede manden indirekte til at skulle være meget aktiv i familien. Men ingen kan jo presses til at føle lyst til at inkludere sig, ligesom ingen heller kan piskes til at le. Så dette par fik et meget anderledes forløb end de fleste. Netop fordi dette par skulle slippe hinanden lidt. De kunne nemlig godt tale sammen og forstå deres problemer, selvom de ikke hidtil havde evnet at løse dem. Men de havde begge fejlagtigt troet, at det kun var i to livsområder, at energien skulle findes. Derfor blev de begge sendt hjem med vejledning i at afklare, hvilken fritidsaktivitet de hver især ville beskæftige sig med. Og blev endvidere bedt om at afklare, hvilke ven/veninderelationer, de ville forstærke, for ikke at dele og drøfte alt udelukkende med partneren. Endvidere skulle de så også vælge en månedlig/ugentlig dag efter eget behov, hvor de lavede noget som kærester og ikke kun som far/mor, da rollen som forældre jo dominerede meget qua at de havde tre børn med hver deres behov. Vi mødtes flere gange over en 5 måneders periode. Det tager jo tid og beslutning igen at lave justeringer ind i et temmelig programlagt familie og jobhverdag. Men dette par ville igennem, og til deres undren begyndte følelserne at komme igen. Også de varme følelser, også følelsen af respekt og interesse, ligesom det skønne begær, som de begge huskede fra forholdets første periode, begyndte at blusse igen.

De to sidste gange handlede om ikke at idealisere hinanden.

Ikke at tro, at den anden part i forholdet er garanti for vores personlige lykke. Ikke at fordybe sig så meget, at det er det eneste der findes i verden. Manden mente efter forløbet, at han havde brændt sig selv mentalt ud, simpelt hen ved kun at tænke “familie” og “job” som overskrifterne i sit liv. På samme måde erkendte hustruen, at hun havde været lidt for meget hønemor og havde krævet, at hendes mand skulle udfylde rollen både som bedste veninde, omsorgsfuld og forstående forælder (for hende) samt være en spændende og iderig mand. Heldigvis fandt de tråden igen, så det at gå på jorden ikke var så tungt mere, og så de kunne anerkende og respektere hinanden som mennesker og ikke som idoler.

Obs.

Der er en vej for alle, hvis de forstår, “Kærligheden er ikke en læge”, fordi det er et godt og sigende udtryk for, hvad kærligheden ikke er, læs mere om:.

LINK TIL KÆRLIGHEDEN ER IKKE EN LÆGE

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 okt, 2018

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Kærligheden og individualiteten skal plejes i parforholdet.

Jeg havde for nogle år siden et par I terapi. Afvigende fra mange andre par, havde dette par stor tillid til hinanden.

De kunne snakke om alt, og der havde ikke været utroskab, arbejdsløshed, tab i nær familie, flytning eller andet, der umiddelbart kunne vippe deres balance. Parret havde 3 børn, der alle trivedes i skole og børnehave, så som de selv sagde der var umiddelbart ikke noget, som var grunden til, at de havde det dårligt med hinanden i længe perioder ad gangen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Ubetinget kærlighed

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Ubetinget kærlighed

Jeg sender søde sms beskeder, De er fyldt med kærlighedserklæringer.
Jeg er heldig, hvis hun sender mig en smiley retur.

Jeg omfavner hende.

  • Jeg har lavet googlesøgninger i timevis for at finde ud af, hvad man skal gøre for at kunne score sin kone.
  • Jeg har foreslået, at vi får børnene passet lidt mere. Det er jo også vigtigt for børnene, at deres forældre er glade. Men hun siger bare, at de er så meget i daginstitution i forvejen, at vi ikke kan svigte dem mere.
  • Jeg har sagt, at jeg er klar til parterapi nu
  • Jeg tager lidt på hende, når hun står i køkkenet
  • Jeg lægger mig ind til hende i sengen, og kommenterer det ikke, hvis hun ligger med ryggen til. Omfavner hende, for har læst, at kvinder har brug for ømhed.
  • Jeg skaber friaftener og beder hende slukke sin telefon
  • Jeg har fundet film, vi nød at se engang,
  • Jeg har fundet musik, vi godt kunne lide at høre
  • Jeg har bestilt koncertbilletter
  • Jeg har foreslået hende, at vi tager en fri weekend en gang i kvartalet
  • Jeg har inviteret hende ud at spise
  • Jeg har inviteret hende i biografen
  • Jeg har talt med hendes veninder og hendes søskende og forældre om, hvad hun godt kan lide
  • Jeg har talt med hendes veninder og søskende og forældre om, hvordan man bedst når ind til hende, når hun har trukket sig tilbage.

 

Hun siger, at jeg kvæler hende – hvordan kan man kvæle et menneske med kærlighed ??

  • Jeg forstår ikke, at hun ikke tager imod mig. Jeg har jo erkendt, at jeg har lavet fejl, men jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op, hvis hun forlader mit liv. Så er jeg dødsens.
  • Jeg kan ikke leve uden hende, hun virker så kold og udeltagende, hendes aktivitet på Facebook og andre sociale medier er helt overdrevet, og hun bliver sur, når jeg spørger hende, hvorfor hun flygter.
  • Jeg er begyndt at gå i gang med de projekter, hun har brokket sig over, – entreen, haven, oprydning i carporten, maling af børneværelser, men lige lidt hjælper det.
  • Jeg er på bar bund.
  • Jeg vil så gerne have, at hun responderer på, at jeg siger, at jeg elsker hende. Jeg kan ikke få hende til at fatte, det er som at få smækket en dør i ansigtet, når hun allerhøjst siger Tak.

 

 

Er det da så stor en overvindelse at tage imod og at svare ”jeg elsker også dig”. Hvis hun bare forstod, hvor meget de ord ville lette mig. Jeg er så runget, og hvis jeg ikke snart kan nå igennem til hende, bliver jeg jo nødt til at trække stikket, selvom jeg nødigt vil. For det her går ud over min søvn, mit job, min koncentrationsevne, mit overskud.

 

Og når jeg så spørger:

  • Hvorfor kan du ikke tage imod mig ??
  • Hvorfor kan du ikke bare give dig hen?
  • Hvorfor er du så passiv, når vi endelig er intime ??

Så siger hun, at hun ikke vil give mig falske forhåbninger og ikke vil såre mig yderligere.

  • Jeg fatter slet ikke, at hun tror, at hun kan såre mig mere.
  • Jeg vil bare så gerne have hende til at forstå, at vi må fredmad nu.
  • Jeg vil så gerne have hende til at forstå, at det ikke nytter at blive ved med at tale om fortiden. Vi kan jo ikke lave den om, så kan vi nu ikke bare tage hinanden i hånden og følges ad.

 

Der er så mange oplevelser, der venter på os derude.

For jeg kan faktisk ikke forstå, at hun ikke tænker længere frem. Det er da federe at have oplevelser sammen, når man bliver ældre. Så kan vi sidde i vores gyngestole og mindes. Blandt andet.

Når jeg siger det til hende, kigger hun på mig med et blik, der insinuerer, at hun synes, at jeg er sindssyg.

Jeg prøver jo bare at gøre hende klart, at jeg elsker hende, og at hun er kvinden i mit liv, og at jeg angrer angrer og angrer, at jeg ikke har passet bedre på hende.

Og når jeg så beder hende forklare, hvad jeg skal gøre anderles, så siger hun, at det må jeg virkeligt selv finde ud af. Hun er træt af at være mor for mig.

Og at det hun savner, har hun påpeget så mange gange, og nu er løbet kørt. Men hun bor her stadig.

Og min vekslen imellem kaos og tomhed siger mig at jeg faktisk tror hun har stress. Hun virker ophængt og udkørt og glimtet i øjnene er der slet ikke så tit. Men det vil hun slet ikke høre på. Jeg bliver beskyldt for at være bedrevidende og for en gang til ikke at fatte noget som helst, og at hun har givet op på mig.

Og det mærkelige er, at mine kolleger og venner giver udtryk for, at jeg er lydhør, en flink mand, hjælpsom og rar. Og jeg står med alle talenterne og vil give hende alt.

Og aller helst vil jeg bare gerne høre, at hun uopfordret siger, at hun elsker mig.

Af Christel Sonne Rasmussen - 23 mar, 2016

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Kærligheden og individualiteten skal plejes i parforholdet.

Jeg havde for nogle år siden et par I terapi. Afvigende fra mange andre par, havde dette par stor tillid til hinanden.

De kunne snakke om alt, og der havde ikke været utroskab, arbejdsløshed, tab i nær familie, flytning eller andet, der umiddelbart kunne vippe deres balance. Parret havde 3 børn, der alle trivedes i skole og børnehave, så som de selv sagde der var umiddelbart ikke noget, som var grunden til, at de havde det dårligt med hinanden i længe perioder ad gangen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Min kone afviser mig – Min kæreste afviser mig

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Min kone afviser mig – Min kæreste afviser mig

De kontakter mig hver eneste uge, gode mænd, der med et slag befinder sig midt i en krise, som flere af dem udtaler, at de slet ikke havde set komme.
En krise, hvor den indre svingning bevægger sig imellem kaos og tomhed.

De befinder sig i en chokfase. I starten af chokfasen er der flere af disse gode mænd, der formulerer, at:

“Nu kan jeg godt se, at min kone har virket trist og indadvendt.”

“Nu kan jeg bedre forstå hende, før syntes jeg bare, at hun brokkede sig lidt rigeligt, – jeg forstod slet ikke, at dette var udtryk for frustration.”

Jeg har syntes, at hun overreagerede, for vi har jo også nok at se til. Børnene, vores jobs og fritidsinteresser, – det er jo bare hamsterhjulet der drejer.

Førhen var min holdning klart, at det er hårdt lige nu, men vi har jo hinanden, så det skal nok gå.

Men: jeg elsker hende jo, og jeg forstår slet ikke, at kærligheden ikke er nok, for jeg har aldrig været i tvivl om min kærlighed til hende, en er ren og uspoleret.

– Vi har da netop bestilt en ferie… Så hvorfor lige nu sætter hun foden ned og siger, at hun ikke vil mere, det slår mig helt ud af kurs.

Når jeg spørger ind til, hvad fruen har meldt ud, er følgende nogle af de hyppigste udtalelser:

  • Jeg ved ikke, om jeg elsker dig mere.
  • Jeg tænker på at holde pause.
  • Jeg er ulykkelig i vores parforhold.
  • Jeg synes, at vi skal flytte hver for sig, for så kan jeg måske mærke, at jeg savner dig.
  • Jeg vil ikke mere, men kan heller ikke helt overskue at vi stopper.
  • Jeg har haft kontakt med en anden mand, som jeg tror, at jeg har følelser for.
  • Jeg har ikke lavet andet end, at skrive med ham og drikke en enkelt kop kaffe, men han forstår mig og interesserer sig for mig, og det har jeg ikke følt, at du har gjort længe, nogle gange i årevis.
  • Vi er kun sammen, fordi vi har børnene. Du vækker stort set kun irritation og træthed i mig, jeg tænder slet ikke på dig mere. Din vejrtrækning, din snorken, din overfladiskhed, din manglende evne til at interessere dig for følelser, din overdrevne trang til dit arbejde, dit konstante overforbrug af din iPhone, din manglende interesse i børnenes hverdag, stort, som småt irriterer mig.
  • Selv om jeg mærker efter, kan jeg slet ikke komme i kontakt med det, der var engang …
  • Du har ydmyget mig offentligt mange gange. Nu er mit bæger løbet over.

 

 

Nu skal der ske en forandring!!!

De allerfleste mænd, der langt om længe vågner op og forstår, at fokus på rammerne ikke er nok, når man bor sammen med en kvinde, går i etproaktivt mode, i chokfasen, nu skal alt det tabte indhentes og nu skal og vil han vise, at han kan være nærværende, lydhør, interesseret, kan prioritere tid til fællesaktiviteter, kombineret med en angst for, om der er en rival derude, der er ved at snuppe hende. Kampinstinktet og territorialinstinktet buldrer derudaf, og der laves målsætninger og gives løfter, og behovet for respons fra fruen er stort.

