SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stress – udbrændthed.

Jeg coacher en del designere og grafikere.
Kolding er jo en by, hvor der bl.a. er en designskole, og da mange bliver i byen også efter endt uddannelse, konsulteres jeg af mange af disse kreative mennesker fra Kolding Designskole.

Vedlagte beretning er en beskrivelse fra en af mine fokuspersoner, der på sin egen måde har sammenfattet det, der virker for ham, ud fra de coaching samtaler, han har modtaget.
Beretningen er sat på denne side med hans tilladelse. Naturligvis i anonym form.
Stilen er meget engageret og nærværende, og fordi fokuspersonens oplevelse tit var, at han fik glimt af ny indsigt; det som mange kalder en aha-oplevelse, har han valgt at skrive, som var det til enhver grafiker/designer/ide – person, han skrev.

Jeg er naturligvis glad for hans feedback. Og er glad for, at hans arbejdsprocesser er blevet så meget nemmere end før i tiden.

Læs engang:

Har du nogensinde følt dig udbrændt.
Eller været decideret udbrændt?
Jeg har, så jeg føler mig kvalificeret til at fortælle om det

Jeg har været udbrændt grundet mit arbejde. Det var en kompliceret udbrændthed, men jeg har nu opdaget flere forskellige måder at overkomme det på, også uden at tage den beslutning, man har lyst til, nemlig at sige op og kvitte det hele.

Udbrændthed er det ord, der sætter mest frygt I hjertet hos enhver designer. – Eller kunstner.

Jeg har arbejdet som designer i 6 år, og har mange gange set og selv følt det stormværd af udbrændthed, som præger dette arbejdsområde.
Min udbrændthed viser sig på det kreative område.
Min udbrændthed viser sig sådan, at jeg ikke kan finde min kreative side frem. Jeg kan ikke finde på noget, ikke udvikle noget, kommer ikke i tanke om noget som helst, og hvis jeg overhovedet får en ide, kræver det så meget energi, at det i sig selv brænder mig endnu mere ud.

Udbrændthed kan også være en følge af pres fra min ledelses side eller komme fra mine private relationer. Tro mig, når jeg siger, at jeg har fundet forskellige måder at overkomme udbrændtheden på, for den vil indimellem komme frem, også selv om det eventuelt ikke er noget inden i mig, der udløser det..

Her er mine tips til at overkomme og håndtere udbrændthed.

Sæt struktur på dit arbejde. Lav planer for hvor lang tid og hvor overkommeligt, projekter er for dig. Gør dette med alle dine projekter. Sæt tidsrammer på, så du ved, hvilke der skal laves hvornår.
Hvis du ikke kan strukturere og prioritere alle dine projekter, fordi der er for mange, så prøv i det mindste, at strukturere de næste to uger af dit arbejdsliv. Husk, at det du planlægger skal være både realistisk og overkommeligt..
Lad din chef og dine kunder kende til din planlægning, så alle ved, at du arbejder hårdt, og at du har gode grunde til at planlægge, som du gør. Til de kunder, der ikke er indbefattet i planlægning af de næste to arbejdsuger, så giv dem dine grunde til, hvorfor det er sådan. Dette vil fjerne én masse stress og dårlig samvittighed fra dit sind.
Lav noget sport eller dyrk noget motion. Kom væk fra computeren og brændt nogle kalorier af. Bare det at få tankerne væk fra arbejdet, vil hjælpe dig rigtigt meget.

Kig dine projekter igennem. Dan dig et overblik og læg mærke til det, som altid sker for mig, nemlig at det som regel er en eller to opgaver, eller en eller to personer, der skaber stress og giver følelsen af udbrændthed.

Beslut dig for, om du vil sætte disse opgaver bagerst i køen, eller om du vil fokusere din energi på dem og få dem overstået. Beslut dig for en af delene.
Og hvis du lige som mig er designer. Så gå derefter til en boghandel og kig I bøger, med design – ideer. Smukke billeder, nye vinkler, blade med grafik eller arkitektur. – ideer. For nu er dit sind meget mere klart og du vil kunne lade dig inspirere igen.

Hvis du opdager, at du har en opgave, som virkeligt gør livet surt for dig, og stopper dig i din kreative proces, ja så er det bedre at være straight og få det meldt ud, så man med ro i sindet kan se sin kunde i øjnene og gøre klart, at det duer ikke. Og at I hellere må få stoppet samarbejdet nu.

Jeg har indimellem været nødt til dette, og har forunderligt nok kun fået positiv respons på det, og slet ikke den negative kritik, som jeg havde frygtet. Så jeg har lært betydningen af at sige tingene, som de er i stedet for at presse mig selv helt ud over grænsen.

Jeg håber virkeligt, at andre kan drage nytte af det, som jeg har skrevet. Det er jo egentligt sund fornuft, men jeg kunne ikke se det, da jeg sad i stress til op over ørerne.

Christel skriver:

Jeg er uendeligt glad for dette indlæg. Det er personligt og autentisk.
Jeg ved heldigvis , at denne mand nu er i en langt mere balanceret tilstand og nyder sit private og professionelle liv, også fordi han og hans hustru har fået en lille datter.

Christel Sonne Rasmussen,

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 jan, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Stresshåndtering om forebyggelse og håndtering af stress

Stresshåndtering – Lær at tackle din stress, før den tackler dig.
Stresshåndtering, tid og prioritering.
Prioritering er væsentlig indenfor stresshåndtering.
Det fælles grundvilkår er, at vi har lige megen tid.

Vi mennesker har ikke den samme historie. Vi har ikke det samme helbred. Vi har ikke den samme tankegang. Vi har ikke den samme tro. Vi har ikke det samme netværk. Lad os hylde forskelligheden, men gøre os en ting helt klart.
For der er en faktor, som vi som mennesker har lige meget af, om vi lever nord eller syd for ækvator, er hvide, velhavende, arbejdsomme eller ej.

Vi har lige megen tid.
Alle har vi 24 timer i døgnet. Intet mere, intet mindre.

Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: