Julefrokost, utroskab og jalousi.

Der er mange, der glæder sig til på fredag..
Det er nemlig denne dag, at juleøllene kommer på gaden. Og det er der mange traditioner omkring.

J-dag, J-day eller Snestorm er alle navne der dækker over lanceringen af årets julebryg. På denne dag drikker vi enorme mængder julebryg, og fejrer at julen nærmer sig.
Jeg har tidligere haft praksis i Kolding midtby. Lige overfor et diskotek, et pool house og rundt om hjørnet ligger der et hav af cafeer og værtshuse.

Og jeg kan godt smile ved tanken om de sidste års festligheder, når ”sneen faldt”, for der løber voksne mænd rundt i julemandsdragter, og horder af unge mænd hujer og synger, for nu er juleøllene der; – det er først på måneden, så der er stadig penge på lommen og en våd aften og nat, sikkert i gode venners lag, venter forude.

Hvad der dog får mig til at smile mindre, er at jeg som parterapeut går ind i en af de absolut hårdeste arbejdsperioder, henover året. På den måde at forstå, at det at sneen falder, og det at julefrokosterne så småt er ved at være noteret i kalenderne rundt omkring, betyder at flirt og utroskab truer parforholdene og familierne. Især i december måned. Hvor alle jo egentligt skulle gå rundt og glæde sig til hjerternes fest.

Det er jo ingen hemmelighed, at når sneen falder og øl og snaps kommer på bordet; når man er til julefrokost uden sin partner, hvilket jeg personligt synes er en falliterklæring for en virksomhed – hvorfor tages partneren ikke med; ja så opstår der mange situationer, hvor barrieren er nede, og hvor grænserne bliver flyttet – fordi øl og diverse våde varer ændrer ved både hæmninger og moral.

Er man ikke i et parforhold, kan man da gøre, hvad man vil. Men jeg har hørt talløse beretninger om, at vielsesringen tages af til julefrokoster og de specielt våde aftener i byen jeg har hørt talløse beretninger om, hvordan mobiltelefonen er klistret til kroppen efter firmaets julefrokost og at der oprettes hemmelige mailkonti, hvor de kys der startede i kopi-rummet, bliver fulgt op af hede korrespondancer.

Jeg vil ikke sidde og løfte pegefingre. Enhver har ansvar for sin egen lykke, men jeg vil blot pege på en tendens. Den løssluppenhed og konsekvensløse adfærd, der florerer til mange julefrokoster og nu på fredag, er et tegn. Det er jo meget fint, at vi danskere har optaget tendensen til at være individualistiske og sætte egne mål. Jeg har selv skrevet en bog om motivation og hylder princippet om selv at gøre en forskel og være risikovillig, når drømmene taler til os. Men jeg bliver tankefuld, når jeg ser, at denne tendens med et kobles sammen med at ”man må gøre det man har lyst til”… det må man da, hvis man er klar til at betale prisen. Hvis man er klar til at betale prisen, der handler om at gå med en hemmelighed. Prisen, der handler om nærmest at udvikle paranoid adfærd, fordi man har været sammen med en fra firmaet, – og det er der flere i firmaet, der ved – men partneren derhjemme ved ingenting.

Prisen, der handler om at bryde en familie op, i værste fald. Og det kan da godt være, at det slet ikke fungerer i familien. At partneren er sur, tvær, kritiserende og afvisende og at man så får forklaret sig selv, at ”lidt bekræftelse er da i orden”.

Min mening er:

Hvis dit parforhold er så elendig, at du retfærdiggør en promiskuøs adfærd og overskrider de moralske grænser, så stå ved det.
Få dog afklaret med dig selv, at det har en værdi at rydde op og gøre tingene ordentligt. I længden kan det ganske enkelt ikke betale sig, at det der foregår til en julefrokost, skal være en kickstarter til noget hemmeligt og spændende, i hvert fald ikke når der er en partner eller familie derhjemme.

Én ting er hvad man byder partneren. Og en anden er, hvad man byder sig selv.

Hvis nogen kunne se de mange tårer og triste følelser, som jeg lytter på i min klinik. Hvis nogen kunne høre de løgne og bortforklaringer, som jeg hører. Hvis nogen vidste, hvad fortielse kan føre til af personligt forfald og bitterhed, mange gange med børn som gidsler, ja så tror jeg, at man ville overveje at drikke en Cola eller Fanta indimellem, i stedet for at blive ved at tage øl og snaps ind ved julefrokosterne.

Jeg forstår sagtens behovet for at slå sig løs. Jeg forstår sagtens behovet for variation. Jeg forstår sagtens behovet for nærhed og at føle, at man har en betydning. Jeg forstår også, at hvad der end måtte ske til julefrokosterne, ja så vid at både det vi gør og ikke gør, trækker spor på både den korte og den lange bane.

Og min holdning er, at da ”Think Big” og ”gør hvad du har lyst til”– tendensen og ikke mindst ”mangler du spænding i tilværelsen”-tendensen kom over os, ja så har vi da stadig hver vores samvittighed og dømmekraft.

Jeg har mødt mange par, der fik det bedre efter utroskab. Men ikke uden stor smerte.

Jeg har også mødt mange par, hvis familier gik i stykker grundet utroskab ved en julefrokost.

• Det er dig, der vælger.
• Det er dig, der bestemmer.
• Kun du kan leve dit liv og tage ansvar for din egen lykke.

Men:

• Har du familie, så giv dine børn en tanke, inden du lyner bukserne ned. – og tjek dog ud, om den anden nogensinde har haft en kønssygdom.
• Hav det gerne fantastisk sjovt i byen, men mærk hvor din grænse går. Og går du over den, så rejs dig og tag konsekvensen.

Er det ikke det, der er mest fair?

Kærligst

Christel