Fobi – angst for at flyve – Flyskræk.

Der er ikke noget ualmindeligt eller unormalt i at mærke en smule frygt, når man sidder i en flyvemaskine og motorerne starter op. At mærke et sus i maven og have en ekstra adrenalin-reaktion er helt forståeligt. Det er jo mange tons, der skal op i luften og som regel i adskillige timer. Og da en del mennesker grundlæggende ikke kan forstå, at det kan lade sig gøre, er det fuldt forståeligt, at krop og sind reagerer kortvarigt. Det er ikke flyskræk.

Nej, flyskræk eller mere korrekt: det at have en fobi for at flyve er en angst, som jeg har hjulpet mange mennesker af med, og her taler vi om anderledes mærkbare symptomer. En kvinde kom til mig. Hun skulle ud at flyve, for hele familien var inviteret til syden, som en gave i stedet for at der blev holdt 50 års fødselsdag. Der var mere end 3 måneder til, de skulle af sted. Allerede nu var hendes søvn forstyrret, – adskillige gange dagligt var hun plaget af tanker om, hvad der kunne ske, og hun kunne ikke ryste dem af sig, hun havde ondt i maven, og det hun var mest ked af, var at hun havde svært ved at glæde sig til ferien. Intellektuelt vidste hun godt, at der er flere ulykker i trafikken end i luftrummet. Intellektuelt vidste hun godt, at piloten ikke ville lade flyet gå i luften, hvis der var problemer med sikkerhedstjekket. Intellektuelt vidste hun godt, at selve flyveturen kun ville være en lille del af ferien, og at det var en smart måde at rejse på i stedet for at rakke af sted i en bil. Åh jo, – som så mange andre med flyskræk vidste hun det hele. Men følelsesmæssigt var hun nærmest i en kronisk angsttilstand. Også 3 måneder før.

Og hun synes, at det var flovt, så hun delte det ikke med nogen. Hun tænkte, at nu måtte hun ganske enkelt tage sig mere sammen, og så prøvede hun det, men effekten af ro og afslapning og effekten af at kunne glæde sig og trække vejret frit, udeblev.

For hendes fobi – angst for at flyve havde overtaget.

En fobi kendetegnes bl.a. ved at det er en angst for som regel irrationelle objekter/oplevelser.
Fobien kendetegnes ved en mærkbar fysisk og emotionel angstreaktion og har i værste fald en invaliderende eller stærkt hæmmende indvirkning på den almindelige balance og livskvaliteten.At være bange for edderkopper, snegle, slanger, tordenvejr, fugle, at flyve, at køre på motorvej, at få vand over hovedet , at gå på trapper, stå i en elevator, køre over broer mm. er ikke livstruende oplevelser, og bør der for ikke plage et menneske i mange af døgnets vågne timer.

Jeg har masser af gange formået at fjerne en forbi – angst helt.

Og i andre tilfælde at minimere angsten i så høj en grad, at den er overkommelig og kun mærkbar i selve situationen. For et menneske med en fobi – angst er nemlig ikke kun bange i de respektive situationer, men også i adskillige situationer før selve oplevelsen.

Kvinden lærte at trække vejret og dermed genskabe sin egen selvkontrol. Hun lærte at stoppe og erstatte katastrofetankerne. Hun lærte at holde fokus på her-og-nu i stedet for at lade bekymringer overskygge hende. Og hun fik hypnose.

Hendes flyskræk forsvandt fuldstændigt. Og jeg ved, at hun i sit liv nu, bl.a. tager på storbyferier én gang hvert halve år. Før tog hun, hvis hun overhovedet kom af sted, altid toget eller bilen. Og som hun sagde, sidst jeg talte med hende: ”det kan jo ikke betale sig ikke at flyve”.

En af de ting, hun også sagde, og som jeg har set som et gennemgående træk hos mange, der plages af en fobi, er: ”jeg har givet slip på det overdrevne behov for kontrol, som jeg har haft i så mange år” og lidt hovedrystende sagde hun smilende: ”det er da latterligt, hvor mange kræfter jeg har brugt på at kontrollere noget, som jo alligevel var helt ude af mine hænder”. Og hun afsluttede: ” det er nok den største gave af dem alle”, at jeg kan leve mere i nuet og have tillid til det, der kommer.

Det er ikke alle, som har et udpræget behov for kontrol, der udvikler en fobi. Men der er en tendens til, at de som har trang til at være ekstra i kontrol, har sværere ved at fatte tillid og dermed have en positiv selvforventning til fremtiden.

Lad ikke en fobi eller en flyskræk styre dit liv. Har du lyst til at rejse og lyst til at tage ud og ”få vasket øjnene i et fremmed land”, skal du vide, at der er mulighed for at få hjælp.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,