SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

I et spændende hæfte med titlen “Besværlige mennesker” om konflikthåndtering, fortæller forfatterne om, at man altid har fire valg, uanset hvilken situation, man befinder sig i.

 

I enhver “besværlig situation” kan man vælge et af fire.

  1. Accepter situationen, som den er. Uden og ville eller at ønske situationen anderledes.
  2. Skift holdning. Tænk anderledes om situationen. (i stedet for at tænke: “åh nej, hvor typisk, nu er det problematisk igen, kan man skifte holdning og sige: “okay, dette er en nødvendig prøvelse”, eller “dette er en vigtig lektie”, eller “dette er en chance for, at jeg får testet, hvor god jeg er til at kommunikere”, eller “det er kun de dygtigste elever, der får de sværeste opgaver ” mv.
  3. Den tredje mulighed er at skifte adfærd. Eller ændre adfærd, så du helt bevidst gør noget andet, end du plejer at gøre hvis det er din teenager, der pludseligt: er blevet et besværligt menneske (fordi teenageren egentligt burde gå med et skilt om halsen, hvor der står “under ombygning”, ja så kan du vælge at gøre noget andet i situationen. Hvis du er træt af din teenagers flabede attitude, kan du vælge at gøre evt. det modsatte af det, du plejer. Du kan beslutte dig for at rose din teenager, hver gang han eller hun siger sandheden, kommer hjem til tiden, udfører en pligt på eget initiativ mv.
  4. Gå fra situationen Afhængigt af hvilken situation, det drejer sig om, er det interessant at vide, at du altid har et valg, eller rettere: altid har flere valg.

Hvorfor jeg indleder dette dokument med ovennævnte skyldes, at jeg elsker at indsamle livskloge citater, der mange gange kan hjælpe på valg 2, altså dette valg med at skifte eller ændre holdning.

I det nedenstående har jeg skrevet citater, der som både menneske og coach har virket for mig.
Måske du kan plukke et eller flere ud, og lade dem virke for dig.

Læs engang:

  • Skibet ligger sikkert i havn, men det er ikke det, det er bygget til.
  • Græsset er ikke grønnere på den anden side. Græsset er grønnest, hvor det bliver vandet.
  • Den, der går langsomt, går langt.
  • Alting har en start, en midte og en slutning.
  • Vil du være lykkelig, så vær det.
  • Man taber ikke noget ved at overvinde sig selv.
  • Når der er noget, man virkeligt ønsker, går alle kræfter i universet sammen, for at ønsket skal gå i opfyldelse. Det kaldes begynderheld.
  • Kærligheden er som et ocean, og du kan ikke tage oceanet i et litermaål og have kontrol over det.
  • Når forandringens vinde blæser, er der nogen, der bygger vindmøller og andre, der bygger læhegn.
  • Tålmodighed er at tåle at være modig.
  • At turde er at miste fodfæstet for en stund.
    • Ikke at turde er at miste sig selv.
  • Mod er at gøre tingene, selvom man er bange.

 

  • For penge kan man købe et ur, men ikke tiden
    For penge kan man købe et hus, men ikke hyggen.
    For penge kan man købe en seng, men ikke nærheden.
    For penge kan man købe en ferie, men ikke afslapning.
    For penge kan man købe sex, men ikke kærlighed.
    For penge kan man købe smukt tøj, smukt hår, smukke sko, men ikke selvværd.
    For penge kan man købe en bodyguard, men ikke tryghed.
    For penge kan man købe luksus, men ikke frihed.
    En dag vil den hvide mand forstå, at man ikke kan spise penge.(indiansk ordsprog)

 

  • Shut up, tune in and go on with your life
  • Når du kører bil, ser du så hele tiden I bakspejlet?
  • Ligegyldigt, hvad du fokuserer på, skal du nok få bekræftet, at du har ret.
  • Gør som soluret. Tæl kun de lyse timer.
  • Hver eneste dag kan du lykkes med noget.
  • Hvis man ingen modstand får, hvordan bliver man så modstandsdygtig?
  • Jeg er alene. Jeg er ansvarlig . jeg skal dø.
  • Ingen præstation uden restitution
  • Nogle mennesker går, hvor engle ikke tør træde.
  • Når gamle døre lukker sig, åbner nye døre.
  • Lad være at sammenligne dig med andre. Lad dig inspirere af andre og sammenlign dig med dig selv.
  • Dine tanker og din attitude er dit stærkeste råstof.
  • Enhver har de ressourcer, som de har brug for
  • Hvis livskvaliteten skyldes et normalt bevægeapparat og alle sansers fulde styrke, hvorfor er der så ikke flere, der er lykkelige ?

 

Christel Sonne Rasmussen,
Leder af Unicoaching. dk og sonneRASMUSSEN.dk

Af Christel Sonne Rasmussen - 11 dec, 2008

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: