SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Kriser om aftaler vedrørende fester

Vi har aftalt, at vi går i byen sammen og går hjem samme.

Men så skete det igen, i lørdags var vi i byen sammen, og min kæreste mødte nogle af hans drengevenner, og det var tydeligt, at jeg ret hurtigt blev overflødig.
De begyndte at drikke stærke øl, og der gik drengesnak om fodbold og biler og der gik gamle dage i den, og da jeg flere gange ret tydeligt havde insinueret, om vi ikke skulle danse, og han af pligt havde danset en eneste dans med mig, blev jeg træt og ville hjem.

Vi har først i vores forhold haft problemer, fordi han ikke ville slette ekskærester på sin telefon og Facebook, og da han så ikke ville med hjem, men da godt kunne følge mig hjem, men ville tilbage til drengene, brændte det bare sammen for mig. Jeg tog en taxa hjem til min mor. Og slukkede min telefon. Jeg sendte en rasende besked og hørte først fra ham næste formiddag kl. 10, hvor han var kommet hjem og bedyrede, at jeg bare kunne kontakte alle hans venner, hvis jeg var usikker på, om han havde lavet noget. For de havde bare drukket igennem og slet ikke talt med nogen piger.

Det er ikke så meget det, at der gik drengerøv i den, det er det,, at han svigter en aftale. Jeg bliver meget i vildrede med hensyn til, om jeg kan blive ved med, at han flytter grænserne indimellem. (pige, 24 år)

Vi har en klar aftale i vores forhold, der handler om, at vi ikke danser tæt med andre. Vi har haft det svært i starten, fordi vi begge gik fra faste forhold for at få hinanden, og derfor har vi jo begge været utro… Med hinanden, men indimellem rammer det os, især mht. om noget tilsvarende kunne ske igen.

Forleden var jeg til en privat fest, der blev ret våd. Men jeg er jo glad for min kæreste, og ved med mig selv, at jeg aldrig kunne finde på at være utro igen. Men vi var en 20-30 personer, og der blev sat god musik på, og da jeg godt kan lide at danse, dansede jeg med 4-5 af fyrene, der alle ved, at jeg er i fast forhold .Dette sagde jeg også, hver gang jeg blev budt op, men så kom der en sjæler, og jeg dansede lidt tæt med en af fyrene. Ingen kyssen eller noget, vi holdt bare tæt om hinanden, og det udviklede sig vel til det, der kan kaldes en kinddans. Problemet er, at en af de andre piger tog en masse fotos fra festen, som hun har lagt ud på sin Facebook. Og der er så det her billede af mig og ham fyren, der danser. Og jeg står ved, hvad jeg har gjort, men det har bevirket, at min kæreste er blevet utroligt såret, og han beskriver, at han har mistet tillid til mig. Hvad skal jeg gøre? jeg elsker ham, og har ingen kontakt ellers med ham den anden, som jeg også har talt med i telefon efter festen – og med medhør på, for at berolige min kæreste, men der er opstået en distance og en skepsis, jeg er utroligt ked af. (kvinde, 27 år)

Jeg har været sammen med min kæreste i 2½ år. Vi er begge ret brændte sjæle, på grund af forældre, der har svigtet meget, og vi har begge været anbragt på institutioner i vores ungdom. Derfor har vi også talt meget om, hvordan vi undgår at svigte hinanden, og har nogle gode aftaler om fester, også fordi vi begge er ret udadvendte og vellidte på vores jobs. Jeg arbejder i et firma, hvor ægtefæller/kærester altid inviteres med til firmaarrangementer, men min kæreste er social- og sundhedshjælper og når de holder fest , er det uden partnere. Godt nok kan man så sige, at det jo som regel kun er kvinder, der kommer til de fester, men for et par uger siden endte en af deres fester med, at de gik i byen. Og min kæreste var hjemme kl. 02, og var ikke fuld, men jeg er sgu så bange. For som hun sagde: når der kommer 14 kvinder ind på en bar, får man godt nok meget opmærksomhed. Og det jeg er ked af, at er at hun ikke lige sendte en sms og sagde, at de gik i byen, for så kunne vi have mødtes. En af vores aftaler er nemlig, at man ikke går i byen uden hinanden. Hun siger til sit forsvar, at der jo ikke skete noget. De fik nogle gratis drinks, og hun blev fulgt hjem af to kvindelige kolleger. Jeg kan bare ikke slippe tanken om, at nogle mænd har savlet over hende. Jeg stoler på hende, men mit spørgsmål handler faktisk om, hvor mange og hvor detaljerede regler man skal have i sit parforhold det, vi nemlig diskuterer herhjemme, er hvor grænsen går imellem kontrol og tillid. (mand, 31 år)

Der kan siges meget om regler i et parforhold. Hvad skal aftales, og hvad er overflødigt?

Og man kan tale om, hvorvidt tilliden er til stede, når der skal laves spilleregler.

Der kan siges meget om aftaler når man skal til fester .

Jeg mener, at der er grunde til, for ethvert forhold er jo unikt, at der er behov for regler.

I min optik bør regler ikke være for detaljerede, og ej heller for mange, men jeg mener, at der skal være nogle enkle og klare aftaler, især hvis man er blevet svigtet førhen..

Aftaler eller regler, om du vil, der handler om hvordan vi kan gøre hinanden trygge.

For er der noget, der er svært, handler samtalerne i de små hjem om tillid eller manglen på samme, hvor jeg synes, at det er meget mere konstruktivt at tale om hvordan vi gør hinanden trygge.

Find ud af om det er informationer via telefonen, regler om at gå i byen sammen, regler hvor I signalerer til hinanden, at den anden skal komme tæt på, eller noget helt fjerde der er i spil-

Og husk så lige følgende.

Hvis en mand skal i byen, og den kvindelige kæreste, er bange for om han vil søge en anden derude, så giv ham god og dejlig intimitet, evt. så han er fyldt op og næret. Og hvis den kvindelige part skal i byen, så fyld hende op med komplimenter, nærhed og interesse, for så kan I lade frygten ligge på et minimum.

Er det i jeres forhold et tilbagevendende problem at finde spilleregler mht. at gå i byen sammen eller hver for sig, så søg parterapi.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2011

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: