Modstand og barrierer.

Både i individuel coaching og gruppecoaching, teambuilding og kurser falder talen hyppigt på det, der i almindelighed kaldes modstand og barrierer.
Som den salutogenetiske attitude, hvor fokus lægges på at begribe, håndtere og skabe følelsen af sammenhæng, er det altid relevant at afklare, hvordan man møder og håndterer modstand.

Modstand og barrierer kan komme til udtryk på adskillige måder, indeni som i vores omgivelser.
For tiden er der mange, der modtager individuel coaching, der taler om, at de mener, at de ikke fortjener at nå deres mål, ikke fortjener glæden, ikke fortjener at lykkes. Hvilket må siges at være en modstand/barriere, der kan bremse meget ned for virketrang, målsætning og energi.
“Jeg fortjener ikke at få det godt”….
Dette udsagn kommer som regel, når en person er blevet spurgt om, hvad det er , der forhindrer vedkommende i at nå sine mål.

Der kan siges mangt og meget om dette fænomen, som er det, der kan kaldes en begrænsende overbevisning.
En meget smuk og givende måde at løsne op for en sådan begrænsende overbevisning på, er ved at tale med vedkommende om, hvad denne overbevisning har kostet i tidens løb. Hvad man netop har mistet og/eller er gået glip af, fordi man har ment, at man ikke fortjente det bedste.

Og også at tale med vedkommende om, om det overhovedet er relevant at nå sit mål. Ligesom mennesker kan være bange for fiasko, er der jo også en effekt eller konsekvens, om man vil, ved at opnå succes. Og ved at afholde sig fra at nå sine mål, afholder man sig jo også fra at opnå den succes, som gør, at det er tilladeligt for én selv og for andre at have forventninger.

Jeg talte med en kvinde.

Hun var energiforladt og bange, kunne ikke komme i gang med sine mål og manglede det, hun kaldte en supermotivation. I første omgang mente hun, at hvis hun bare fandt en fritidsinteresse eller fik en veninde, der virkeligt betød noget for hende, ja så kunne det være et eksempel på en supermotivation. Som når hun tænkte på den, kunne få hende i gang med at agere i sin hverdag. Men fordi hun ikke anede, hvad hun kunne ønske sig at lave i sin fritid, og der ikke lige var en veninde i hendes netværk, lod det til, at hendes mål og drømme ikke var realiserbare. Hun følte sig utroligt fastlåst og blev ved at gentage, at hun ikke anede, hvordan hun skulle vende de negative tanker.

Jeg bad hende på et tidspunkt i coachingen om at overveje, hvad det var, der forhindrede hende i at have glæden og begejstringen som sin supermotivation. Formålet var at bevidstgøre hende om, hvad det var i hendes attitude, der forhindrede hende i at fokusere på at gøre hver en situation i hendes hverdag lidt gladere og lidt mere meningsfyldt.
Hun sagde: “det kan ikke lade sig gøre, det fortjener jeg ikke”
Og adspurgt om hvad grunden var til, at hun ikke fortjente at være gladere, sagde hun: jeg har skabt så megen splid i min familie, at jeg ikke fortjener at blive glad og begejstret nogensinde igen.

Og så vendte jeg det om.

Den vinkel, jeg inviterede hende til at se denne problematik fra, var:
Netop fordi du mener, at du har sået splid i din familie, er det afgørende, at du vælger glæden og begejstringen som din supermotivation. For netop ved at være glad og begejstret, kan du gøre det, som du mener, du har splittet, godt igen.
Den tiøre, der faldt, var nærmest mærkbar.

Jeg mener, at der ikke er en kraft eller straffende enhed et eller andet sted, som afmåler, hvad vi fortjener eller ej. Jeg mener, at vi ved at gøre det bedste, kan forvente det bedste. Og at vi netop ved at sætte høje og værdifulde mål, må gøre os klar til at møde modstand indimellem.

Jeg mener, at modstanden vil styrke os, og vil gøre os klogere undervejs. Og at vi aldrig må lade modstanden bremse os så meget ned, at vi glemmer sporet.
Jeg mener ikke, at vi grundlæggende skal gøre andet for at fortjene det bedste, end at være os selv, og øve os i at være den bedste udgave af os selv. Når det er selvværd, der er temaet, og modstanden er tvivlen og den indre kritiske stemme, er min anbefaling som regel at vænne sig til tanken om, at “jeg er den bedste til at være mig”. “jeg fortjener det bedste og vil gøre det bedste, jeg kan, ud fra mine givne omstændigheder”.

• Vi får ikke en garanti for, at det vil lykkes.
• Vi får heller ikke en garanti for, at det ikke vil lykkes.
• Vi kan selv sætte en garanti her og nu, om at ville gøre det bedste.
• Og at gøre det. Fra nu til nu.

Og ja, der kommer modstand. Lad den komme. Dyrk den ikke, men forstå den, lær af den, og vid, at du er mærket af den, når du går videre. Og at vi ikke kan blive modstandsdygtige, hvis vi ikke har oplevet
modstanden.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen