SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Coaching og selvudvikling

Den, vi skal leve med i længst tid, er os selv. Så vi kan ligeså godt få venskabet med os selv op at køre…

Spændende information:
3 ud af 10 danske ledere har modtaget eller modtager coaching. 9 ud af 10 mener, at coachingen har været med til at forbedre dem som ledere. Og 8 ud af 10 har valgt coachingen, fordi temaet “personlig udvikling” eller “selvudvikling” er af stor interesse.
Dette viser en undersøgelse, der er offentligt gjort den 29. maj 2007, og som er foretaget af ledernes hovedorganisation. Undersøgelsen er baseret på 3000 lederes udfyldelse af spørgeskemaer.

Ledere, men ikke ledere alene, har fokus på personlig udvikling / selvudvikling.

Både denne undersøgelse og respons fra de mange fokuspersoner, der har været forbi Unicoaching, understreger, at netop temaet “personlig udvikling” og/eller “selvudvikling”, om man vil, står højt på dagsordenen, når ledere og et hvert andet menneske coaches.
Coaching er jo, når alt kommer til alt, blot en moderne måde at beskrive og udføre videnssamfundets borgers behov for personlig udvikling og selvudvikling på.

En af fordelene ved coaching, er absolut, at der ikke skues tilbage og bores i “gamle grave”.
En anden fordel ved coaching, er at det er konkret og handleorienteret.
En tredje fordel ved coaching og selvudvikling, er, at man som fokusperson har en stund, der er et frirum, og hvor der er plads til at beskrive sin situation, i et lydhørt og trygt rum.
Coaching og selvudvikling gør, at man som menneske, leder eller ej, kommer i kontakt med evnen til at lede eller selv-lede på sin egen personlige og naturligt autentiske måde.
Og coaching og selvudvikling kan indeholde netop de aspekter, som den respektive person finder vigtigst.

Hvad er det for emner, der bringes frem, når selvudvikling står øverst i en coaching session?

Temaerne kan være:

  • Personlig gennemslagskraft
  • Kommunikationsredskaber, så medarbejdersamtalen, det gode budskab, feedback med lignende kan afleveres – og modtages.
  • Øget selvindsigt og selvforståelse
  • Kendskab og forståelse af egne reaktioner, så som forvirring, vrede, afmagt mv.
  • Håndtering af stress
  • Opbygning af selvværd
  • Succes-strategier
  • Målsætning
  • Dilemmahåndtering
  • Konflikthåndtering
  • Kendskab til egne motivationsstrategier
  • Afklaring og prioritering
  • For blot at nævne nogle af de hyppigste temaer der er “på tapetet”, når fokus er selvudvikling.

Når jeg har anført ovenstående citat som det første i denne tekst, skyldes det, at jeg dagligt understreger denne pointe. Egentligt burde det være unødvendigt, men jeg oplever, at alt for mange mennesker har en for kritisk relation til sig selv, en for opgivende relation til sig selv, en for resigneret og utilstrækkelig relation til sig selv, og dette må ændres, og gerne lidt hurtigt. Når jeg bemærker tendensen som følgende udtalelse peger på, nemlig:

  • hvad mon de andre synes om mig
  • hvad mon de andre tænker om mig
  • han synes nok, at jeg er dum og uintelligent
  • de synes nok ikke, at jeg er klog nok som leder
    osv.

Alt for mange mennesker, går efter min mening op i at afklare, hvad de frygter, at andre tænker om dem. Uden dog at være klar over, hvilken bevisførelse, de benytter sig af. Og det er et kæmpe energispild. I stedet for netop at huske, at venskabet med sig selv er det vigtigste af alle, forstået på den måde, at en styrkende indre dialog og en “jeg ved jo ikke, hvad de tænker, men jeg tænker selv, at jeg er som jeg er, og at jeg gør det bedste, jeg kan”- er en mere bærende og vital attitude.

For er det ikke ejendommeligt?
A frygter, hvad B tænker om ham eller hende
Og B frygter, hvad A tænker om ham eller hende.
Sikke en masse tanke- og følelseståge, der er imellem mennesker.
Og mange gange som en ubevidst mekanisme, som kun de færreste får taget hånd om og i stedet blot ønsker, at denne tvivl, frygt eller hvad den hedder for dig, ville forsvinde..
Og som du sikkert har regnet ud, er ovenstående et af temaerne i coaching indenfor selvudvikling. Og er et tydeligt udtryk for, hvorfor netop selvudvikling og personlig værdierer værd at forholde sig til.

For at afslutte med et citat, som jeg startede med et citat.
Vi ønsker at udvikle os, når noget er for indviklet.

Hilsen

Christel sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 21 jun, 2007

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: