Krise og diskussioner pga. forskellige synspunkter om penge og økonomi.

Jeg har talt med mange par, hvor kærligheden er forsvundet, og hvor parterne er blevet enige om eller har været nødt til at sige ”tak for kampen” og er gået ind i fasen separation.
Afhængigt af hvad den udløsende faktor for separationen er, varierer disse samtaler fra at være snakke, hvor der er en moden afklarethed og børn, økonomi og kommunikation kan drøftes, til bebrejdende og anklagende samtaler, hvor der ingen gensidig tolerance er, og hvor kamp, gråd og tænders gnidsel er dagsordenen.

Og jeg har i efterspillene på brud mange gange oplevet, at især økonomi er en af de tungeste sten, som kan vedblive at være et stridspunkt imellem to mennesker, der engang elskede hinanden. Og jeg hører mig selv sige igen og igen: uanset hvor sårede og skuffede I er, så lad aldrig økonomi komme imellem jer. Vær rimelige overfor hinanden, både i separationen og den endelige skilsmisse.

Samtidig ved jeg jo godt, at netop økonomi og synet på penge er grundlagt tidligt i livet, og at det derfor sjældent kun er de reelle kroner og øre, der kæmpes om, men i lige så høj grad kæmpes der om, at man ikke føler sig forstået og respekteret med hensyn til menneskelige værdier som:

• Behov for struktur og sikkerhed.
• Behov for at leve i nuet.
• Behov for at bryde med trummerum og være lidt spontan.
• Behov for at slappe af.
• Behov for at have sikkerhed og lidt på kistebunden til dårlige tider.

Osv.

Men det er jo heldigvis ikke kun i separation og skilsmisser, at der snakkes om forskellige synspunkter vedrørende økonomi. Mange par har det som et tema i deres liv. Og desværre et tema, der kan skabe mange skænderier, netop fordi det er så faktuelt, hvad der står på bundlinjen, og hvad der står på kassekivtteringerne, når man går ud af Fakta eller Netto, eller som en mand sagde ”det er ikke småpenge, der er brugt, når hun valser ud af tøjbutikkerne”.

Min holdning er stadigvæk: vær rimelige over for hinanden og afklar, ud fra de erfaringer og grundholdninger, I har, hvilken form for økonomi der passer jer.

Jeg har spurgt mange: ”Hvorfor har I fælles økonomi?”

Og fået mange diffuse svar:

”Jamen, sådan blev det bare” – ”det har man da, når man er gift”.. ”øh, det blev bare sådan – og det virker da mærkeligt at have separate konti..” osv.

Jeg tror ikke, at der er noget endegyldigt svar på, hvilken form for økonomi, der er bedst. Men jeg har erfaringer med, at hvis man har modstridende holdninger til økonomi, således at forstå, at den ene part godt kan lide sikkerhed og ”har livrem og seler på”, og den anden er ansvarlig, men mere fri i sin brug af penge, ja så er separat økonomi en af mulighederne. Ganske enkelt for at minimere et pres og en belastning, der ellers kan skabe mange natbortvendte rygge.

Når jeg skriver separat eller adskilt økonomi, mener jeg, at man kan have en fælles pulje til alt det fælles, såsom husleje, forsikringer, mad, rejser osv. og så derudover have hver sin konto til eget tøjforbrug, egne fritidsinteresser osv. Nogen vender sig imod dette, fordi de to lønninger er meget forskellige, og andre prøver det af i en periode.

Andre igen finder ud af, at det er bedst at have fælles økonomi, og at det gavner at sætte sig en gang ugentligt sammen og gennemgå ugens indkøb, for at have en fælles følelse af at have fingeren på pulsen og for at betale regninger sammen, for i rigtigt mange tilfælde bliver det en af parterne, der er ”finansminister”, og dermed den person, der uden at ville være det, bliver kritisk og så også bliver kritiseret for dette. Det er et fælles ansvar at forholde sig til økonomi, og det er ikke værdigt for nogen, at den ene skal bære det hele og fulde slæb, hvis det da ikke er en gensidig aftale

Jeg vil meget gerne høre fra nogen på bloggen, med hensyn til hvilke problemer og gerne hvilke løsningsmodeller, I har haft med hensyn til penge og forbrug. Alle indlæg er naturligvis berammet af tavshedspligt og derfor anonyme.

Vi kan ikke undgå, at det er et vilkår, at ”money makes the world go around”, som de synger i den gamle sang, så lad os finde ud af, hvordan vi kan forholde os til dette faktum uden at blive uvenner.

Rigtigt dejlig dag til alle jer derude.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.