SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Når denne ene part mister gnisten.

Jeg har ugentligt kontakt med par, hvor den ene part har mistet gnisten

Det er et meget brugt udtryk at gnisten mangler i vores parforhold eller ægtskab, som jeg jo ikke synes, er dækkende, for det, der sker og ikke sker i den enkelte part og i parforholdets situation er tit således, at den ene part har sagt “stop” og har sagt, at der ikke er flere følelser tilbage, og det har gjort den anden part både bange og desperat, og den anden part bruger det udtryk, at vedkommen de er klar til at gøre alt, for at få parforholdet/ægteskabet til at blomstre igen.
I en sådan situation må der være to ting, der er helt klart.

Det ene er, at begge parter, for et vellykket terapiforløb, har interessen og kan se meningen med at rydde op og omprioritere, samt lære at kommunikere og respektere hinanden igen.
Det andet er, at der ikke, ifølge min erfaring, findes en mirakelkur, der øjeblikkeligt igangsætter følelser, der som regel i længere tid er blevet kølnede mere og mere.

Situationen omkring en sådan problematik er som regel anspændt. Den ene part er ulykkelig og trist, og den anden part har medfølelse med sin partner, men kan ikke rigtigt mærke nogen følelser. Og har tit mest lyst til at stoppe det hele, og i mindelighed komme videre, hver for sig.

Men hvis begge parter ønsker at få løst knuderne op, kan det lade sig gøre.
De mønstre, jeg vanligvis arbejder med i sådanne sammenhænge, er

Belastningsgraden i forholdets historie.

Det vil sige, at vi sætter os og taler om, hvad der har været belastende, om der har været stress og i hvilke sammenhænge, at den ene som den anden husker, at det begyndte at gå alvorligt ned af bakke.
Dette er et meget væsentligt aspekt, en top for at kunne blive bevidste om de fejl og mangler, der har været, så det bliver tydeligt, hvilke behov og hvilke aktioner og aktiviteter, der kan være med til at genoprette balancen og ligeværdigheden igen.

Et andet aspekt, der drøftes, er forventninger.

Forholdet imellem forventninger og krav bliver hyppigt meget udtalt i situationer, hvor den ene parts følelser er kølnede. Det viser sig tit, at den part, som nu er rede til at gøre alt, igennem lang tid/mange år har haft presset partneren og har haft forventet noget bestemt. Som regel er det tilfælde, hvor manden har et udtalt og stærkt ønske for fysisk berøring, og kvinden har oplevet, at han ikke respekterede hendes nej og desuden har manglet anerkendelse og interesse, også selv om der ikke var seksuel aktivitet hver eneste uge.
Det bliver tit tydeligt for de par, der vælger at gå vejen og genopdage de mønstre, der har skabt belastning, ligegyldighed og træthed, forvirring og tristhed, at begge parter må lave nogle radikale skift.
For naturligvis kan man kun presses, hvis man ikke får givet udtryk for sine egne behov og får glemt at markere, når man har brug for hjælp, aflastning og interesse.
Personen, der med sine tydelige krav, er kommet til at blive en belastning for partneren, må gøre sig klart, at skulle indstille sig på en anerkendende og accepterende attitude og lære igen at være positivt nysgerrig og betingelsesløst indstillet på at gøre det, der virker bedst for parforholdet, i stedet for at køre sit egotrip.

Når man går ind i en terapeutisk proces med hensyn til at få dit liv og samliv til at fungere igen, er det vigtigt at kende til de gode grunde, man har.
De forhold, hvor der er fælles børn, endda evt. fælles arbejdsplads, er der gode muligheder for at få samklangen og kvaliteten i nærværet på fode igen. Det kræver indsats, for når noget har været vissent eller belastet i lang lang tid, skal der nænsomhed, omsorg, forståelse og tolerance ind som aktive aktører.

I må meget gerne maile til mig, hvis I har spørgsmål til ovennævnte.
Hilsen
Christel

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 mar, 2007

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: