En kvinde er startet op efter barsel

Hun arbejder i et miljø med mange mennesker.

Før barslen var der tiltagende stress og uafklarede forventninger imellem ledelse og hende. Hun anførte flere gange, at arbejdsbyrden var for stor og blev lovet, at når hun vendte tilbage, ville der være flere kræfter og hun skulle endelig bare slappe af og glæde sig til at komme tilbage til ordnede forhold.
Da hun vendte tilbage, var der fyret 2 i personalegruppen, og alle løb stærkere og stærkere.
Hurtigt udviklede hun stress-symptomer og skønt hun flere gange var ine og slå i bordet, fejede ledelsen hende af og foreslog, om hun ikke kunne gå en lille tur i middagspausen, for problemet var jo hendes, og det kunne hun vel godt selv løse.

Efter måneder med søvnforstyrrelser, manglende energi, tristhed, kortluntethed privat og stigende frustration, blev hun sygemeldt af sin læge.
Og så sad hun i situationen, hvor hun skulle træffe en beslutning.
Alt – også ifølge hende selv, sagde: du kan ikke holde til det, de lytter ikke til dig, intet er blevet bedre, kun værre og værre. Og du har rollen som skydeskive, når der kommer klager og utilfredshed. Vil du byde dig selv det?

Men den stemme, der blev ved at tale i hende, sagde: ”men det er jo et job”. Og man smider vel ikke et job væk i 2014.

Efter at have vinklet situationen fra alle sider, erkendte hun selv, at man også kan tjene sine penge for dyrt. Selvom hun syntes, at det var en forkølet holdning og at man vel måtte lære noget af alting, var det brugbart for hende at beslutte sig for, om det var den her måde, hun ville lære tingene på.

Hun har sagt op. Hun nyder sit barn. Hendes mand er glad for, at hans kvinde er blevet sig selv igen. Og de klarer det økonomisk. Og ikke mindst: hendes selvtillid er vokset igen. Så meget at hun tør søge andre stillinger og bruger sit netværk.

Min kommentar:
Det er naturligvis op til den enkelte at afgøre, hvad de vil med deres job. Jeg anbefaler ikke nogen at sige op. Jeg stiller spørgsmål, så folk selv erkender og forholder sig til deres situation. Når alt kommer til alt, er det nu fint at tænke på, at
I løbet af livet har de fleste flere jobs.
I løbet af livet har vi en krop med det helbred, som vi selv må passe på.
Og de af os, der også i løbet af livet har vores egen familie, ved også at omsorgen og nærværet omkring denne betyder mere end et job, når alt kommer til alt.