SONNERASMUSSEN.DK

Mit ægteskab er i krise

Jeg skriver til dig da jeg er i den forfærdelige situation at mit ægteskab er i krise, og så lørdag morgen fandt jeg en artikel du har skrevet som hedder “når kvinder mister gnisten, følelser og ønsker skilsmisse” det er netop den situation jeg står i, og må sige at den ramte plet, aldrig har jeg grædt så meget som efter jeg læste den, det er lige den situation min kone er i og da jeg læste artiklen kunne jeg ikke andet end at tænke på hende, hun har efterfølgende også bekræftet at den passer på hendes følelser og tanker, jeg er virkelig vågnet op og har forstået budskabet, jeg vil hermed takke dig for denne fantastiske artikel som bare ramte plet.

Min kone og jeg er enige om at prøve at få det op at køre igen og jeg ved også godt at det vil komme til at tage tid og den får hun selvfølgelig, jeg håber og tror på at det nok skal lykkes for det er jo det eneste jeg ønsker, da jeg elsker min kone af hele mit hjerte.

Endnu en gang mange tak for artiklen, jeg er sikker på den vil kunne redde mange parforhold.

Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring

Kære Christel.
Først og fremmest vil jeg sige dig tak for alle de utroligt spændende og gode artikler/indlæg som kan findes på din hjemmeside. De er skrevet i et dejligt, forståeligt og læsbart sprog, og jeg allerede blevet lidt klogere på mig selv og mit parhold.

Og her kommer så den triste del af historien.
Jeg kan læse i dine artikler at vi er ramt af præcis det samme som så mange andre. Vi har en dyb og ægte kærlighed til hinanden, men jeg fornemmer at min hustru har trukket sig lidt og jeg tænker “midtvejskrise”. Jeg har ikke forholdt hende det, for jeg synes ikke det er min plads at sætte en diagnose på hende. Men jeg lider, for jeg savner hende og hendes nærvær.

Jeg er selv startet i terapi for at prøve at finde mig selv i alt det her, og for at få bearbejdet min jalousi og mit selvværd. Jeg håber på sigt at min kone også vil gå i terapi, og i hvert fald også at hun vil gå sammen med mig hos en parterapeut, så vi kan tage fat om problemerne og få lavet om på de ting der ikke fungerer for os.

Desværre bor vi langt fra dig i og det er smadderærgerligt, for jeg fornemmer ud fra artiklerne på din hjemmeside, at du ville have kunne trænge dybt ind i mit sind.

Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring, også selvom det er lidt på afstand

Mand, 36 år.