SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stress er en del af den moderne livsstil.

Vi ved det alle sammen. Stress er en del af den moderne livsstil, og ca. en tredjedel af alle voksne danskere har i kortere eller længere tid været sygemeldt grundet stress.

Om vi læser det i aviserne, om vi ser det i TV – programmer, om vi bemærker det i vores egne eller vores kollegers eller næres tilværelser, ja så har begrebet stress holdt sit indtog.

Det koster.

For alting har en pris, og det at registrere stress og ikke at vide, hvordan man kan undgå eller neddæmpe stressens indvirkning igen, er dyrt. Ikke kun på et personligt plan. Også på et økonomisk plan, på et relationelt plan, for selv i ringe grad påvirker stress mange planer.

I et personligt liv påvirker stress evnen til at koncentrere sig, evnen til at huske, evnen til at perspektivere, evnen til modstandsdygtighed og overblik, evnen til nærvær, evnen til tilstedeværelse og evnen til at tænke nyt og derigennem skabe både kreative og innovative løsninger. Blandt andet.
Uanset om vi er virksomhedsledere og eller forældre, medarbejdere eller studerende, tror jeg, at vi i løbet af de næste år må sætte en aktiv indsats ind for at bemærke stressens tegn, signaler og indvirkning, så det er muligt at håndtere den og i stedet skabe og opretholde bæredygtige systemer, menneskeligt som organisationsmæssigt.

For det at iagttage og vide, hvordan stress føles eller bemærkes, er et vigtigt skridt, men ikke et skridt, der bør stå alene.
Ligesom man på en virksomhed evt. bemærker et underskud, er det ikke nok at vide, hvad der har skabt underskuddet. Ligeså vigtigt er det at vide, hvilke kræfter, der kan sættes ind for at genskabe ligevægt og gerne overskud igen. På det menneskelige plan ved vi jo godt, at det ikke er nok at registrere, at vi selv eller vores børn er stressede. Der er jo undersøgelser, der viser, at børn selv ned i 6-års alderen er stressede, og derfor er det væsentligt at gøre sig stressens signaler klart for at vide, hvornår, men især hvordan det håndteres.

Og dermed forebygges.

Jeg undlader generelt at bruge ordet forebyggelse.
Fordi jeg mener, at “forebyggelse” er en term, der bruges i relation til sygdom. Og stress er ikke en sygdom, som man smittes af, på samme måde som halsbetændelse eller en virus. Stress er et udtryk for hvordan vi holdningsmæssigt og praktisk håndterer vores livssituationer, og er der med en fortællende indikator. Og ja, en indikator, der nogle gange råber højere og højere, og nogle gange med stærke og nedbrydende effekter til følge. Som kan udvikle sig til sygdom.

Det er væsentligt i denne forbindelse at understrege, at “stress” i sin oprindelige betydning betyder “tryk/belastning”. Og denne definition giver megen mening, synes jeg.

Der kan i et menneske således forekomme såvel mental stress, følelsesmæssig stress, fysisk stress og dermed ændret adfærd og attitude.
Og social stress, som er den stress, der viser sig, når vi er sammen med andre. Den sociale stress viser sig hyppigt i form af manglende socialt engagement, tilbagetrækning og i værste grad er det kynisme og ikke – deltagelse i empatiske og menneskelige processer, der tegner billedet.

For blot at sætte dine tanker i gang.

Vedrørende stress kunne det være interessant at stille følgende spørgsmål, blot ment som appetitvækkere til refleksion og derigennem en mere beriget og konstruktiv adfærd, uanset om det er stress på arbejdet og/eller i dit private liv, der ligger dig mest på sinde.

  • Hvad anser du for at være det modsatte af at være stresset, både på et arbejde og i et privat liv?
  • Hvad skal du undgå for at sikre, at det du anser som værende modsætningen til stress, bliver en del af din hverdag, på dit arbejde og i dit private liv?
  • Hvad skal du blive ved med at gøre og tænke, for at opretholde et bæredygtigt og mere livgivende tråd, så den indsats, du leverer, jobmæssigt som privat har den effekt, du ønsker?
  • Når du kigger dig omkring i dit liv, er der så mennesker, du kender, som i nogen grad kan være et forbillede for dig, med hensyn til at være ustresset og i balance?
  • Hvis der overhovedet er et sådant menneske, hvad er så det første, du bemærker, at det menneske gør anderledes end dig?
  • Hvad er nødvendigt at fokusere på, for at opnå det, som du anser som det modsatte af stress
  • Og hvornår vil du starte denne proces?

I dag ?
I morgen?
Næste mandag ?
Efter jul ?

Ovennævnte beskrivelse behøver ikke stå alene.
Jeg afholder temadage, og kommer gerne ud til virksomheder.
Her kan temadagen Stress afholdes, ligesom specifikke temaer som:
“Omsorg – positiv tænkning”

“Positiv stresshåndtering”
og

“Tt nyde hverdagens udfordringer”
kan være temaer.

Desuden tilbyder jeg individuel stresscoaching. I form af forløb på mindst 3 sessions.
Så har disse ord talt til dig, så gør dig klart, hvad du nu kan gøre, for at sikre dig, at stress ikke bliver en uønsket gæst i dit liv.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

Af Christel Sonne Rasmussen - 27 dec, 2006

Læs mere i samme kategori:

Stresspolitik handler om rådgivning.

Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.
Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.
Når nu der på dette område har været et godt og vedholdende træk, mener jeg, at tiden er inde til at kigge videre, i det sundhedsfremmende og trivselsskabende tegn.
For jeg er sikker på, at ligesom der er alkohol- og rygepolitik på virksomhederne, så vil behovet for en stresspolitik blive mere end aktuelt i den kommende tid.

Stress privat og på jobbet

Stress gør folk mindre succesfulde i en omskiftelig verden.
Om vi kigger indad eller kigger os omkring, ser og mærker vi signaler på stress. Åben en avis, tænd for et fjernsyn, kig i din kalender og du vil formentligt bemærke om ikke en aktuel stress-situation, så en situation i dit eget eller andres liv, hvor stressen har holdt sit indtog.

Det kan siges så enkelt, at stress er en faktor, der er en del af alles tilværelse, fra tid til anden, i en omskiftelig verden.
Det betyder, at vi ikke som enkeltindivider, og ej heller som organisationer må sidde stress overhørig. For netop det faktum, at stress er her, pointerer nødvendigheden af at kunne begribe signaler, udløsende faktorer og hvad det er, der virker, for at minimere og undgå stress, og i stedet at igangsætte og opretholde det, der sikrer overskud, produktivitet, klarhed og begejstring, som netop er nogle af modsætningerne til stress.

Lev stressfrit – Skab flow

Hvert menneske har egne stresstegn, og dog nikker de allerfleste genkendende til tankemylder, ikke at kunne koncentrere sig ret lang tid ad gangen, forstyrret søvn og appetit, uforklarlige smerter eller træthed,

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: