SONNERASMUSSEN.DK

Jeg valgte i stedet at tage en samtale med forældrene.
Forældrene havde en fornemmelse af, at der var noget, som den lille pige var meget bedrøvet over.
De kendte ved nærmere eftertanke muligvis selv årsagen og grunden til problemet.
Deres kat var død, og det viste sig, at den lille pige udover at tisse både om natten og om dagen, også led af mareridt, hvor hun råbte, at katten ikke måtte dø, og mareridt, hvor hun hulkede af sorg. Om dagen virkede hun meget afklaret med, at katten var død. Hun havde ikke grædt meget ved begravelsen, og forældrene troede umiddelbart, at hun let kom over hendes sorg.

Det er altid en moralsk og etisk overvejelse, hvorvidt man skal lave terapeutiske behandlinger på et 4-årigt barn.
Jeg valgte i stedet at tage en samtale med forældrene, hvor vi drøftede, hvordan de kunne håndtere kattens død, så pigen ville stoppe med at tisse i sengen. Det vil sige, at behandlingen gik på at give forældrene redskaber til at forstå og rumme pigens sorg og krise uden at dyrke den unødigt. Efter samtalen gav forældrene sig tid til at tale om døden, læse nogle bøger om døden og i løbet af nogle uger forsvandt pigens mareridt og sengevædningen ophørte fuldstændigt efter 18 dagen. Og har ikke været der siden. Denne historie er et eksempel på, at sengevædning – at tisse i sengen kan have med andet at gøre end kun en manglende indre samarbejde mellem krop og sind.