SONNERASMUSSEN.DK

Gennem mit voksne liv har jeg i perioder været tynget af melankoli samt frygten for at blive forladt. I de svære perioder har livet været et spørgsmål om overlevelse præget af en konstant indre uro med skamfulde følelser og mindreværd. Som 54 årig besluttede jeg at noget måtte gøres. Jeg havde kun hørt godt om Christel og håbede at hun kunne hjælpe mig. Det blev til det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Med mildhed og sikker hånd fik jeg konfronteret de indre skyggesider og kom ud på den anden side med vished om, at mit liv også har værdi. Sjældent har jeg været så lettet og følt mig så fri. Gid jeg havde gjort det for mange år siden. Jeg troede slet ikke det var muligt at komme derhen, hvor jeg nu er. Jeg er dybt taknemmelig og vil anbefale ethvert medmenneske med indre kvaler, at tage turen forbi Christel.