SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Foredrag om motivation og målsætning

Foredrag om motivation, engagement, værdier og fælles målsætning.
Det er vigtigt at sætte sig mål. For det øger både energi, tilfredshed og virketrang at samle sine kræfter og orientere sig mod et mål, man selv har valgt.

Det at sætte sig mål er som regel et resultat af en forudgående proces.
En proces, hvor man enten er blevet træt af et mønster eller en situation, og/eller en proces, hvor man er blevet inspireret til at gøre noget ved en situation eller tilstand.

Det er dog kun de færreste, der har lært at sætte sig mål, så de er inden for rækkevidde.
Det handler Uni Coachings foredrag om motivation og målsætning om.
Et foredrag, der kan bestilles, og kan være en inspirator til et senere teambuildingsforløb, og/eller et foredrag, der kan stå alene, for at tilføre virksomhedens ansatte et løft og et friskt pust.

Hvad handler et foredrag om motivation og målsætning om?

  • At sætte sig mål, konkrete og realiserbare.
  • Værd at vide om drømme, mål og fokus.
  • Hvad er motivation, og hvordan motiverer du dig selv på vejen imod målene.
  • SMART – målsætning.
  • Barrierer.
  • Hvorfor skal man skrive sine mål ned?
  • Hvem kan motivere dig, og hvad motiverer netop dig.
  • Ressourcer og at kunne finde dem, herunder: mod, vedholdenhed og optimisme.
  • Fremtiden og garantier.

Unicoachings foredrag kan bestilles og afholdes på den respektive arbejdsplads.
Foredragene er inspirerende og baserede på både viden og et stort erfaringsgrundlag.
Foredragene varer 2-2½ time, og indeholder en kort pause.

Foredraget om motivation og målsætning kan efter nærmere aftale skræddersyes til den respektive virksomhed/institution.
Mail eller ring til mig, hvis du har yderligere spørgsmål.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 5 jul, 2007

Læs mere i samme kategori:

Styrket selvværd og mere personlig udstråling.

Jeg har arbejdet med adskillige unge erhvervskvinder

Fælles for dem har været, at de har ønsket sig et styrket selvværd og en mere kraftfuld personlig udstråling. Nogle af dem har sagt jeg kan godt sælge, men når salget så er slut, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, jeg blive ligesom til ingenting.

Drillet og mobbet i skolen

Jeg arbejder tit med børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole fordi de bliver drillet og mobbet.Generelt vil jeg sige, at børnenes problemer befinder sig enten på et fagligt plan, et socialt plan eller et personligt plan.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: