SONNERASMUSSEN.DK

Prioritering af arbejdsliv kontra familieliv

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Prioritering af arbejdsliv kontra familieliv.

Balancen – prioritering mellem arbejdsliv og familieliv.
Jeg vil gerne ridse to scenarier op, som jeg ugentligt møder i min praksis. De er lidt generelt skrevet, men samtidig dækkende over de aspekter, som belaster eller bryder ud i lys lue, når arbejdsliv / falilieliv er en faktor, der tager megen tid og mange kræfter.

Hun siger, jeg arbejder for meget og vi har for lidt familieliv.

Nærmest dagligt mødes jeg af min kones frustrerede og efter irriterede blik og attitude. Det er helt tydeligt, hvad hun også nærmest dagligt brokker sig over, at hun synes, at jeg arbejder for meget. Vi har to børn og et hus, vi kaldte vores drømmehus, som er stort og lækkert, men som naturligvis kræver en en del indsats. vi har to biler, en have og et sommerhss. Og vores børn får helt klart, hvad de har rug for, for min kone har ret høje standarder med hensyn til tøj, ting, frisør, vigtigheden af fritidsaktiviteter, og det kræver sin mand at hive pengene hjem. Jeg er selvstændig og laver derfor både opsøgende arbejde samt arbejde i min virksomhed. Jeg er håndværker og har 4 ansatte. Og jeg er dybt forundret over hendes hyppige brok over, at jeg er for lidt hjemme, for fraværende, for ligeglad med hende og ungerne. Jeg er slet ikke ligeglad og jeg synes, at det er uretfærdigt, og det gør mig sur, at jeg skal skældes ud for at være flittig. Jeg har igen og igen sagt til hende, at det var en klar aftale, da jeg valgte at blive selvstændig, at jeg ville komme til at bruge mere tid på jobbet. Men at det da kommer os alle til gavn, at jeg tjener mere end mange af de andre på vejen. Aftalen var så klar. jeg husker stadig, at vi sad i vores gamle køkken og gav hinanden håndslag på, at det her skulle vi nok klare sammen, og derfor forstår jeg ikke, hvorfor hun ikke bare kan acceptere, at jeg arbejder en del, også mange gange i weekends, men at jeg da er hjemme til aftensmad hver dag, og også tager fri fra at tjekke mails og telefonopringninger fra 18-21 hver dag. jeg elsker min familie, og jeg elsker mit job. Men det er ved at være der, hvor jeg synes, at det er frirum at være på arbejde, fordi jeg ikke skal høre på al hendes utilfredshed. Og det er ved at være der, hvor jeg ikke glæder mig til at komme hjem, for i det sekund, jeg træder ind ad døren, hører jeg på, hvor meget bøvl, der har været med ungerne, eller på at hun er træt, eller på at hendes mor også synes, at jeg arbejder for meget, eller på at det er hårdt for hende at stå med dagligdagen selv. Og jeg tænker bare: vågn dog op. Det her er virkeligheden. Kan du ikke bare glæde dig over det, vi har og tænke lidt positivt? (mand, 42 år)

Jeg er karrierekvinde.

Vores forhold er måske lidt atypisk. Jeg, som er den kvindelige part, har en videregående uddannelse, hvor min mand er almindelig lønmodtager på en produktionsvirksomhed, hvor han arbejder på lageret. Det har han gjort i mange år, og han er glad for det. mens jeg studerede, skændtes vi aldrig om, hvor når jeg var hjemme, eller om, hvorvidt jeg brugte for megen tid på mit studie, som jeg var meget glad for og fordybet i.

Men nu har jeg i et par år arbejdet i en chefstilling, et udfordrende og givende job, hvor jeg har kontakt med mange ansatte og har et stort ansvar. Jobbet indebærer også, at jeg nogle gange om måneden er på seminarer eller korte udenlandsophold. Og jeg tjener næsten tre gange så meget som min mand. Det er klart, at jeg bruger rigtigt meget tid på jobbet og må betegnes som en karrierekvinde. Det er klart, at jeg for at holde fast i jobbet, derfor også bruger tid på at træne, få nogle kosmetolog-behandlinger og shoppe lidt tøj, for skal man være helt fremme som kvindelig chef, er dette altså nødvendigt. Min mand ved, at han kan stole på mig, og jeg fatter ganske enkelt ikke, at han ikke kan se, at alt det jeg gør, kommer ham til gode. Han kan være stolt af mig, den indsats jeg lægger samt mit udseende og min glæde over at føle, at jeg er på den rette hylde. Men han virker mere og mere sur. Gider knap nok spørge til, hvordan min dag har været. Han giver udtryk for, at han er for meget alene med vores søn på 4 år, og sukker over at jeg tjekker Facebook og andre sociale medier, når den lille er lagt i seng.

Jeg synes ganske enkelt, at det er spild af god energi at han er så negativ. Jeg synes, at han ser ”hullerne i osten” i stedet for at glæde sig over, at han har en glad og attraktiv, dygtig og innovativ kvinde, som han kan være stolt af.
Jeg mener, at vi har krise over den prioritering, vi var enige om, at jeg valgte. Og føler mig dybt misforstået og ikke respekteret. Og han ved ikke engang, hvad han vil have.

For når jeg så udfordrer ham og siger : ok, så skruer jeg ned for blusset og bliver hjemmegående, – så er det heller ikke det, han vil have. Han vil jo ikke tage min lykke fra mig. Den evindeligt dårlige stemning gør bare, at jeg har endnu mere lyst til at fordybe mig i jobbet i stedet for at se på hans fortrædelige mine. (kvinde, 36 år)

Når jeg taler med par, hvor det er prioritering, der er problemet, og hvor den ene part føler, at han/hun trækker læsset uden at få anerkendelse for det, er der altid mange temaer i spil.

  • Hvor meget tid skal man bruge på sit arbejde?
  • Hvor meget tid er det i orden, at man bruger på sin telefon/computer/IPad efter almindelig arbejdstid?
  • Hvor meget tid skal man bruge på familien og børnenes fritidsliv?
  • Hvor meget skal man acceptere, at bare for di den ene tjener den største løn, så kan denne trække sig fra dagligdags pligter?
  • Osv. osv.

Det, der sker i parforholdene rundt omkring, er at skuffelserne vokser. Uanset om vi er mænd eller kvinder.

Skuffelser over, at ”det var ikke det her, jeg troede, ble vores hverdag” er en af de hyppigste udtalelser, jeg hører. Og så er lavinen i gang.

For skuffelsen er en af de sindstilstande, der har allerflest udtryk. Nogen viser deres skuffelse som irritation og vrede. Nogen bliver ked og triste. Andre bliver tavse, mutte og indadvendte. Andre igen bliver bebrejdende og aggressive. Nogen bliver misundelig og jaloux, ja det vil ingen ende tage, – men resultatet er i mange tilfælde, at man begynder at kæmpe imod hinanden.

Og begynder at bebrejde den anden part, at man ikke er lykkelig på grund af dennes prioritering af job i stedet for familieliv.

Og så er det, som beskrevet ovenfor, at den dårlige stemning, brokkeri og utilfredshed liver dagens orden.

Heldigvis har jeg erfaring med, at hvis et par virkeligt ønsker det, så kan de komme til bunds i al den utilfredshed, der skyldes uindfriede forventninger. For når jeg beder hver af parterne i et forhold hvor prioritering er et problem, om i en sætning at udtrykke det, der er allervigtigst, er det følgende udtryk, der kommer frem:

  • Jeg har brug for at du anerkender og værdsætter det, jeg gørJeg savner dig og dit nærvær og din humor.
  • Jeg har brug for at du anerkender og værdsætter det, jeg gør,

Arbejdsliv fylder meget for mange. Det tager kræfter Det gør familieliv også.

  • Og den harmoni, som især par med en karriereperson, har brug for, er at fokusere på : hvad kan vi få til at virke.

For det er sammenhængen imellem job, familie og fritid, det handler om.

Hvis kærligheden og ønsket om at finde ud af det her sammen, er til stede, kan ethvert par lære at prioritere tid sammen. Også selvom den ene har karrierejob.

Det, det handler mest om, er at få fokus flyttet hen til, at parret har en fælles opgave, og at de ikke stirrer sig blinde på tiden, men orienterer sig imod at skabe god stemning med anerkendelse, samt nærvær og interesse i de timer, der er at tage af.

Vi har alle 24 timer i døgnet. Så det er ikke tiden, der skal fokuseres på. Men hvilket indhold, vi skaber i de tidsrammer, vi har.

Jeg hører gerne jeres eller din beskrivelse af, hvordan I får dagene til at fungere, så I trives, også selvom en af jer er travl og meget karrierebetonet.

Og jeg vil sige: hvis I er et par, hvor der for hyppigt er krise eller dårlig stemning grundet prioritering, så tro ikke, at det går over af sig selv. Gør noget ved det, gerne ved hjælp af inspiration udefra.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Kvinder har brug for at blive vist interesse

Hun er smuk og slank. Velformuleret og humoristisk. Dyb og erfaren med to halvvoksne børn. Fraskilt og tilfreds med sit netværk, sine fritidsinteresser og sit job. Har stadig drømme og visioner, fint med energi og kræfter til at håndtere de udfordringer, hverdagen kommer med. Hun er trofast og nyder de dage, hun har med sin faste kæreste.
Udefra set og kort sagt: hun har styr på sit liv.

Hvorfor sidder hun så i psykoterapeutens klinik og siger:

”Nogle gange er det et problem for mig, at jeg virker så selvsikker.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Få gnisten tilbage i parforholdet

Handlinger skaber forvandlinger, men der ligger noget under handlingerne, og det er det mest væsentlige at forholde sig til, når man ønsker mere dynamik samt at bevarer gnist i sit forhold.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

I krise efter forelskelsen.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

I krise efter forelskelsen.

Det er så dejligt at være forelsket.
For den romantiske kærlighed, der blusser op, giver både energi, tro på livet og kærligheden og gør, at mange ting, der før var store, bliver små.
Vi kan lide vores partner og os selv i langt højere grad i forelskelsesfasen, fordi vi evner at være tolerante, rummelige, givende, kærlige og er i kontakt med det, jeg kalder ”evnen til at give ubetinget kærlighed”.

Ubetinget kærlighed dækker over, at vi har en attitude/indstilling, der gør at vi tænker ind i ”hvad kan jeg gøre, for at gøre ham/hende glad/tryg? Så der er mange handlinger, mange komplimenter, mange berøringer, mange prioriteringer – og det hele signalerer: jeg vil dig. Og jeg vil dig og mig.Og vi bliver trygge og vokser som mennesker.

Og vi tror, at når nu vores forelskelse er så stor, ja så varer den ved. Alt det der med at de erfarne parterapeuter siger, at en forelskelse højst varer i 2 år, – det gælder ikke for os.

Det her er så blodrødt, så varmt så smukt, så hengivent, og hvis vi bare bliver ved at tale så godt sammen og have så inderlig sex, kan intet slå os ud….. vores forelskelse vil vare ved…..

Som erfaren parterapeut mener jeg, at forelskelsen sagtens kan udvikle sig til en større og stærkere kærlighed, og at forelskelsen er væk efter 2 år, behøver ikke at være en sandhed, der gælder for alle. Dog gælder det for de fleste, at der træffes nogle valg i forelskelsesfasen. Evt. et valg om at flytte sammen. Og for en del par, som jeg har arbejdet med, træffer naturen et valg, og kvinden bliver gravid, og så skal der tages en beslutning. jeg vil i den forbindelse sige, at jeg har haft mange par i terapi, hvor kvinden er blevet ufrivilligt gravid inden for de første måneder, og at forelskelsesfasen derfor hurtigt afløstes af en større alvor.

Der er flere aspekter, der spiller ind, når forelskelsen daler og tiltrækningen ikke er lige så intens som i de første blodrøde måneder. Aspekter, som kan skabe krise eller kriselignende tendenser.

Den ene part finder ud af, at han/hun har været for kærestekedelig og begynder igen at puste liv i eget netværk og egne interesser. Dette kan skabe frustration, mindreværd, jalousi mv. hos den anden part.

  • I forelskelsesfasen har man evt. haft nedtonet indsatsen på jobbet til et nødvendigt minimum, men begynder igen at fokusere mere på job, skole eller karriere.
  • Den ene part mærker et større behov for at være alene. Ikke fordi der er noget galt med partneren, men fordi han/hun lige skal vænne sig til at en anden person har fyldt så meget i et stykke tid, og behovet for at trække sig lidt, vinder indpas
  • Der kan opstå forstyrrelse grundet sygdom/dødsfald/famillierelaterede omstændigheder, som gør at den ene part prioriterer dette og den anden part føler sig nedprioriteret.
  • Fortiden kan begynde at spille ind. Når man har lært hinanden bedre at kende, begynder den ene eller begge parter at stille flere spørgsmål ind til hverandres fortid. ”hvor mange har du været sammen med ”- Er du helt færdig med din eksmand/ekskone? og især de par, der har mødt hinanden, mens de var i andre forhold og har opgivet disse for at være sammen, vil som oftest mærke skyggen af tvivl med hensyn til, om de nu kan stole på hinanden.
  • Hvis den ene part er mere temperamentsfuld end den anden, vil dette vise sig når forelskelsen aftager. Og spørgsmål som ”kan jeg acceptere og kan jeg leve med, at han/hun er så kolerisk og styrende ” kan dukke op
  • Økonomi kan begynde at spille ind, især hvis de to parter har meget forskellig økonomi. Hyppigst vil det bringe krise ind, at kvinden tjener mest. Sjældent er det kvinden, der synes, at det er problematisk, men manden kan føle mindreværd og opleve en utilstrækkelighed, der ændrer mand-kvinderollerne i betragtelig grad.
  • I de par, hvor begge parter har børn fra tidligere forhold, og disse børn lodses ind i samværet, kan mange uenigheder om måden man opdrager og sætter grænser på, opstå.
  • Osv.

Så jo: hvor der er hjerte, er der smerte og hvor der er mennesker, opstår der følelser og skuffelser.

Og de mønstre, der grundlægges i forelskelsesfaser, hvor der evt er begyndervanskeligheder, vil have en tendens til at følge med. Sagen er at hvis en af parterne eksempelvis har et ild-temperament, men har kunnet tøjle det i forelskelsesfasen, og at det de gange det er blusset frem, er blevet slået hen og tolereret, vil det være det sværere for mange at håndtere dette, når forelskelsen ikke er så varm længere.

Jeg kan ikke sige det nok og ikke sige det tit nok.

Dialog dialog dialog er vejen frem.
Tal om stort og småt, bekymringer og glæder, sårbarhed og alt, hvad der ellers måtte fylde. Sæt ord på og find løsninger på det, der kan løses og accepter de aspekter, såsom fortid, som ingen kan gøre noget ved.

Derfor: Er du/I en forelskelsesfase lige nu, ønsker jeg til lykke med, at kærligheden har banket på jeres dør. Og beder jer huske, at hvis I ønsker at undgå krise, når den romantiske kærlighed bliver en mere realistisk kærlighed, så sæt altid tid af til at tale sammen

Så har I bedre mulighed for at forstå hinanden. Og når vi forstår hinanden, er sandsynligheden for at ”vi står for hinanden” det større.

Skriv gerne til min weblog om, hvordan I enten genererede eller undgik krise efter forelskelsen.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Kvinder har brug for at blive vist interesse

Hun er smuk og slank. Velformuleret og humoristisk. Dyb og erfaren med to halvvoksne børn. Fraskilt og tilfreds med sit netværk, sine fritidsinteresser og sit job. Har stadig drømme og visioner, fint med energi og kræfter til at håndtere de udfordringer, hverdagen kommer med. Hun er trofast og nyder de dage, hun har med sin faste kæreste.
Udefra set og kort sagt: hun har styr på sit liv.

Hvorfor sidder hun så i psykoterapeutens klinik og siger:

”Nogle gange er det et problem for mig, at jeg virker så selvsikker.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Få gnisten tilbage i parforholdet

Handlinger skaber forvandlinger, men der ligger noget under handlingerne, og det er det mest væsentlige at forholde sig til, når man ønsker mere dynamik samt at bevarer gnist i sit forhold.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Jeg elsker dig.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Jeg elsker dig.

At sige – Jeg elsker dig
Jeg har igennem årene talt med mange, både mænd og kvinder, som udtrykker frustration over, at de ikke bliver komplimenteret nok i deres parforhold, og især aspektet der drejer sig om, at når man siger ”jeg elsker dig” ikke får et svar, eller får et ”ja, men jeg elsker da også dig” i en lidt høflig udgave.

Mange fortæller om, at de føler mindreværd, når de har store følelser og siger eller skriver ”jeg elsker/savner dig”, men slet ikke føler sig besvarede. Og mange beskriver også en stor uro og til tider angst, når en partner eksempelvis tager mange timer om at få besvaret en sms.

For mig at se er det meget let at overvinde dette problem. Det er ikke din partner, du skal lave om. Det er hos dig selv, du skal foretage en ændring.

For når du vil udtrykke en kærlighedserklæring eller en kompliment, så gør det først, når du er i stand til at give komplimenten /budskabet som en gave. En gave, som du giver af ren glæde og kærlighed – og dermed ikke en gave, som du forventer at få en bestemt respons på.

At der så fra tid til anden kommer respons er jo dejligt.

Hvorfor er der nogen, der kun sjældent siger ”jeg elsker dig”?

Jeg tror ,at hver enkelt menneske har sine egne subjektive opfattelser af budskabet ”jeg elskerdig ”. det kan godt lyde som en vittighed, men jeg kender mennesker, der føler, at det er så stort et udsagn, at de netop kun siger det i bryllupstalen, og hvis de er heldige, så også formår at sige det i sølvbryllupstalen igen. Andre, især mange unge, slynger om sig med udtrykket. Og det er måske en af forklaringerne på, at det kan forekomme som lidt af en kliche for mange.

Hvis du har oplevet mindreværd eller uro på grund af sms, der ikke besvares,- udtryk der ikke responderes, eller er ked af det over at du savner komplimenter, men at din partner bare siger ”jamen, jeg er ikke sådan en type, der giver komplimenter”, må du vælge dine kampe ikke forstået på den måde, at det er en kamp om at vinde eller tabe, men snarere forstået sådan, at hvis det er virkeligt vigtigt for dig med ord, så vis det selv og fortæl din partner om den følelse, det giver dig, når du uopfordret komplimenteres.

For det er de uopfordrede komplimenter, der er gode. og det er derfor også en gave, du giver, når du afleverer en kompliment eller en kærlighedserklæring.

Jeg tror på forfriskningen og fornyelsen. jeg tror på, at vi med fordel kan give os selv den opgave at undlade at bruge udtrykket ”jeg elsker/savner dig”. For at undgå klicheerne. Og for at bevæge os hen imod noget mere varieret og personligt.

Det vigtigste at huske er, at ”hvis noget ikke virker, så gør noget andet” i stedet for at fortvivle eller frustreres. Bliv ved at opretholde en proaktiv holdning, for der er altid mindst en mulighed, man har overset.

Du må meget gerne skrive til bloggen, hvis du har kommentarer vedr. dette emne. Det er altid godt at blive inspireret, og da der er mere end 200 inde på bloggen hver dag, kan du regne med, at der er ører, der lytter, øjne der læser og sind, der inspireres.

SÅ: hvad har virket for dig med hensyn til komplimenter/kærlighedserklæringer?

Hvad gør du, når en sms ikke besvares?
Hvordan overvinder du en tavs respons?

Jeg elsker dig, kan også udtrykkes således.

Forsat god jeg elsker dig sommer,

Christel

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Kvinder har brug for at blive vist interesse

Hun er smuk og slank. Velformuleret og humoristisk. Dyb og erfaren med to halvvoksne børn. Fraskilt og tilfreds med sit netværk, sine fritidsinteresser og sit job. Har stadig drømme og visioner, fint med energi og kræfter til at håndtere de udfordringer, hverdagen kommer med. Hun er trofast og nyder de dage, hun har med sin faste kæreste.
Udefra set og kort sagt: hun har styr på sit liv.

Hvorfor sidder hun så i psykoterapeutens klinik og siger:

”Nogle gange er det et problem for mig, at jeg virker så selvsikker.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Få gnisten tilbage i parforholdet

Handlinger skaber forvandlinger, men der ligger noget under handlingerne, og det er det mest væsentlige at forholde sig til, når man ønsker mere dynamik samt at bevarer gnist i sit forhold.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Hvad er der i kuverten?

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Hvad er der i kuverten?

“Vi må bruge det, vi har i kuverten“.
Beskrevne citat er et gammelt pilot-udtryk, og jeg tænker tit på det, netop ved parterapeutiske forløb.

Beskrevne citat er et gammelt pilot-udtryk, og jeg tænker tit på det, netop ved parterapeutiske forløb.

Min oplevelse er, at der opstår en høj grad af frustration i mange par, fordi der tit igennem lang lang tid har været forventninger om, at partneren eller parforholdet helst skulle være anderledes end det er.

Mange mennesker går og ønsker sig noget andet, end det de har. Ønsker sig eksempelvis, at partneren er mere initiativrig, mere forstående, mere omsorgsfuld, sjovere, smukkere, overraskende, bestemt m.m.

Sådanne forventninger bliver tit til frustrationer, fordi der kommer til at foregå en bevidst eller ubevidst opdragelse af hinanden. en bevidst eller ubevidst kritik og et urealistisk håb eller krav om, at “jeg ville være meget mere lykkelig, hvis min partner kunne…”, eller “jeg ville være meget mere lykkelig/glad, hvis vi”

Det betyder, at jeg taler med par, der i årevis har skændtes om:

  • Standarden for oprydning.
  • Børneopdragelse.
  • Seksualitet.
  • Prioritering af tid.
  • Og naturligvis kommunikation.

Det er desværre den gammelkendte “brokke”-kultur, der kommer ud af at ønske sig noget andet, end det man har. Jeg mener, at hver person må bestræbe sig på at gribe i egen barm og smide tankerne om “bare jeg havde noget bedre, end det jeg har”, og “bare jeg ikke havde det, jeg har ” i boxen for “forbudte tankemønstre”.

Hvorfor?

Fordi en manglende accept af det, vi har, vil betyde at vi er evigt utilfredse, i højere eller mindre grad.

Fordi tanken om at ønske sig noget andet end det, man har, betyder at man aldrig hviler i sit nu, i sine hverdage, men er på en indre søgen eller løben efter en idealiseret og mange gange diffus fremtidsforestilling.
Fordi vi grundlæggende arbejder os væk fra det, det hele startede med, nemlig betingelsesløs kærlighed. Og når jeg skriver “betingelsesløs kærlighed”, mener jeg, at vi alle går ind i et parforhold, fordi vi har oplevelsen af, at denne anden person anerkender os, som vi er. Rent lavpraktisk betyder det, at vi føler os set og hørt af den anden part. Og oplever, at den anden part gør en masse for at glæde os. I hvert fald i forelskelsesfasen, og så går det store cirkus i gang. For når først forelskelsens vilde rus har lagt sig, og hverdagene banker på, er min erfaring, at mange begynder at ville ændre deres partner. Og et sundt system vil reagere imod dette, i hvert fald hvis kravene eller forventningerne ikke giver mening.

Derfor arbejder jeg meget med at højne accepten af hverandre som mennesker og se på, hvad “vi har i kuverten”. For vi må bruge det, vi har. Vi må gøre os klart, hvilke “stærke” og “svage” sider, vi har. Jeg skriver “svage” sider, fordi mange oplever, at de selv og også deres partner har fejl og mangler. Ja, selvfølgelig har vi fejl og mangler. Vi er jo mennesker på godt og ondt, og ikke idealbilleder, som blot overføres fra en amerikansk film til en dansk hverdag…

Det er langt mere spændende at undersøge, hvad der er i kuverten og tale om, hvordan disse kvaliteter bedst sættes i spil, end det er at sørge eller brokke sig over, at man endnu ikke har det i kuverten, som man i sit ego også godt kunne tænke sig.

Jeg stiller tit et spørgsmål til de par, der kommer hos mig parterapi.

Jeg beder dem tænke over, hvad vi har lige meget af, som mennesker.

Der kommer mange gode bud, men endnu er det kun eet bud, der holder hele vejen hjem.

Og det er, at det eneste, vi har lige meget af, er 24 timer i døgnet.

Vi har ikke den samme historie, opvækst, grundholdning, økonomi, helbred, job mv.
Men vi har alle 24 timer i døgnet. Og det er jo ingen større videnskab, men dog en øjenåbnende indsigt for mange, at det er måden, vi prioriterer og bruger vores tid på, der afgør, hvilken livskvalitet vi føler.
Derfor er det, der altid er i kuverten, 24 timer i døgnet.
Og i denne enkle sandhed er der mange svar på, hvordan vi kan få vores hverdage og weekends i parforholdene ti l at vibrere i et højere niveau, hvis det er det, vi ønsker.

Alene prioriteringen af tid imellem job og fritid er væsentligt at drøfte.

  • Hvornår laver vi bonusstunder i vores parforhold?
  • Hvornår laver vi familietid?
  • Hvornår har vi stunder, hver det er ok at det er praktiske opgaver, der fylder mest.

Jeg er ikke detaljeplanlægger i mit eget liv, men jeg ved, at “rammerne er frihedens forudsætning”. Og mange gange er tidsrammer og aftalerammer også respektens, glædens og optimismens forudsætning”.

Planlæg dog det, der kan planlægges, og lad der samtidig være rum for spontanitet og begejstring.

Brug det, der er i kuverten. Mere kan fyldes i, men lige nu er der det, der er.
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Kvinder har brug for at blive vist interesse

Hun er smuk og slank. Velformuleret og humoristisk. Dyb og erfaren med to halvvoksne børn. Fraskilt og tilfreds med sit netværk, sine fritidsinteresser og sit job. Har stadig drømme og visioner, fint med energi og kræfter til at håndtere de udfordringer, hverdagen kommer med. Hun er trofast og nyder de dage, hun har med sin faste kæreste.
Udefra set og kort sagt: hun har styr på sit liv.

Hvorfor sidder hun så i psykoterapeutens klinik og siger:

”Nogle gange er det et problem for mig, at jeg virker så selvsikker.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Få gnisten tilbage i parforholdet

Handlinger skaber forvandlinger, men der ligger noget under handlingerne, og det er det mest væsentlige at forholde sig til, når man ønsker mere dynamik samt at bevarer gnist i sit forhold.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Gensidig respekt

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Gensidig respekt.

Om gensidig respekt i parforholdet – ægteskabet
Jeg har mange parforhold – ægteskaber, der kommer I min praksis, der taler om og oprigtigt ønsker, at en gensidig respekt og anerkendelse bygges op.
Tillid har ofte i parforholdet – ægteskabet været en mangelvare i længere tid, ligesom kritik og tavshed ofte er nogle af de aspekter, der har domineret dagligdagen.
Jeg bliver altid glad, når begge parter er interesserede i gensidighed.

Og mange bliver overraskede, nå jeg peger på min definition af begrebet og måden at opfatte og anvende gensidigheden på, især i parterapien.

For mig at se er gensidighed nemlig at søge først at forstå, får man selv forventer at blive forstået.

Jeg har tit mødt par, hvor den ene siger: jeg vil have gensidighed, men fordi den anden har såret mig så meget, må den anden starte og begynde at vise mig dette, og så kan det da godt være, at jeg bløder op og giver respekt og tillid tilbage.

For det første er respekt og tillid jo ikke bare firkantede størrelser. Og snakken går i disse tilfælde altid på at levendegøre begreberne. Vi skal ikke have tillid og respekt på den firkantede måde; i stedet skal vi afgøre og bevidstgøre, hvordan vi viser, at vi stoler på hinanden, og hvordan vi i tale og handling viser, at vi respekterer hinanden.

Og det at have betingede holdninger, som “først når den anden giver mig noget, vil jeg give vedkommende noget” skal i hvert fald forstås, sådan, at parforholdet så udvikler sig til et kræmmerforhold, hvor det er “noget for noget” -tankegangen, der dominerer.
Og det kan godt være, at der nogle gange skal startes. Ingen skal bare regne med, at den ubetingede kærlighed opstår, hvis det er den betingede handel, der er det bærende i samværet.

Tænk over det.

  • Tænk over, at du, hvis du virkeligt ønsker gensidighed, selv først må søge at forstå
  • Det er jo en udfordring for egoet. Tør du taget den? Tør du lade være?

Hilsen
Christel

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Kvinder har brug for at blive vist interesse

Hun er smuk og slank. Velformuleret og humoristisk. Dyb og erfaren med to halvvoksne børn. Fraskilt og tilfreds med sit netværk, sine fritidsinteresser og sit job. Har stadig drømme og visioner, fint med energi og kræfter til at håndtere de udfordringer, hverdagen kommer med. Hun er trofast og nyder de dage, hun har med sin faste kæreste.
Udefra set og kort sagt: hun har styr på sit liv.

Hvorfor sidder hun så i psykoterapeutens klinik og siger:

”Nogle gange er det et problem for mig, at jeg virker så selvsikker.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Få gnisten tilbage i parforholdet

Handlinger skaber forvandlinger, men der ligger noget under handlingerne, og det er det mest væsentlige at forholde sig til, når man ønsker mere dynamik samt at bevarer gnist i sit forhold.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: