SONNERASMUSSEN.DK

Thomas på 5 år har haft 10 tørre nætter i træk, ligesom den lille prins

Hej Christel
I dag står der et stor flot 10-tal på vores tavle i køkkenet og vi skal holde en lille fest. Thomas på 5 år har haft 10 tørre nætter i træk, ligesom den lille prins.
Efter at have brugt 1,5 år på at blive renlig om dagen, tog vi en dyb indånding da det blev tid til at tage bleen af om natten. Vi tænkte at hvis han skulle være klar til skole om et år, så måtte vi hellere komme i gang.

Efter et par uger med våd seng, vækning midt om natten for at gå på toilet, faldt jeg over dit eventyr. Vi har læst det hver aften i tre – fire uger og kan nu fejre 10 tørre nætter.

Stor tak fra mor, far og Thomas

Find historien her

Ang. ung søn på 20 år med autisme og social angst

Hej Christel.

Jeg er lige kommet fra arbejde… Det lyder som en god ide! Han har det super godt lige nu, det er ihvertfald det jeg fornemmer?! Jeg er sikker på at du kan tage en stor del af æren. Tusind tak. Jeg sender dig et kæmpe varmt kram! Jeg har anbefalet dig til Holly og måske en af mine kollegaers barn også kommer snart!! Du gør det super godt. Jeg har fået min glade dreng igen!! Nu som voksen!

Kvinde

At sætte mål og øge troen på sig selv

Hej Christel.

Jeg vil lige ønske dig en dejlig sommer og sige dig tak for vores snakke. Jeg føler jeg har fået et langt mere solidt grundlag at handle ud fra. Er blevet meget mere bevidst om nogle valg og fravalg og ikke mindst bedre til at passe godt på mig selv. Jeg bestod sprogprøven i Kbh og er kommet ind på turistuddannelsen på RUC! Det bliver så spænende. Jeg glæder mig til at tage hul på et nyt kapitel i mit liv. Du har gjort en stor forskel for mig. Jeg booker tid hos dig igen i efteråret for lige at holde mig selv i nakken. Ha’ det rigtig godt så længe og nyd de lune dage.

Kvinde 45 år

At styrke selvværd og selvrespekt samt tro på fremtiden

Hej Christel

Mange tak for din hilsen. Jeg tænkte faktisk på dig sidste dag. Jeg er på ferie i Skagen med familien og starter på arbejde igen mandag. Det har været dejligt at slappe af og koble af fra hverdagen.

De sidste 5-6 måneder har været fantastiske. Jeg føler virkelig, at jeg har udviklet mig, hvilket jeg også får at vide af venner og familie. Jeg føler, at jeg har selvtillid og er glad. Jeg føler, at jeg har stor selvrespekt, som vi har talt om og kan ikke mindes, at jeg har hvilet så meget i mig selv.

Mand, 27 år

Flyskræk

Hej Christel.

Jo, det var en rigtig god ferie. Jeg synes også xxx klarede det godt????. Men hun var selvfølgelig bange, men hvis ikke hun havde fået behandling, tror jeg det ville have været helt galt. Da vi lettede, fra Billund, rendte tårerne ned af hendes kinder, men resten af rejsen gik godt????

Mor til pige på 20 år