Er der en anden mand på sidelinien, er der også jalousi og angst for at blive forladt til fordel for en anden, inde over, og kombination af overmåde megen kontakt, kontrol, viljestyrke og omlægning af aktiviteter i kalenderen hober sig op. Manden har brug for svar, og de mange, og som regel, daglige snakke om det ene og det andet, – noget der ikke har eksisteret i årevis, er med et dagens orden. Hvis mandens dagsorden da skal følges.

Elsker du mig nu ?? Elsker du mig lidt mere end i går, har manden konstant lyst til at spørge, og finder måder, at camouflere spørgsmålet på, men den appellerende attitude skaber et ekstremt spændingsfelt.

For hun kan slet ikke tage det ind, hun er fyldt til randen af frustration, og har selv – tit igennem et par år, arbejdet med sig selv for at finde ud af, hvad det er med hende, der har gjort, at de en gang så varme følelser er væk eller slumrende.

Og mændene siger;
JEG FØLER, AT HUN AFVISER MIG!

Hver gang jeg har brug for lidt uopfordret berøring, skal jeg bede om det. Hun giver mig intet af sig selv.

Jeg har fortalt hende, at hun kan dæmpe min angst og panik, hvis hun bare viser mig interesse og åbner op, hvis vi bare kan ligge tæt og hvis hun bare kan svare på mine sms-beskeder, hvor jeg skriver, at jeg elsker hende.
Men hun virker så kold og lukket.

Efter alt det vi har haft sammen, kan hun da ikke smide det på gulvet.
Eller kan hun?

Så går parterapierne i gang, hvor vi snakker om de skuffelser og forventninger, der ligger som perler på en snor.

Hvor vi taler om det fejlslagne i at tro, at bare man tjener masser af penge, så skal det nok gå.

Hvor der snakkes om mændenes frygt for, om en fraskilt veninde har dårlig indflydelse.

Hvor vi taler om kvindens manglende gnist og frustrationen over, hvorfor sexlivet ikke bare kan vågne igen.

Hvor vi taler om de uenigheder, der er med hensyn til børneopdragelse, hvor kvinden tit oplever, at manden er for hård og uligevægtig, og hvor de mange gange aldrig har fundet et godt og fælles tråd.

Hvor vi taler om indflydelse fra svigerforældre og søskende, som der nu i krisetiden tales med, så mængden af rådgivere omkring parret vokser til uanede højder, og flugtinstinktet i kvinden forstærkes.
for der er nok at tale om.
Sådan er det, når der er kriser, alle sluserne åbnes, og følelserne bølger frem og tilbage, imellem tvivl og tro, glæde og håb, angst og fortrøstning, kaos og tomhed med mere.

Hvis man så alligevel har en fælles interesse i, at gå vejen og at tage den rejse sammen, hvor man aldrig mere tager hinanden for givet, og hvor mænd begynder at interessere sig for kvindens univers, og kvinder begynder at interessere sig for mandens univers, kan den øgede følelsesmæssige fortrolighed og det, at skrive en ny begyndelse bevirke, at en bedre vej kan blive til, mens I går.

Forudsætningen er, at tage rejsen, som det vendepunkt, der er nødvendigt.

Jeg kan godt hjælpe mennesker med at sætte mål, og samtidig ved jeg, at målsætning alene ikke gør forskellen. For når alt kommer til alt, handler et parforhold om følelser, og følelser kan ikke målsættes. Jeg formoder i det mindste, at det var følelser, der startede det hele. Nogle gange kan de vækkes, nogle gange opstår der følelser i en ny form, nogle gange er det for sent.

Tilbage til det med at føler min kone / kæreste afviser mig.

Når mænd siger: Min kone afviser mig, og det er uden diskussion en af de værste følelser for en mand, er det et symptom på noget langt dybere, det betyder ikke, at man ikke skal forholde sig til det. Naturligvis har jeg flere bud på, hvordan I kan løse denne hårdknude, samtidig med, at der er respekt for kvindens reaktioner.

Vær klar over, at det at føle sig afvist er en fortolkning, mange gange kan man langt lettere agere i det, hvis man forholder sig til:

Hvad bliver jeg vist?
I stedet for ”åh nej, jeg bliver afvist igen”
Og igen igen:

Det er et tegn på noget dybere, så det er en udfordring til mænd, der føler sig afvist, at tage det som en psykologisk manddomsprøve i at stå i sig selv og tolere, at lige nu kan kvinden ikke give mere end det, hun kan. Mange skal en tur forbi deres barndom og tale om, hvordan de i deres opvækst enten blev rost alt for meget, når de gjorde noget, så de stadig har en forventning om dette, eller det modsatte: at man blev set, men overset, og at det er en gamle smerte, der nu udløses. Denne gang har man bare et valg, for det havde vi ikke som børn.

 

At være i en relation er som en dans.

Vi skal, når vi danser, ikke føre bevis for, at det er rigtigt eller forkert, vi må fordybe os i dansen og i, at vores egen indsats er den vigtigste, og det, at fornemme, hvornår der er brug for en hvilepause, er lige så givtig som, at lære nye dansetrin.

Naturligvis vil vi føle os svigtede og afviste i vores parforhold indimellem,
vi er mennesker, pendulet svinger, magneter tiltrækker og frastøder, og har du som mand problemer med, at føle dig afvist, så tag det som en anledning til, at styrke din tro på dig selv og, at kaste lys over, hvor du kan forny dig.

Den, der ved, hvad han har at byde ind med, kan agere i det, han vises i stedet for at frygte at blive afvist.

Af Christel Sonne Rasmussen - 2 mar, 2016

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Kærligheden og individualiteten skal plejes i parforholdet.

Jeg havde for nogle år siden et par I terapi. Afvigende fra mange andre par, havde dette par stor tillid til hinanden.

De kunne snakke om alt, og der havde ikke været utroskab, arbejdsløshed, tab i nær familie, flytning eller andet, der umiddelbart kunne vippe deres balance. Parret havde 3 børn, der alle trivedes i skole og børnehave, så som de selv sagde der var umiddelbart ikke noget, som var grunden til, at de havde det dårligt med hinanden i længe perioder ad gangen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Offer for kærligheden eller hvad?

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Offer for kærligheden eller hvad?

Som du kan læse andetsteds på dette website interesserer det mig som individuel – og parterapeut at arbejde med temaet, der udspiller sig i par, hvor der er megen afmagt og deraf stor frustration og ulykkelighed.

Min erfaring er, at hvis der blot er en part, der føler stor afmagt, som blandt andet kommer til udtryk i mindreværd, handlingslammelse, et øget behov for bekræftelse, angst for at være alene eller angst for at miste, jalousi, kontrol og overvågning mv., bliver parret som regel fastlåst i roller, hvor de ubevidst skiftes til at være offer, bøddel eller redningsmand.

Lad mig komme med nogle situationer fra det virkelige liv, så det tydeligt kan uddybes, hvad jeg iagttager og mener.

Case 1.

Min erfaring er, at hvis der blot er en part, der føler stor afmagt, bliver parret som regel fastlåst i roller, hvor de ubevidst skiftes til at være offer, bøddel.En mand er meget forelsket i en kvinde.

Hun er meget smigret og glad for den store og romantiske opmærksomhed, han giver hende. Han sender blomster, lader sin kalender stå åben, skriver digte, taler om hvor skøn fremtiden bliver, lover hende evig troskab og bedyrer hende, at hun er det bedste, der nogensinde er sket ham. Sender hende dagligt downloads med sange med romantiske tekster. Og spørger glad og interesseret i hendes dag og ringer 2 minutter efter, hun har fået fri fra arbejde – vil bare sludre lidt. Når hun har fri, og børnene sover, svarer hun også i starten glad og lykkelig på de smukke beskeder. Hun er meget verbal og skriver også digte og følelsesmæssigt storladne beskeder til ham. Bl.a. skriver hun, da han flere gange spørger, om hun vil gifte sig med ham, at ”det har jo ingen hast at blive gift i kirken, – jeg har jo giftet mig med dig i sjælen”. En ting er dog romantik og smukke ord, løfter afgivet i intense øjeblikke og så det, vi jo alle bevæger os rundt i, nemlig virkeligheden. I en periode mødes de ofte. Men hun kan mærke, at hun begynder at få stress-symptomer, da hun stort set aldrig ”har fri”, som hun kalder det. Han ringer, før hun står op, han sender som skrevet utallige ”jeg savner dig ”-beskeder, og det sidste der sker, før hun lægger sig til at sove, er at hun modtager en godnat besked, der appellerer til respons Hun begynder at føle sig kvalt i kærligheden. Hun gør ham klart, at han må skrue lidt ned, for hun har børn, veninder og et krævende job. Hans modsvar er, at han jo bare vil gøre hende tryg og glad og vil forsikre sig om dette, og om hun da ikke synes, at det er vigtigt, at de følger med i hinandens dag…? hun siger: ”næ, egentligt ikke”: jeg vil da gerne høre, hvad du går og laver, men det er ikke supervigtigt for mig, og du må bakke lidt, for ellers føler jeg mig på bagkant. Hun giver klart udtryk for, at hun desværre bliver irriteret, når han ringer og skriver, når han ved, at hun spiser med en veninde eller er på shopping med datteren. ”jeg vil jo bare ikke miste dig”, siger han – og fortsætter ”du må altså ikke gå fra mig; jeg har brug for at føle dig tæt på, og du ved jo, at jeg har mistet så meget ”. Det giver hende en flimrende skyldfølelse, at hun får mere og mere brug for at være sig selv.

Så sker der det, at hans ene søn slår hånden af ham, på grund af denne nye kæreste.

Hun tager det med ophøjet ro, tager det ikke personligt for hun arbejder med mennesker, og har set sådanne reaktioner tit. Sønnens begrundelse er, at faderen er blevet fraværende, og sønnen prøver tydeligtvist at kalde faderen til fornuft. Faderen/manden i forholdet bliver meget deprimeret og siger flere gange:” han skal være glad for, at han sagde dette til mig, i en periode af mit liv, hvor jeg har overskud. Ellers kunne han jo have skubbet mig ud over kanten.” Hun begynder at ane uråd, for den tankegang, han lægger for dagen, er nær en depression eller psykose, og hun konfronterer ham og siger ”Kunne du da finde på at tage dit liv”. Og han siger ”tanken strejfer mig af og til, men nu hvor jeg har mødt dig, vil det aldrig ske”, og hun aner en underforstået besked om, at ”hvis du går fra mig, kan jeg selvfølgelig ikke svare for det”: Langsomt tegner der sig et billede af en romantisk og uselvstændig mand, der tror på tosomheden over alt på jorden og som også har slet skjulte jalousitendenser. Og en stor indre afmagt, som han dog, når han konfronteres, underkender og slår hen. Og det tager tid for hende at erkende, at den stress, hun oplever, skyldes at hun ikke kan trække vejret i denne relation. At hun ikke vil gøres til bøddel og gå og føle skyld over hans mindreværd og frygt for at miste. Hun erkender også, at følelserne for ham ikke er så stærke, at hun vil være hans redningsmand. Ergo gør hun det forbi. Og han er dybt såret og bebrejdende. I denne situation laver hun et clean cut, for det er umuligt at opretholde et venskab, når hans følelser er så stærke, og hendes er væk. Hendes stress forsvinder øjeblikkeligt. Han bebrejder hende, at hun har haft skrevet, at hun jo havde giftet sig med ham i sjælen og så bryder dette løfte. Et godt billede på, hvad en følelsesmæssig offerrolle kan gøre ved et andet menneske. Hun blev gjort til bøddel, selvom hun blot forsøgte at være tro mod sig selv og den virkelighed, hun havde. Et offer kan være både passivt og aggressivt. Kendetegnende er, at offeret giver andre eller andet skylden for deres sindstilstande.

Vær opmærksom på dette.

Case 2.

En kvinde og mand er gift. De har været stormende forelskedeEn kvinde og mand er gift.

De har været stormende forelskede. Har nu kendt hinanden i flere år. Hun hr to børn, han har ingen, men falder fint ind i rollen som den voksne opdrager. Børnene er hos dem hver anden uge. De har begge job; hun mistrives i sit. Han trives, men har en uhyre lang transporttid til og fra jobbet, da de bor i det hus, som hun boede i, da han lærte hende at kende. Igennem de seneste par år har hun ændret sig fra at være forstående og tolerant til verbalt aggressiv og dominant. Han har haft tilpasset sig hendes luner, men har også sagt fra og til. Deres sexliv er gået i stå, den fælles fritidsinteresse som de har nyt sammen har hun kvittet, med argumentet ”jeg gider sgu ikke se på dig hele tiden”, hun bebrejder ham, at han dels ikke gier hende opmærksomhed, skønt hun har været inviteret til koncerter og weekendture i Europas storbyer, og hun bebrejder ham, at han trækker sig og vil have tid for sig selv. Han kender ikke rigtigt sig selv længere. Han bliver reserveret, frustreret og bliver mere verbalt heftig, end han har været før. Han forstår ikke sine reaktioner. Han reagerer på hendes vrede, hendes utilfredshed, hendes brok, hendes uforudsigelige hysteriske trips, der går ud over både ham og børnene. Og da han siger: “Lad os gå i parterapi”, siger hun, at hun skal ingen steder  for det er hans skyld, at hun agerer, som hun gør. Han kan bare ændre sig, så bliver hun glad igen”. Hun gør sig til offer. Jobbet er dumt, han er dum og uopmærksom og kold. Hendes økonomi er dum, – kun hvis det er, som hun vil have det og man er taknemmelig over for hende, lever hun. Igennem årene er der desuden sket det, at når de har haft en diskussion/et skænderi, så straffer hun ham med ikke at tale til ham overhovedet, først i en uge , senere i 3 uger ad gangen. Denne situation beskriver en anden form for offerrolle. Hendes afmagt er stor, men det vil eller kan hun ikke forholde sig ansvarligt til. Det er andres skyld. Og dermed bliver hun både offer og bøddel. Når han ikke agerer redningsmand, bliver han offeret, der føler utilstrækkelighed over aldrig at kunne gøre noget godt nok og aldrig at kunne indfri hendes behov. Offeret har mange ansigter. Det , der kendetegner offeret, er at de ikke tager ansvar for egne følelser og reaktioner samt at selvmedlidenheden er stor. Og at offeret legaliserer, at ”jeg har det godt, når jeg er alene”, så det er den andens skyld, når jeg ikke har det godt. Det passive offer selvudsletter sig og siger undskyld, hvorimod det mere aggressive offer kræver undskyldninger og bærer nag.

Det handler om at flytte sig væk fra disse offer roller og…..

I stedet for at være offer, må man finde ud af:

  • Hvad vil og kan jeg tage ansvar for – og så gøre det.

I stedet for at agere som en bøddel, der straffer, må man afklare:

  • Hvad gør mig stærk – og hvad kan jeg gøre for at styrke vores parforhold.

Og i stedet for at agere den redningsmand, der skal komme løbende og forstå og tolerere og rumme og standse ulykken, må man finde ud af:

 

  • Hvad vil jeg gerne vise hensyn overfor, hvor vil jeg gerne hjælpe – og hvor er det en bjørnetjeneste at hjælpe?

Af Christel Sonne Rasmussen - 16 jan, 2016

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Kærligheden og individualiteten skal plejes i parforholdet.

Jeg havde for nogle år siden et par I terapi. Afvigende fra mange andre par, havde dette par stor tillid til hinanden.

De kunne snakke om alt, og der havde ikke været utroskab, arbejdsløshed, tab i nær familie, flytning eller andet, der umiddelbart kunne vippe deres balance. Parret havde 3 børn, der alle trivedes i skole og børnehave, så som de selv sagde der var umiddelbart ikke noget, som var grunden til, at de havde det dårligt med hinanden i længe perioder ad gangen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: