Hvordan bruger du stresscoaching i dit parforhold.

Jeg tænker tit på, at vi lever i en tid, hvor alle store indsigter og erkendelser er gjort, og hvor det bl.a. via internettet er supernemt at finde disse. Som jeg i dag talte med et par om, ja så er det jo egentligt ganske indlysende, hvordan man får sit parforhold op at køre – også efter en krise.

• Hvis hver part gør, hvad de kan for at vise respekt, i tale og handling.
• Hvis hver part viser den anden interesse og er anerkendende i tale og handling.
• Hvis hver part tager ansvar for at skabe holdepunkter og lyspunkter, i hverdagene
• Hvis man samarbejder omkring det praktiske og det sociale
• Hvis man har en “helle”, hvor man hver dag får sagt farvel, hej igen og godnat på en rar og tryghedsskabende måde.
• Og hvis man konstruktivt taler og løser tingene i den rækkefølge, de kommer,

• Ja så kører parforholdet igen.
• Både banalt og basalt.
• MEN hvad er det så, der er menneskenes barriere?

Når det nu er erkendt og forstået, – når det er indlysende og et realiserbart ideal.- Hvad er det så, der bremser os?
(udover vores ego).

Jo, det er, at én ting er at erkende, hvad det er, der skal til. Et andet er at omsætte denne viden i praksis – og at være vedholdende. Igen og igen. Det er denne omsættelighed, eller evnen til omsættelighed, der bliver bremsen for de allerfleste. Og dermed også udfordringen.

Når det er sådan, det er, – hvad gør man så?

Jeg coacher rigtigt mange par i forhold til det, jeg kalder “indsatsområder”.

For når der nu er mange indlysende erkendelser om, hvad man “bare” skal gøre, ja så er det en fordel at vide, “hvor starter vi” og at være enige om, hvilke indsatsområder, der både er de mest overkommelige og samtidig dem, der er med til at skabe nogle succeser, så troen på, at “vi kan lykkes” vokser.

Et af de indsatsområder, der ligger lige for, er nærhed. Fysisk anerkendelse, inderlighed og berøring.
Dette aspekt talte jeg med en journalist fra Urban om, kort før jul. Og han havde en meget interessant undersøgelse, der lægger sig fint op af min teori og erfaring om, at hvis det bl.a. er stress, der har skabt en krise i et parforhold, ja så behøver man ikke at gå længere væk end hen til sin partner for at dæmpe stressen. Og forebygge den..

Bjørneknus og chimpansekram

“En ny schweizisk undersøgelse viser, at fysisk kontakt, som sex, kys og kram effektfuldt dæmper stress. Nærheden øger nemlig produktionen af hormoner, der kan dæmme op for cortisol og adrenalin, der er blandt de stoffer der pisker rundt i kroppen, når følelsen af stress sætter ind”(Urban, december 2008)
Og Urban fortsætter og referer en bid af det, jeg talte med journalisten om i telefonen:
“Stresscoach Christel Sonne Rasmussen nikker genkendende til undersøgelsens konklusion.

Stress er jo netop fravær af nærvær. Og mange af de stressede par, som jeg har kontakt med, scorer meget lavt, når det kommer til fysisk kontakt. Det bliver nedprioriteret; der er simpelthen hverken lyst eller overskud til at give det kram, der er brug for”.
Og det at bryde denne cirkel er da virkeligt et indsatsområde.

Undersøgelsen er lavet af Dr. Beate Ditzen og baseret på 51 pars erfaringer.  Og det er jo et væsentligt aspekt at vide, at det med at give bjørneknus og chimpansekram handler om det, jeg kalder tryghedspersoner. Gerne din partner, men naturligvis også eventuelle ørn. Vi har brug for nærhed, og selvom mange, der er stressede, især kvinder, får det sådan, at de ikke kan holde ud, at nogen nærmer sig dem, og “at de vil have deres krop for sig selv”, så er mit bud at overvinde denne barriere. Lad ikke stressen bilde dig eller jer ind, at afstand er bedre end nærhed. Lad ikke stress eller kriser bilde jer ind, at kulde og tavshed, distance og det at være i fred er den bedste nøgle til at låse op for stressen og krisen i parforholdet.

Vid, at stress er fravær af nærvær, men at du selv kan gøre en lille og aktiv indsats for netop at gå imod denne viden.  Det vil ikke blot skabe harmoni, men også tryghed og vil være med til at sikre den fremtid, der jo kan forekomme meget uoverskuelig, når det knaser i parforholdet eller når stressen har holdt sit indtog.
Så hvorfor ikke gøre en indsats og omsætte denne enkle viden i dit liv.

Så kan I jo selv finde ud af, hvem der mon er bjørnen, der skal give bjørneknus – og hvem, der er chimpansen, der skal give chimpansekram….. eller om rollerne skal gå på skift …
Tænk lidt tilbage og husk den tid, hvor du slet ikke kunne lade ham/hende være. Find det igen. jeg tænker nemlig så tit på, at det er trist og skammeligt, at menneskenes børn ikke passer på hinanden. Livet bliver jo ikke genudsendt. Sæt i gang.

Januar tanker fra
Christel Sonne Rasmussen
Stress- og parcoach, Kolding
Unicoaching.dk

Coaching og søvn.

Der er rigtigt mange voksne mennesker, der har problemer med at sove.

Der er rigtigt mange voksne mennesker, der har problemer med at sove.
Mange har svært ved at falde i søvn, andre sover let og vågner mange gange i løbet af en nat. Atter andre vågner meget tidligt og får ikke udbytte af de seneste nattetimer/første morgentimer.

Der er meget at gøre med hensyn til at genskabe en god og naturlig søvnrytme.
Og flere af Uni Coachings coaches har via kurser i avanceret stresscoaching tilegnet sig viden, så det at coache målrettet imod en mere stabil søvnrytme er et af redskaberne i “værktøjskassen”.

Både via kosten og vitaminer kan søvnen genbalanceres.
Og via stresscoaching kan søvnen genbalanceres.

Hvorfor?

• Fordi søvn og kroppens balance hører sammen,
• og fordi søvn og stress hænger sammen.
• Er der for megen uro, mentalt og følelsesmæssigt, vil det for mange betyde, at søvnen bliver påvirket.
  Og så er den “onde cirkel” i gang.

En periode uden dyb og vitaliserende søvn gør, at energiniveauet sænkes yderligere, og gør at irritation og mangel på modstandsdygtighed bliver tydelig, både for den enkelte og dennes omgivelser.
Christel Sonne Rasmussen, der har arbejdet med mange mennesker med søvnforstyrrelser har adskillige teknikker, der sikrer, at man selv kan falde i søvn igen. For hun oplever, at den afmagt, der følger med ikke at kunne sove, hyppigt løses ved netop selv at have værktøjer og selv at kunne gøre noget.

Søvn og appetit og andre krops- “funktioner” skal jo helst bare virke. Når vi har perioder, hvor vi sover godt, kan mærke vores sult og tørst mv., tænker vi jo ikke over, hvorfor dette mon fungerer. Men selvfølgelig: I det øjeblik, at søvnen er udeblivende, føler vi afmagt. For vi aner slet ikke, hvad vi skal gøre. Og mange bliver lidt bange for at lægge sig til at sove om eftermiddagen, for “hvad nu hvis jeg så ikke kan sove om natten”. Og mange begynder at frygte aftenen, for selvom de føler sig dødtrætte, er de bange for, at de så alligevel ikke kan falde i søvn. Og så videre.
Hvis du er en af dem, der døjer med søvnproblemer, kan coaching være oplagt for dig.

Og det spørgsmål, du kan stille dig selv, for at søge netop dit svar på, hvorfor en søvnforstyrrelse er blevet en del af dit liv, er:

• Hvor i mit liv er der ikke balance?

For søvnen er et fint tegn på, at der er områder, hvor den kendte balance ikke er tilstede.
Jeg er sikker på, at du finder nogle svar. Og har du brug for yderligere hjælp til at håndtere disse, så mail sonnnerasmussen.dk, for så finder vi en løsning.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Over på hjemmesiden sonnnerasmussen.dk kan du finde yderligere informationer emnet:Søvnbesvær, søvnforstyrrelse og søvnproblemer