Personlig coach til personlig udvikling i jobbet

Coaching er at stille effektfulde spørgsmål, der åbner op for nye løsninger og giver adgang til nogle af de ressourcer, som man i en hverdag ikke altid har adgang til. Coaching er at bringe modeller eller vinkler ind, som gør, at en situation, der ellers har forekommet fastlåst, ses i et andet lys og dermed kan virke langt mere overkommelig.

Coaching er ikke, at coachen præcist ved, hvad det bedste er at gøre. For coaching er ikke rådgivning. Men coaching er at invitere dig til at opfatte din situation fra andre vinkler, så du igen aner handlemuligheder og sætter dig nye og realiserbare mål.

Når coaching orienterer sig om en jobsituation og tanker om karriere, er coaching uhyre effektfuldt, fordi coachingen er med til at afklare og skille de spekulationer ad, som man vanligvis selv går rundt med.

Når en person, der befinder sig i et job, og har været her længe, men er begyndt at overveje at skifte, kan det forekomme uoverskueligt. Mange ender med at blive, hvor de er, ud fra den gamle, men noget fortærskede devise om, at “man ved hvad man har, men man ved ikke, hvad man får”.

Et eksempel.

En person kom til mig. Han havde været bogholder i mange år, men ønskede at avancere. Han var kompetent og vidste det selv, men havde også bemærket, at der ikke var mulighed for at avancere i den respektive virksomhed, hvor han arbejdede.Det at drøfte den nuværende situation og den ønskede situation, gjorde det klart for ham, at han var parat til at ville videre. Og han udfærdigede en plan, der handlede om at afsøge, hvad der fandtes i nærområdet af interessante jobs, ligesom han valgte at undersøge, om der var supplerende kurser eller videreuddannelse, som var kompetenceberigende for ham. Blot det at sætte en dato for, hvornår han senest ville have taget springet, også selvom denne dato lå et år ude i fremtiden, gav ham igen oplevelsen af at kunne handle, i stedet for blot at gå og overveje fordele og ulemper med sig selv.

En anden situation, der vedrørte en jobsituation, handlede om en midaldrende mand, der var blevet sagt op. Han havde fortsat 3 måneder tilbage i sit job, men skulle så finde noget andet. Selv om alle statistikker viste, at landet manglede arbejdskraft, tvivlede han på, om det mon også gjaldt ham.

Han var oven i købet i den situation, at han var nyligt fraskilt, og var ved at sætte sit hus i stand. Han kunne godt lide at bo i den by, han boede og havde tidligere haft flyttet så meget, og dette ønskede han ikke igen.

Der, hvor han følte sig fastlåst, var, at han havde søgt et job i en by, ca. 200 kilometer væk. Og han sagde:

Får jeg dette job, så bliver jeg nødt til at flytte. Og hvad nu hvis jeg slet ikke trives i det nye job, og hvad nu hvis jeg ikke trives i den nye by, men blot kommer til at savne og længes efter det, jeg havde, og bliver helt desillusioneret.

Der var, som du kan læse, naturligvis en del temaer i spil. For manden var det mest vigtige, at vi afklarede, hvor han helst ville bo, og hvor han helst ville arbejde. Det gav ham megen ro at blive klar over, at han ville blive boende, og at det så krævede, at han satte ekstra turbo på at undersøge og afsøge, hvilke muligheder der var inden for en radius af 75 kilometer, for det hang sammen for ham at skulle kører 1 time til og fra arbejde hver dag.

Da han stadig havde knap 3 måneder, før han skulle forlade sit arbejde, var det endnu ikke nødvendigt at lave en plan 2. for han ville gerne have coaching igen inden da.
Når man hører om andres eksempler, kan det måske lyde ligetil at finde nye og bedre løsninger. Men det er væsentligt at huske, at vi jo går rundt med den tankegang, det “mind-set”, som vi nu engang har, og at den gamle forudsætning, der hedder:

Den tanke gang, der har skabt problemet, kan ikke også løse problemet,
hvorfor det at tale med andre, der kan guide til at få gennemtænkt sit mål, fundet en prioritering og klarlagt, hvilken effekt målet har, er guld værd.

Alle situationer kan coaches. Forudsat at man selv er klar over, at man må tage ejerskab for sit mål og indstille sig på at gøre noget ved det, som man lader bremse sig ned.

Mange kommer til karrierecoaching eller coaching, der vedrører personlig udvikling i et job, og giver udtryk for, at de føler sig blokerede. Netop dette udtryk blokeret, inviterer jeg til at se på en anden måde.
Jeg spørger ind til, hvorvidt det vil være okay, at tænke, at man føler sig bremset ned. Og kan dette forslag godkendes, er det langt mere dynamisk at arbejde med, hvad der så skal til for at speede op igen.

Personlig udvikling i et job kan altså handle om, at man ønsker at forbedre sine kompetencer, socialt som fagligt i jobbet

• At man ønsker at blive bevidst om de muligheder man har ved et evt. jobskifte
• At man får afdækket, hvorvidt ens egne arbejdsværdier indfries
• At man får fat i sin evne til at motivere sig selv
• At man undgår at blive stresset
• At man træner sig i at give eller modtage feedback, og får højnet sin evne til at kommunikere
• At man får øget sin tro på sig selv som en del af et team eller en kollegagruppe

Eller hvad der nu lige præcist rører den enkelte
Nogle gange er det med job som med parforhold. Der er mange, der hvis de ikke er tilfredse, flytter sig og forlader job eller partner. For nogle er det at gå sin vej, der virker bedst. Andre oplever dog, at lignende utilfredshed kommer igen, selvom man får et nyt job eller en ny partner. I sådanne tilfælde kunne det være en ide at få kigget lidt indad mv., for at afklare, hvad man selv spiller ind med, eller undlader at spille ind med, så man uden at ville det bevidst, kommer til at placere sig i en lignende situation igen.

Når sådanne mønstre bliver tydelige for en selv, er det værd at blive så alarmeret, at man vælger at gøre noget ved det. Og her er det væsentligt igen at huske, at “den tankegang, der har skabt problemet, kan ikke også løse problemet”.

For sådan hænger det sammen.

Hilsen

Christel