SONNERASMUSSEN.DK

Parforholdet i fokus

Når man som par vælger at gå I parterapi sættes min største indsats som parterapeut ind på at skabe tillid og kontakt til begge parter

Det fornemste med par som kommer i parterapi er…

  • At få begge parter til at føle sig godt tilpas når de starter op i parterapi.
  • At få grundlagt en kultur, hvor der i terapien bliver plads til at sætte ord på problematikkerne.
  • At lære parterne at forstå og respektere hvor forskelligt, hver af parterne opfatter verden og hinandens signaler.
  • At give plads til at drømme om, hvad parret sammen kunne udvikle og opleve i stedet for det, der har været udgangspunktet for at gå i parterapi.
  • At parret genopdager sig selv og hinanden og genoplever de værdier og stemninger, der engang skabte følelsen af, at netop partneren var det vigtigste menneske i verden.
  • At komme ind til kernen af det, som virkeligt har værdi og binder sammen.
    At finde den friskhed i opfattelsen af partneren, som er blevet slidt væk igennem tiden.
  • At lade parforholdet blive den vigtigste institution i ens tilværelse, med vitalitet, ømhed og venskab.
  • At lære nye og bedre måder at kommunikere på.
  • At få øje på de pejlemærker, som er vigtige i en hverdag og en tilværelse, så man kan fokusere på det, man vil og fokusere mindre på det, man ikke vil.
  • At se krisen som en mulighed for at genopdage sig selv og hinanden.
  • At lære, hvad det er for en forskel, der gør en forskel.
  • At forstå, hvordan man kom hertil og hvad det er for trin, der skal til for at gå andre og mere konstruktive veje fremover.
  • At blive tydelig både som partnere og som de mennesker, man hver især er.
  • At lære at arbejde sammen som et team, når der er problemer, i stedet for at skabe skyttegravslignende tilstande.
  • At huske, at det er hverdage, der er flest af.

Ofte står tingene lidt på spidsen inden de fleste begynder i parterapi fordi:

  • Man skændes meget.
  • Man overvejer skilsmisse.
  • Man er uenige om de mest basale ting.
  • Man er kørt fast i hinandens gensidige bebrejdelser over for hinanden.
  • Man har mistet den nære kontakt i den fortravlet dagligdagens trummerum.
  • Man er holdt op med at fortælle, hvad man hver især føler inderst inde.
  • Man er mere optaget af at kæmpe og overleve end af at samarbejde og leve.

Når jeg afholder parterapi…

får parret som regel også øvelser med hjem, hvor den næste parterapi så kan bestilles, når træningen med øvelserne er godt i gang på hjemmefronten.

Og når jeg afholder parterapi drøftes de roller, som hver af parterne af nød eller af lyst har påtaget sig. Tit berører vi forældreroller, overhund/underhundroller, den aktive/den passive rolle, den tillidsfulde/kontrollerende rolle, ja listen er lang og særegen fra par til par. De rollemodeller, som hver af parterne har haft, nemlig deres egne forældre, hvor mange jo har “kopieret” mere eller mindre bevidst, berøres også i mange tilfælde. Fordi det tit er nødvendigt at forstå, hvor og hvad vi kommer fra, netop for at bevidstgøre, hvad vi egentligt går rundt og gør ved hinanden og hvorfor, og jo netop: om vi skal og vil blive ved med dette.

Min oplevelse er, at der jo ikke kun er to parter i et par. Lidt filosofisk sagt består et parforhold af 3 cirkler:

Dig, mig og os.
I starten af parforholdet, i forelskelsesfasen, lægges der som regel stor vægt på det fælles felt, da begge parter er meget tiltrukkede af hinanden og bruger megen tid sammen. Desuden er både dig og mig feltet ret tydeligt i starten, da det er den andens person og væsen, der tiltrækker partneren, og man endnu ikke er for sammenvævede.

Som tiden går, eventuelle børn kommer til, ændres cirklernes størrelse og interaktion med hinanden. Og det er berigende og indsigtsfuldt for begge parter og det fælles felt at opleve forskellen, når der arbejdes med de mekanismer og hændelser, der har ændret de tre cirklers indbyrdes forhold. At gå i terapi som par bliver derved en tryg og spændende rejse for hver af de inkluderede.

Hermed inviterer jeg Jer til at tage “Columbus-hatten” på og gøre Jer til opdagelsesrejsende på Jeres livs rejse.

Forskellen på mænd og kvinder

med Christel Sonne Rasmussen

Jeg bruger vanligt den metafor…

at vi som par indimellem og af forskellige årsager spiller et vinder – taber spil.
Det skal forstås således,

at hvis et parforhold skal fungere, må begge parter være indstillet på at spille efter de samme regler. Ligesom når vi spiller ludo eller et andet brætspil. Spiller vi efter hver vores designede regler, kommer vi desværre til at bruge kræfterne på at slå den anden “hjem”, så man selv kan vinde, og det skaber dønninger, der påvirker alle planer i en hverdag.

I parterapien arbejdes der altså med de værdier,

Man som par har eller ønsker at have. I parterapien arbejdes der med retningslinier, som er brugbare og respektfulde for begge parter. I parterapien arbejdes med situationer, der fra tidligere stadig kan spøge i nutiden. Der arbejdes med hvorledes man som par kommunikerer og generelt behandler hinanden. Og der er mange flere aspekter at tage fat på i en parterapi. For selvom vi tit sammenligner os med andre par, hvor vi tror, at græsset er grønnere, ja så siger min erfaring mig, at hvert par er helt unikt.

Et af de største problemer for par, er at man fokuserer på partnerens fejl.

Det er tankevækkende, hvor megen energi der bruges på bebrejdelser og den martrende leg “find fem fejl”. For jeg tænker ofte på det faktum, som adskillige undersøger, der har adækket, hvad det er, som gør mennesker succesfulde, handler om. Bl.a. I bogen “Coaching” af Sofia Manning understreges det, at der kun er én ting, der er fælles for mennekser, som har succes. Og det er uanset, om successen er indenfor et ægteskab, et job, en personlig livsstil, økonomi osv. Det eneste, der kendetegner mennekser, som har succes, er, at man ikke er bange for at lave fejl.

Altså er det, at vi laver fejl og ikke er bange for dette, forudsætningen for succes. Også i et parforhold. Det er meget ofte en aha-oplevelse i terapien, når partnere forstår, at hvis der kan komme en konstruktiv optik på egne og partnerens fejl, og en optik, der handler om at sige “okay, jeg/vi lavede en fejl. Lad os rette den”, ja så er vejen banet for vækst og indsigt, for udvikling og for den fortrolighed, der jo som oftest er den hyppigste mangelvare, når folk opsøger mig.

Jeg tror, at jeg nu har gjort det klart, at mit udgangspunkt ligger tæt op af, hvad parret / parterne har på hjerte, for et parforhold er startet ud fra følelser imellem hjerterne, så starten går helt naturligt her.

Jeg vil opfordre alle, der tænker på parterapi.

Spekulere I parterapi, at komme i gang, før I ønsker en skilsmisse.
Vejen tilbage til “midten” er meget længere, når der er faldet alt for mange hårde ord og følt alt for mange kolde følelser.

Udfaldet af en parterapi kan være forskellig.
Af og til beder jeg en af parterne, udover fortsat at gå i parterapi, at komme i individuel terapi. Dette sker, når et emne, eksempelvis en abort, utroskab / jalousi eller hvis et misbrug optræder og fylder mest for den ene part.

Udfaldet kan også være,

at parterne finder ud af, at de skal stoppe deres kamp nu og i stedet, i hvert fald hvis de her fælles børn, må lave en hjertelig og fornuftig aftale om i det mindste at være loyale og respektfulde samarbejdspartnere. Parterapi kan være et dialogskabende værktøj for en “lykkelig skilsmisse”. det kan også i helt sjældne forekomme at parterapi bliver til separation i alt mindelighed.

Udfaldet kan også være,

at hver af parterne får særlige hjemmeopgaver eller tiltag, som de skal tage fat på, som eksempelvis hvordan viser i hinanden jeg elsker dig.

Eller udfaldet kan være,

at parterne i en parterapi skal finde gnisten der mangler i parforholdet.

Det kan jeg hjælpe med i parterapi

Skilsmisse

Skilsmisse er hårdt for alle, for dig, for din partner og for eventuelle børn. Skillmisse er som ofte den sidste udvej – men når vi vælger skilsmisse er det vigtigt at alle kommer godt videre efterfølgene. 

Læs mere…

Utroskab

At opleve utroskab kan sætte sig dybe spor. Ofte er utroskab noget der starter i det små og som så bringer mere og mere med sig. Uanset om du er udsat eller er den der begår utroskab. Så kræver det ofte hjælpe at komme over det. 

Læs mere…

Jalousi

Jalousi er en følelse, som kan være dræbende for kærligheden i et hvert parforhold eller ægteskab.

Uanset hvor og hvornår jalousien indtræder, gør den et gevaldigt indtryk.

Læs mere…

Kriser 

Når kriser i parforholdet – ægteskabet opleves af den svigtede part, reagerer de to køn forskelligt.Dog kan en krise ses som en mulighed for parforholdet, hvis vi lærer at forstå hvorfor den opstår.

Læs mere…

Mit ægteskab er i krise

Jeg skriver til dig da jeg er i den forfærdelige situation at mit ægteskab er i krise, og så lørdag morgen fandt jeg en artikel du har skrevet som hedder “når kvinder mister gnisten, følelser og ønsker skilsmisse” det er netop den situation jeg står i, og må sige at den ramte plet, aldrig har… Læs hele historien “Mit ægteskab er i krise”

Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011

Vi læser jævnligt på Christels hjemmeside, og tænker tilbage på Christel med varme mindre, derfor vores feedback om at gå i parterapi.Valget for os stod mellem og vælge en skilsmisse eller med at forsøge os med parterapi. Kort fortalt min hustru og jeg har kendt hinanden i nærmest en menneske alder. Sammen har vi 3… Læs hele historien “Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011”

Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring

Kære Christel. Først og fremmest vil jeg sige dig tak for alle de utroligt spændende og gode artikler/indlæg som kan findes på din hjemmeside. De er skrevet i et dejligt, forståeligt og læsbart sprog, og jeg allerede blevet lidt klogere på mig selv og mit parhold. Og her kommer så den triste del af historien.… Læs hele historien “Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring”

Mand, 36 år.

Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold

Vores historie om at gå i parterapi. Jeg har valgt at fortælle vores historie om at gå i parterapi, da det virkelig har ført vores liv tilbage i den rigtige retning. Vi har fundet det gode frem i hinanden igen og nyder at være sammen. Jeg vil gerne berette overfor andre, hvor stor hjælp det kan… Læs hele historien “Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold”

Dame - 52 år

Parterapi, utroskab

Hej Christel Tak for hilsen og i øvrigt tak for hjælpen i hele forløbet. Tror desværre aldrig ville være lykkedes. Min kone var nok desværre der at hun var for langt væk, i kombination med at hun ikke rigtigt kunne tage de beslutninger, der skulle til for, at det her ikke kørte af sporet. Jeg… Læs hele historien “Parterapi, utroskab”

Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab

Kære Christel. Jeg har læst dit indlæg om benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab (og efterhånden også mange af de andre indlæg på din side). Indlægget ramte virkelig plet på, hvad jeg oplever lige nu, og det var på sin vis en lettelse at se, at der rent faktisk er nogle forklaringer på den type reaktion.… Læs hele historien “Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab”

Kvinde (35 år)

Om jalousi

Om en jalousider tog over…. Min kæreste og jeg havde en uheldig start på vores forhold. Vi havde kendt hinanden længe og var nu kommet så tæt at det ville udvikle sig til et kærligheds forhold. Hun havde desværre kæreste på og jeg skulle til militæret. Men som sommeren skred frem fik hun slået op… Læs hele historien “Om jalousi”

En ung 28 årig mands beretning om Jalousi

Jalousi på grund af en skilsmisse. Det er utrolig rart og genfinde roèn i kroppen. At mærke hvordan overblik og overskud igen vender tilbage i hverdagen. Jeg er en ung fyr på 28 der, 3 md.efter jeg blev gift, blev blæst ud af kurs af en kedelig skilsmisse. Da jeg begyndte et nyt parforhold, udviklede… Læs hele historien “En ung 28 årig mands beretning om Jalousi”

Mand 28 år

Par, i starten af 40rne

Kære søde Christel. Hvor er det ved at være længe siden. Hvilken jo faktisk både er godt og skidt? Vil du finde en tid til os? Vi er landet på begge ben, med hinanden i hånden efter vores turbulente 2011, 2012 og 2013 med stress ud over det hele, rabundus i selvstændigt firma, arbejdsløshed, økonomisk… Læs hele historien “Par, i starten af 40rne”

Parterapi august 2006

Vi var i parterapi hos dig i august sidste år Vi kom i parterapi fordi vi aldrig kunne få løst de problemer der opstod, selvom vi selv talte meget og længe om dem. Efter vi gik fra den sidste konsultation, var vi begge overbeviste om at vi havde fundet nøglen til problemet. Nu et halvt… Læs hele historien “Parterapi august 2006”

Parterapi-emner

Tjekliste

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Krise i parforholdet – ægteskabet

Når jeg sidder med par i samtale, har det ofte slået mig, hvor let det er at komme til at tale abstrakt og generelt om begreberne parforhold og ægteskab. Mine vidunderlige klienter siger i flæng: Mit parforhold fungerer ikke, mit ægteskab er på kanten af afgrunden, der er ingen gnist i vores parforhold – ægteskab osv.

Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab

Det er et spørgsmål om at vælge klogt.
Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab.
Hvis begge i et parforhold ønsker at fortsætte i parterapi efter utroskab,
Selvom den ene eller i nogle tilfælde, begge parter, har været utro, vil visse tema være væsentlige at berøre.

God feedback på mænd versus kvinder og utroskab

Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder?
Der var en af mine mandlige klienter, der gjorde mig opmærksom på, at jeg havde skrevet mine tekster som om, at det kun var mænd, der er utro. Det var og er en god feedback, og lad mig dog nuancere det billede lidt.

Godt/gode råd: Kom videre efter utroskab

– Hvordan kan jeg være sikker på, at han/hun ikke gør det igen?
Mistroen til partneren kan være svær at slippe, hvis man har oplevet utroskab. Men det kan lade sig gøre at komme videre i sit parforhold, siger terapeut Christel sonne Rasmussen. Hun råder til, at parterne igen får talt fælles værdier igennem. For meget ofte har de levet parallelle liv og glemt at værne om fortroligheden.

Hun har det ad h. til. Han føler sig som jaget vildt. Utroskaben har kilet sig ind imellem dem.

Følelsen af svigt ved utroskab

Følelsen af svigt ved utroskab.
I mine parterapi behandlinger har jeg mange gange siddet med mennesker, der har oplevet, at deres partner har været dem utro.

En af de mest fremtrædende følelser, som opstår, når et sidespring eller utroskab igennem længere tid opdages, er svigt. Jeg føler mig svigtet, er dermed den udtalelse, der hyppigst nævnes.

Aspekterne i parterapi

TRYGHEDSNIVEAU

Mange par kommer til mig, bl.a. fordi kommunikationen ikke virker, men også fordi, der er aspekter i den fælles historie, som smerter. Måske har der været verbale/korporlig magtanvendelse. Måske har der været svigt. Måske har der været en tendens til ikke at få drøftet tingene igennem og fået sluttet fred med det, der er sket. Ja, måske.
Uanset hvad er det vigtigt for mig som parterapeut at afklare tryghedsniveauet i forholdet. For min erfaring viser mig, at det, der hyppigst skrider, er fortroligheden og dermed nærhed og følelsen af tryghed. Ikke forstået sådan, at man er utryg i sin dagligdag med sin partner. Men forstået sådan, at det “rum”, hvor man arm i arm lå og snakkede om det, der nu frit faldt én ind, er forsvundet. Og at mange i stedet kapsler en utilfredshed eller tristhed inde, fordi erfaringen har vist dem, at de aldrig får tingene snakket ordentligt igennem, eller at misforståelser eller bebrejdelser optager pladsen, så det alligevel ikke nytter noget at tale sammen.
Det nytter altid at tale. Det nytter altid at dele. Og mange par er hjulpet med at sætte tid af til at få talt ting igennem. En såkaldt “fri associations” -runde, hvor man igen lytter til den anden og opdager, hvad den anden går og er optaget af.

MEN HVAD SÅ MED DET BROK, DER OGSÅ SKAL UD?

Jeg har flere gange fået som feedback, at par er interesseret i at tale sammen, men at det alligevel tit forplumres af, at der jo er kritikpunkter, som skal ud. Der kan en udmærket retningslinie godt være at etablere en “brokkerunde”. Det betyder, at man eksempelvis har 5 minutter hver, hvor man brokker sig over alt det, der nu ligger og fylder,så man slet ikke har plads eller luft til at kommunikere ordentligt. Ideen med brokkerunden er, at partneren kun lytter. Og at rollerne så skifter.
Nogle vil måske finde ud af, at det er svært at brokke sig 5 minutter ad gangen. Og nogle vil finde ud af, at det er godt at få renset luften og sit eget system, så der igen er plads til at snakke konstruktivt, som et team, om de punkter, der bliver synlige efter en brokkerunde.

AT LADE OP

Misforståelser i parforhold hører for mange til dagens orden.
Og et aspekt, jeg også bearbejder med de par, der kommer her, er at blive klogere på, hvordan hver person i parforholdet lader op. Det er tit en overraskelse at blive klar over, at manden altså ikke sætter sig ind til computeren eller går ud til garagen for at være fri for sin hustru, men for at lade op. Og ligeledes kan det være en overraskelse for manden at forstå, at det at tale i telefon med veninderne og gå på cafe med disse, er hustruens måde at lade op på. Det er således et vigtigt aspekt og et redskab til at forstå og anerkende hinandens forskellige behov at blive klar over, hvad der giver energi – og naturligvis også at blive klar over, hvad der tager energi.

RESPEKT

Vi kommer aldrig udenom respekt. Jeg mener personligt, at det er en af de mest væsentlige byggesten i et parforhold. Og de fleste par har snesevis af eksempler på, hvordan deres partner ikke respekterer dem. Og drøftelsen om, hvordan hver person definerer respekt og snakken om, hvordan hver person ønsker at blive respekteret, er tit en af de mest konstruktive drøftelser i parterapien. Som kan være med til at eliminere misforståelsen af, at den anden heller ikke respekterer én, men snarere åbner for, at begge parter føler sig meget bedre klædt på til at kunne respektere den anden.

Lade op og finde sammen igen i parforholdet – ægteskabet

Hvad er det, der virker, og hvad er det, der har virket for jer?

Dette spørgsmål stiller jeg alle de par, som kommer her. Grunden til, at jeg stiller dette spørgsmål er, at jeg ved, at der er ressourcer i alle relationer imellem mennesker. Og at der er mange ressourcer i den fælles historie, som et par har skrevet gennem tiden.

Og de fleste er meget hurtigt klar over, hvad det er, der har fungeret godt. Og de fleste erkender også lidt overraskede, at det er forholdsvist enkelt atter at implementere nogle af de aktiviteter, som virkede for dem.

Eksempler.
Jeg vil gerne give nogle eksempler, der er temmelig gennemgående og har virket for de fleste.

  • Det virker godt, når begge parter gør sig klart, hvordan de hver især ”lader op”, det vil sige, hvordan de hver især samler kræfter. Meget hyppigt svarer mændene, at det virker godt at have lov og ro til at gøre noget for sig selv. Uanset om det så er at rode med bilen, computeren, læse avisen, spille golf, ordne bistader mv..
  • Ligeledes svarer mange kvinder, at de lader op ved at gøre noget sammen med andre. Det kan være at mødes regelmæssigt med veninderne, at have en halv fridag med børnene, at ordne haven sammen, at have fælles projekter i hjemmet osv.
  • Det kommer ikke som nogen overraskelse, at vi har mere at give af og mere at give til hinanden, når vi har energi og har kræfter. Derfor er det altid min appel at behovet og kendskabet til hvordan den ene og den anden lader op, bliver en integreret del af en hverdag igen. For det virker.
  • Og ja, så er der jo mange der siger. Jamen, vi ved egentligt godt, hvordan vi ladede op, før vi fik børn, eller før vores arbejde blev så omsiggribende, som det er nu, men vi har bare ikke tid til at dyrke vores samliv.
    Det er kærkomment at give den manglende tid skylden for, at et samvær ikke fungerer.

Og jeg er klar over, at mange har arrangeret sig således, at arbejde og børn tager meget tid. Men tiden er den samme som altid. Den læger ingen sår, den går bare. Og er en ramme, men stadig må vi som levende mennesker, gøre op, hvad vi vil lægge ind i tidsrammen. Det er os selv, der bestemmer. Så når par oplever, at manglende tid er en begrænsning, er der en ting at gøre, som virker.

At arrangere og afgøre, hvilket indhold, man vil have i den tid, som vi jo altid har til rådighed.