SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Parcoach – familiecoach.

Parcoaching og familiecoach som en mulighed for personlig udvikling.

Jeg sidder tit med forældre og taler med dem om, det, som stadig kaldes børneopdragelse. Selvom det er ved at være et gammelt ord, og mange af de moderne psykologiske teorier peger på, at man ved at have samvær med sit barn/sine børn, er med til at forme og have den indflydelse, som før i tiden kaldtes opdragelse.

Og der er også tid efter anden gode udsendelser, der handler om dynamikkerne og problematikkerne i småbørnsfamilierne, teenagefamilierne og de sammenbragte familier.

For vores børn er vigtige. Og forældregenerationen vil gøre meget for, at børnene vokser op.

Nogle af de mest forekommende værdier, som vi taler om, er:

  • Hvordan skaber man tryghed
  • Hvordan kommunikerer man med børn
  • Hvordan bliver forældrene enige om, hvad der er rigtigt og forkert
  • Hvordan sikrer man sig, i nogle tilfælde, at man ikke gentager sine egne forældres mønstre.

At jeg tager børn og familie med som tema i dette overordnede dokument om coaching og personlig udvikling, skyldes, at ethvert menneskes personlige udvikling er startet i barndommen. Og at de værdier, vi som voksne derfor ønsker at tilføre og generere for egne børn, har udgangspunkt i det, vi selv har oplevet og lært. Og også i det, vi ikke har oplevet og derfor ikke lært, men tit har som en uindfriet længsel.
Når jeg coacher forældrepar, eller forældre, der alene ønsker at blive bedre forældre, anfører jeg tre begreber..

Nemlig

  • Pligt
  • Lyst
  • Behov

Den dårlige samvittighed, som mange voksne oplever og som kan skabe stor frustration og en del skænderier i de små hjem, springer mange gange fra disse tre begreber.
Ligesom de voksne har pligter, mener jeg, at børn skal lære at have egne pligter. At man som voksne inddrager børnene i dagligdagens gøremål og giver børn pligter som svarer til deres alder og til deres ressourcer.
Dels er det et konstruktivt udgangspunkt at have en retningslinie, der eksempelvis hedder::

I en familie hjælper man hinanden, og i en familie snakker man om tingene.

Og det handler ikke om, at børnene skal være vores slaver.
Snarere tænker jeg, at fokus bør lægges på at gøre børn ansvarlige, gøre børn selvstændige og at give børn muligheden for at føle stolthed.
Børn er jo både lærenemme og interesserede i deres verden omkring dem, og børnene er i mange situationer et friskt pust. Der er megen livfuldhed, megen energi og en stor appetit på at opleve og en stor lyst, som gør, at børn leger, finder på og kan se noget nyt i små som store ting.

I min coaching taler vi tit om, hvordan man som forældre naturligvis må anerkende børnenes lyst, men at lysten og impulserne ikke må styre hele familien. At en hel families struktur ikke udelukkende må være baseret på, hvad lille Søren har lyst til eller ej.

At jeg nævner dette aspekt, skyldes, at jeg bemærker flere forældre, der “curler” isen foran deres børn, og hvor barnets lyst og impulser får utroligt stor plads og opmærksomhed. Det bliver nogle gange det, jeg kalder en bjørnetjeneste, hvis selv meget store børn får lov til at styre med, hvad de vil eller ikke vil, har lyst til eller ikke har lyst til, og gider eller ej.

Når børn er med til at udføre pligter, vil der også være masser af tid til lysten. Og til de behov, som barnet og den øvrige familie har..
Vi har de helt basale behov for søvn, mad og varme. Og har brug for hinandens opmærksomhed og interesse, lydhørhed og omsorg, nærvær og aktiviteter.

Enhver familie må finde sin egen form at navigere på. Igen mener jeg, at det er de voksne, der med deres overblik og evne til at planlægge, må afklare, hvordan de værdier, der har virkelig betydning, indflettes i adfærden, signalerne og kommunikationen.

Det kan anbefales at læse bogen “De kompetente forældre“, hvis man ønsker et mere harmonisk og konstruktivt miljø på hjemmefronten.

Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 27 jan, 2007

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Christels blogAf terapeut Christel Sonne RasmussenTjekliste Fingeren på pulsen. Parforhold Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus. Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre...

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: