Personaledage – teambuilding og stress m.v..

Jeg hørte forleden en radioudsendelse, der beskrev netop den tendens, jeg i gennem det sidste år har bemærket mange gange.
Netop, at hvor teambuilding igennem en årrække har været kendt som kanindræberkurser og kurser, hvor man skulle overskride fysiske grænser, ja så er tendensen nu ved at gå i retning af, at teambuildingskurser tager hånd om de bløde værdier, kommunikation og det at skabe en “begejstrings”-kultur.

Det er en god tendens.

Fordi den er tættere på hverdagen og på arbejdsdagen, og fordi det at blive endnu klogere på at kunne tale med og lytte til hinanden, at håndtere ekstra belastningssituationer, og at kunne opretholde en fælles korpsånd, er langt mere målbart og givende i den respektive hverdag.

Uanset om det er dage om arbejdsglæde, eller dage om konflikthåndtering, dage om motivation og målsætning eller dage om at komme sladderen til livs, har unicoaching.dk stor succes med altid at have et afsnit om stress og stresshåndtering.

Vi tager temperaturen på gruppens og den enkeltes stress og bliver gang på gang overraskede over, hvor stor åbenhed og interesse, der er for dette emne. Det er et sundhedstegn i sig selv, at mange tør og vil fortælle om den stress, de oplever, og at man får konkrete og velafprøvede teknikker til at håndtere den stress, der jo i allerværste form er truende, både for vores helbred og effektivitet.

På en arbejdsplads, hvor jeg for nylig coachede, med et helt andet tema end stress, tog vi en time ud af programmet, netop for at berøre stress og de fysiske, psykiske, sociale og adfærdsrelaterede tegn på stress. Og som så mange gange før, skete der det, at hvor dialogen havde været lidt træg hidtil, og hvor der var lidt modstand med hensyn til at sige sin mening og give sit besyv med på de temaer, der var gennemgået, blev snakken nu fri og livfuld, til trods for emnets alvorlige undertone. Og der skete det, at en af tilhørerne beskrev følgende:

Generelt har jeg ikke tænkt på, at jeg var stresset. Jeg har egentligt følt, at det hele gik fint nok. Med jeres nøjagtige og givende beskrivelse af, hvordan stress viser sig, går det pludseligt op for mig, at jeg har ignoreret det helt vildt. Jeg kan jo altid sove. Og sover meget mere end alle andre i min familie. Jeg har tit denne ulyst til at tage på arbejde, selv om mine kolleger er helt fantastiske mennesker, som jeg føler mig meget tryg ved. Og jeg tænker tit på, om det ikke snart er weekend, men har aldrig før tænkt det som et stresstegn.

Ja, al forandring starter jo med bevidsthed.

Med bevidstheden om, hvordan den aktuelle situation er, og med ønsket om at justere det, der virker knap så godt.

Så: sidder du som virksomhedsleder eller personalechef/HR-ansvarlig eller i en anden position, hvor du ønsker at gøre noget for dit personale, så overvej, hvorfor det ikke er nu, at der skal inspiration til at håndtere den stress, som alle kender til, og slet ikke er så bange for at tale om.

Med venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen