SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stresshåndtering om forebyggelse og håndtering af stress

Stresshåndtering – Lær at tackle din stress, før den tackler dig.
Stresshåndtering, tid og prioritering.
Prioritering er væsentlig indenfor stresshåndtering.
Det fælles grundvilkår er, at vi har lige megen tid.

Vi mennesker har ikke den samme historie. Vi har ikke det samme helbred. Vi har ikke den samme tankegang. Vi har ikke den samme tro. Vi har ikke det samme netværk. Lad os hylde forskelligheden, men gøre os en ting helt klart.
For der er en faktor, som vi som mennesker har lige meget af, om vi lever nord eller syd for ækvator, er hvide, velhavende, arbejdsomme eller ej.

Vi har lige megen tid.

Alle har vi 24 timer i døgnet. Intet mere, intet mindre.
Og lige præcist faktoren “TID” er væsentlig i stresshåndtering.
For i stresshåndtering handler det om at reducere og minimere, og allerhelst forebygge stress. Som er en tilstand, skabt af vores tanker og følelser, og mange gange udløst af måden, vi forholder os til de opgaver, vi har. Ligesom stresshåndtering handler om, hvordan vi forholder os og forvalter vores tid og ressourcer afhængigt af de krav og forventninger, som andre eller vi selv stiller.

Når vi har lige meget tid, er der en evne, som er nødvendig indenfor stresshåndtering.

Nemlig: Evnen til at prioritere.
Når jeg kommer ud til din virksomhed eller coacher dig individuelt i forhold til stress og stresshåndtering, fokuserer vi meget på evnen til at prioritere. For det er netop denne evne, der kan enten reducere eller forstærke en stress.

Du ved det, jeg ved det, alle ved det. Du kender til det, jeg kender til det, alle kender til det.
Når vi er stressede, bliver vi ineffektive. Vi tænker utroligt meget på, hvad vi ikke har nået, og hvad vi gerne skulle nå. Vi synes, at tiden er en modstander/en fjende, og flere gange ugentligt hører jeg udtalelsen:

Jeg vil gerne være mere for min familie, gerne gøre mit job bedre, gerne dyrke mere motion, gerne sætte flere timer af til søvn, men JEG HAR IKKE TID.

Og det er jo ikke sandt.

For vi har jo tiden. Men i stressede og belastede situationer og/eller perioder, løber vi efter tiden og synes aldrig helt, at vi kommer i mål.
Derfor er det et kerneområde i stresshåndtering:

At forvalte og prioritere sin tid.
Fremtidsforskerne er enige om, at de to mest væsentlige dødsårsager i 2020 er hjerte-karsygdomme og stress.
Og ikke hjerte-karsygdomme og cancer, som tilfældet er, her i maj 2007.
Det er tankevækkende forudsigelser, som ikke blot er profetier, der er grebet ud af luften, men profetier, der desværre, hvis den enkelte ikke vender udviklingen, kommer til at holde stik.

Og stress er ikke noget, man spøger med.

Der skal slås et slag for stresshåndtering og evnen til at prioritere.
Hos det enkelte menneske, og på den enkelte virksomhed/organisation.
Evnen til at prioritere er ikke fremmedartet for de fleste. Vi bruger den jo hele tiden, men får flyttet os selv ind i en opskruet prioritering, når vi er stressede. Det er der heldigvis råd for.
Jeg vil gerne invitere dig/din virksomhed til at overveje følgende prioriteringsmodel, som er en af de modeller, der er nødvendig og værdifuld at tage i brug, når temaet er stresshåndtering.

Og vil tilføje, at jeg er inspireret af Steven R. Covey, der gæstede Danmark i 2006 og kaldes “vor tids ledelsesguru”. Han ved det, der er værd at vide om ledelse og selvledelse, – og i min terminologi er selvledelse blot et andet ord for blandt andet stresshåndtering.
Således kan du læse mere om modellen i bogen “De syv gode vaner” af ovennævnte forfatter.

I enhver situation, hvor du mister eller ikke har greb om dit overblik, og derfor ikke har tilstanden af følelsesmæssig sammenhæng og konstruktiv kontrol/indflydelse, bør du overveje og forholde dig til følgende:

  • Er den opgave, jeg tænker på, vigtig eller ikke vigtig lige nu?
  • Er den opgave, jeg tænker på, en opgave der haster eller ikke haster. Lige nu?

Modellen er, at du placerer begreberne “vigtigt” og “ikke-vigtigt” på den øverste linie
Og begreberne “haster” og “haster ikke” på den nederste linie.

Ud for hver en opgave, du har, bør du beslutte, om den opgave, du har, er en opgave, som er enten:

  • Vigtig og haster.
  • Vigtig, men ikke haster lige nu.
  • Ikke vigtig, men haster.
  • Og ikke vigtig og heller ikke haster lige nu.

Uanset om det er en opgave på hjemmefronten eller på din arbejdsplads.
Det, der forøger en stress og mindsker en stresshåndtering er nemlig, at stressede personer får bildt sig ind, at alle opgaver er både vigtige og haster, lige nu. Og dette er jo ganske enkelt ikke muligt at realisere. Men er man først inde i den tankegang, at “man bliver nødt til at løbe lidt hurtigere, for så skal det nok gå”, ja så mister man grebet om at kunne prioritere enkelt og realistisk, og bliver til gene for sig selv og sine omgivelser, udover at man som regel bliver mere ineffektiv og føler sig både utilfreds og utilstrækkelig.

Det er ikke nok at tænke over denne model. Det er afgørende, at man også forholder sig til den, og sætter den i spil. De barrierer, der kan være, for at kunne bruge modellen i praksis, vil blive beskrevet på de kurser eller undervisningsdage eller individuelle coachings, som du og din virksomhed kan vælge at bestille.

  • Overvej en gang for alle, om du har råd til at lade være med at skifte spor.
  • Overvej, om du stadig tror på, at stress er noget, der rammer andre, men ikke dig.
  • Og overvej, om stresshåndtering er en naturlig og integreret del af din hverdag.

Vi vil gerne komme til din virksomhed /arbejdsplads og tage temperaturen på jeres stress, og vil gerne på en inspirerende måde, uden løftede pegefingre, vise, hvordan man enkelt kan sikre sig selv ikke at blive en del af en kedelig statistik i 2020.

Vil du vide mere kan jeg kontaktes på telefon eller på mail.

Af Christel Sonne Rasmussen - 12 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.

Stress Udbrændt – udbrændthed.

Er der bestemte signaler eller tegn man skal være opmærksom på.
Mange tror, at stress med efterfølgende udbrændthed kun rammer de svage.

Når et menneske har været stresset i lang tid, og således må betegnes som værende kronisk stresset, med hvad dertil hører af belastninger på krop og psyke, – samt med den effekt, som en sådan kronisk stresstilstand har på familie og arbejdsliv i form af manglende engagement og nærvær, begynder man at kunne tale om en tilstand af udbrændthed.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: