SONNERASMUSSEN.DK

Jalousi

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Jalousi.

I min ungdoms P4-programmer husker jeg, at Tine Bryld gang på gang sagde:
man er jo sindssyg, når man er jaloux.
Det er der sikkert mange danskere, der, når de har været i jalousiens vold, har givet hende ret i.

Nu er der dog for mig at se en definitionsforskel på sindssyge og jalousi, men det jeg lægger i denne udtalelse er, at der er stærke kræfter på spil, når vi oplever jalousi.

Jalousi kan have mange ansigter og byde på mange problemer

Barnet kan føle jalousi til en af sine søskende, partnere kan indbyrdes føle jalousi, forældre kan være jaloux på børn.

Der er naturligvis forskel på, om en jalousi er begrundet eller ubegrundet.
Den begrundet jalousi er, når man som kæreste eller partner oplever, at ens elskede har en flirt eller mere i gang i forhold til en anden.
Den ubegrundede jalousi er den, der kan ride os som en mare. Vi er klar over, at vores partner ikke gør noget, der behøver at os til at føle jalousi, og alligevel nærer indre tanker og forestillinger os. Stærke følelser huserer i vores indre, og vi kæmper en kamp for at vinde over jalousien, så den ikke får overtaget.

Og fordi jalousi og dens udtryksform er meget individuel, er det svært at beskrive den generelt.
Nogle føler nemlig stærk vrede og had, når jalousi har tag i dem. Andre føler stor angst for at blive svigtet eller forladt, når jalousi har taget bolig i dem. Atter andre udvikler en stærk kritisk og kontrollerende sans for på den måde at udradere en jalousi og kan udvikle et adfærdsmønster, hvor de sårer for ikke selv at blive såret. Ja, hver historie om jalousi er helt personlig.

Og det er da også basale værdier, der er på spil, når jalousien har fat i os. Det drejer sig om kærlighed og frygten for at miste denne, det drejer sig om at eje og at kunne blive berøvet det, vi ejer. Det drejer sig om, at den nærhed, man har bygget op med et menneske, kan blive ødelagt og måske stillet til offentligt skue, ja jalousi rører alvorligt ved grundfølelser som vrede, tristhed og frygt.
Men alt for ofte bliver en jalousi ikke bearbejdet. Alt for ofte bliver den ved. Den kan måske holdes i ave i en barndomsalder, hvor forældrene gør noget andet, hvis deres børn er for jaloux på hinanden, men i en voksenalder ender det hyppigt med brudte parforhold, og et mønster, der gentager sig.

Uanset hvor og hvornår jalousien indtræder, gør den et gevaldigt indtryk

Jeg ser det som NLP – terapeut således,
at de mest negative eller ”forbudte” sider af vores følelsesregister kommer i spil. Vi kan hade, forbande, såre og såres, blive forvirrede, afsindige m.m..
Det terapeutiske sigte…
i arbejdet med jalousi er at afklare problemfeltet og i hver enkelt sag at undersøge, hvad der starter jalousien og hvordan den tager sig ud for den enkelte.
Herefter kommer ressourcer-arbejdet væsentligt på banen.
Mine erfaringer viser mig, at det at styrke selvværd, at styrke tillid, at styrke kommunikation og at bearbejde tidligere traumer har en højnende og i mange tilfælde balancerende effekt på jalousien.
Det er i sindet, at jalousien bor, og det er i sindet, vi må søge…
for at finde nøglen til den lås, som jalousien repræsenterer. Altså må vi bruge sindets koder som forestillinger og kommunikation med de indre dele i vores psyke for at afklare, hvilken hensigt der oprindeligt var med at blive jaloux, og hvad der skal til for at nedtone og i bedste fald balancere en jalousi.

Jalousi er vigtigt at tage alvorligt

Det kan ødelægge parforhold og betyde, at man mister mange nære og fine stunder, fordi tankerne kører på højtryk og ikke levner mulighed for at opleve og leve.

Især NLP terapi er virkningsfuldt til jalousi. Fordi der ikke er en fordømmelse fra terapeutens side, men en undersøgende interesse i at afklare, hvilken rolle jalousien har spillet, og hvilke kræfter, der skal aktiveres for at jalousien atter falder til ro, og der atter kommer klarhed på” den indre hjemmevideo”: For er der noget, jalousi kan, så er det at sætte tanker i gang.

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 jan, 2017

Læs mere i samme kategori:

Jalousi

I min ungdoms P4-programmer husker jeg, at Tine Bryld gang på gang sagde:
man er jo sindssyg, når man er jaloux.
Det er der sikkert mange danskere, der, når de har været i jalousiens vold, har givet hende ret i.

Nu er der dog for mig at se en definitionsforskel på sindssyge og jalousi, men det jeg lægger i denne udtalelse er, at der er stærke kræfter på spil, når vi oplever jalousi.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

J dag og julesneen der falder, og parforhold, der sættes på prøve.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

J-dag og julesneen der falder, og parforhold, der sættes på prøve.

Parforhold, sættes nu på prøve nu på fredag.

Det er både tankevækkende og tragisk, at det sene efterår og sæsonen for julefrokosterne er højsæson for mig som parterapeut.

Og at de parterapier, der bestilles, har utroskab eller skrøbelig tillid som de primære temaer.

Dette har været en tendens i mange år, og da det forleden gik op for mig, at det er den 1. november, altså nu her på fredag, at ”julesneen falder”, som er bryggeriernes måde at fortælle på, at årets juleøl lanceres, tænkte jeg, nu starter det igen.

Det, som har været så trist for så mange gode mennesker, nemlig at mange går i byen, med en formålsløs målsætning om at drikke hjernen ud, og jeg har bemærket, at det jo ikke kun handler om at drikke.

Mange tager vielsesringen af, fordi de eventuelt skal med ”drengene i byen” eller lignende, og så daler hæmningerne, forsvarsmekanismerne og den almindeligt sunde fornuft.

Og så bliver der ringet til parterapeuten senest om mandagen, fordi:

  • Min mand kom hjem, stinkende beruset, og duftede af parfume, havde læbestift på skjorten, eller havde haft sin telefon slukket hele natten, og nu er han ikke til at komme i nærheden af.
  • Min kone siger, at hun bare fik et par drinks med nogle veninder, fordi de kære juleøl var udsolgt, men hun har haft en ændret adfærd, og telefonen er klistret til kroppen på hende, og jeg fornemmer, at der er noget galt.
  • Jeg har sådan en indre uro, for vi har før i vores forhold haft mistro og frygt grundet julefrokoster uden påhæng, og nu er vores kommunikation igen præget af, at vi ikke føler, at vi kan stole på hinanden, og igen råber vi til hinanden om skilsmisse og at den ene eller den anden da bare kan pakke sine ting og skride. Vi er ikke gode for hinanden eller gode ved hinanden, når der er j dag eller julefrokoster. Det er da skræmmende, at vi ikke er stærkere, så vi kan klare årets ”gå i byen” – ture hver for sig.Osv. osv.

 

Alting har en historie. Og hvert eneste år stilles der spørgsmål om, hvordan det kan være, at j dag eller julefrokoster kan fjerne menneskers moral, og hvorfor det er dage som disse, der er højepunkterne for utroskab, one night stands, flirt der går over stregen osv.

Hvert eneste forhold har en historie, som er deres egen. Og det er min oplevelse, at der er noget, som der er for lidt eller for meget af i forholdet, og som er med til at gøre det skrøbeligt, og som bliver udslaggivende for, at der kysses, danses, udveksles telefonnumre på dage som j dag eller til julefrokosterne.

Der kan være for lidt åbenhed og fortrolighed, for mange skænderier og uenigheder om børn, økonomi og prioriteringer.

Der kan være for lidt inderlighed og ømhed, for megen dårlig sex og for få stunder, hvor man stopper op og mærker efter og beslutter sig for at blive ved at være noget for hinanden.

Der kan være for mange påvirkninger fra programmer som ”singleliv”, ”gift ved første blik” eller andre reality-udsendelser, som vækker den individuelle trang og som nærer tanker om, at det da nok også vil være meget nemmere uden partneren,

Og der kan være personlig stress, mangel på lydhørhed, skuffelsen over en dårlig sommerferie, jalousi og alt muligt andet, der når det røres sammen i ”den sorte følelsesgryde”, gør at man er nem at friste, eller for sig selv retfærdiggør, at man da kan gøre , hvad man vil…. Med tanker om, at man kan styre det eller egentligt fortjener at have det lidt sjovt, for en gangs skyld.

Det er ikke meningen, at J-Dag eller julefrokoster skal være andet end en sjov aften, hvor man hygger og snakker og kan vende sig lidt væk fra det faglige.

Men da der jo som regel er kølvand efter et skib, er det for at opretholde trygheden i forholdet vigtigt, at I som par fælles beslutter jer for eventuelt at kunne tage i byen hver for sig, og stadig føle jer trygge.

For mig at se er det sjældent sundt at stille masser af krav og restriktioner op.

Snarere er det værd at indstille sig på, at I før sådanne aftener gør ekstra ud af jeres nærhed.

  • At mændene husker at rose og komplimentere deres kvinde, både for den hun er og for måden, hun ser ud på.
  • Og at kvinderne sørger for at bekræfte deres mand fysisk, så I har hinanden i sjælen og i kroppen, når I eventuelt tager af sted til ”våde” begivenheder hver for sig.

Skriv gerne til min blog, hvilke tanker og erfaringer du/I har med hensyn til j-dagen, hvor sneen falder, og med hensyn til julefrokoster.

Allerbedst vil det være, hvis I har gode erfaringer at øse af, så skriv endeligt, enten her eller over på fora.

Tro mig. Der er mange derude, der allerede nu går rundt med ondt i maven og mange spekulationer over, hvordan det mon skal gå med partneren.

Tanker,
Christel Sonne Rasmussen,
Parterapeut

Af Christel Sonne Rasmussen - 16 jan, 2016

Læs mere i samme kategori:

Jalousi

I min ungdoms P4-programmer husker jeg, at Tine Bryld gang på gang sagde:
man er jo sindssyg, når man er jaloux.
Det er der sikkert mange danskere, der, når de har været i jalousiens vold, har givet hende ret i.

Nu er der dog for mig at se en definitionsforskel på sindssyge og jalousi, men det jeg lægger i denne udtalelse er, at der er stærke kræfter på spil, når vi oplever jalousi.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Hvorfor overhovedet gå i parterapi?

Gør I hinanden gode?

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Det er grunden til, at jeg ofte stiller det spørgsmål, der meget enkelt lyder:

Hvornår har I det bedst?
– og skønt dette spørgsmål er enkelt, tager det ofte lang tid at finde svaret eller svarene på dette.

Jeg synes, at det er relevant at tænke ind i den ramme, der hedder ”Hvordan gør I hinanden gode”?

Der er nemlig flere, der beskriver, at ”vi er gode hver for sig”; forstået på den måde, at de hver for sig hygger sig med eget netværk, at de hver for sig har det ukompliceret og sjovt med børnene, at de hver for sig godt kan motivere sig til at dyrke sport eller pleje sig selv.

Men som mange beskriver:

Men når så den ene eller anden kommer hjem, så daler energien, trætheden mærkes, irritationerne og skuffelserne opstår, der snerres eller ties og lysten til at lave noget sammen er minimal eller kun ønsket af den ene part.

Vil man videre, og som du måske har læst på siden her, så mener jeg, at det at komme videre i sit forhold er at nærme sig hinanden, så må I blive gode til at gøre hinanden gode. Dette er et fint og givende fokus og et godt mål at sætte sig. At gøre hinanden gode, som jo starter med at gøre hinanden bedre og bedre.

Når det er denne optik, der vælges, bliver det ofte tydeligt for parret, hvor der skal sættes ind.

At gøre hinanden gode betyder mange gange at prioritere tid sammen

Tiden gør det naturligvis ikke alene, og derfor er svarene på ”hvornår har I det bedst”, eller ”hvornår har I virkeligt været gode” meget konstruktive og med til både at erindre og afklare, hvordan man i nutiden stadig kan skabe lyspunkter, der gør stærkere og gør godt.

Af Christel Sonne Rasmussen - 11 aug, 2014

Læs mere i samme kategori:

Jalousi

I min ungdoms P4-programmer husker jeg, at Tine Bryld gang på gang sagde:
man er jo sindssyg, når man er jaloux.
Det er der sikkert mange danskere, der, når de har været i jalousiens vold, har givet hende ret i.

Nu er der dog for mig at se en definitionsforskel på sindssyge og jalousi, men det jeg lægger i denne udtalelse er, at der er stærke kræfter på spil, når vi oplever jalousi.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Krise og magtkampe samt bebrejdelser af den andens familie.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise og magtkampe samt bebrejdelser af den andens familie.

Jeg har ikke giftet mig med min mor – jeg har ikke giftet mig med min far.
Krise og magtkampe samt bebrejdelser af den andens familieKrise om et gensidigt krav i parforholdet om, at partneren skal ændre sig. Det skaber irritation og styrker oplevelsen af uretfærdighed og mangel på accept. Det skaber desuden effekter som utilstrækkelighed og ikke at kunne gøre noget godt nok, samt følelsen af at skulle stå til regnskab og blive målt og vejet og fundet for let eller tung.

Jeg vil indlede denne tekst med nogle udtalelser, jeg har lyttet til, i nogle af mine terapisessions – bare den seneste måned.

Først udtalelser fra mænd:

    • Jeg har ikke giftet mig med min mor. Min kone er tit så sur og svært at gøre tilfreds. Jeg synes, at hun brokker sig over totalt unødvendige bagateller og bebrejder mig, at jeg ikke er nok hjemme. Jeg fatter ikke, at hun tror, at jeg har lyst til at snakke med hende, når hendes ansigt er bortvendt og hun er helt lukket af i kropssproget. Jeg ister troen på en fælles fremtid, når jeg i det sekund jeg træder ind ad døren, og faktisk har glædet mig til at komme, hører en lang remse om, at børnene har skændtes, katten har pisset på gulvet på badeværelset, kolleger der er intrigante, at hun er træt af at stå for det hele og så kommentarer som ”hvorfor tager du ikke noget mere af dig selv”, ”du tror også bare, at maden laver sig selv”, ”der er stadig masser af ting på huset, du har lovet at lave, som du ikke har lavet endnu”……Pyha. Jeg har sgu ikke giftet mig med min mor, – det her mønster må høre op.

 

    • På det seneste er min kone begyndt at lægge tøj frem til mig. Det har jeg aldrig bedt hende om. Men hun er begyndt at kritisere mit tøjvalg og er begyndt at købe tøj til mig, selv om jeg sagtens kan og vil gøre det selv. Hun siger, at hun for at føle sig mere stolt af mig, vil hver en mand, der er mere velklædt og checket. Hun er selv begyndt i fitnesscentre på det seneste, og det synes jeg er fint. Det bakker jeg hende op i. Men dette skift med at ville bestemme, hvilket tøj jeg skal gå i, synes jeg er respektløst. Og jeg synes, at hun baserer det at føle sig stolt på helt forkerte områder. Jeg har skændtes med hende om dette og prøvet at forklare hende, at hun da tager værdighed fra mig ved sådanne handlinger. Hun er meget stædig og siger, at hun ikke vil følges med mig, hvis jeg ikke er mere checket. Jeg synes, at det virker supermærkeligt, og jeg kan ikke finde ind til kernen af, hvad det drejer sig om. Men jeg mister lysten til at være sød ved hende, når hun er så strid og dominant. Jeg har ikke giftet mig med min mor.
    • Vi er kommet ind i en uheldig og tung periode. Vi har ikke haft erotik og sex i snart et halvt år. Det startede med, at min kone var syg, med noget svamp i underlivet, og jeg lod hende være i fred. Men efter nogle uger var hun rask igen, og jeg begyndte naturligvis at gøre tilnærmelser, bl.a. når vi gik i seng om aftenen. Men blev afvist gang på gang. Det gør mig meget frustreret og jeg viser det som irritation og surhed. For vi har altid haft et armt og nært forhold. Når jeg konfronterer hende med, at hun får det bedste frem i mig ved at vi er tætte, altså har sex regelmæssigt, modsvarer hun med, at jeg jo bare kan hjælpe noget mere til, og at jeg skal holde op med at tro, at hun er en person, der bare kan koldstarte. Hun vil have forspil i løbet af dagen, men hvad pokker skal jeg gøre. Jeg er først hjemme ved 17-tiden, og så går der børn, madpakker, sport, aftensmad og tv avis i den, og min oplevelse er klart, at når jeg har forsøgt at småkysse hende i nakken, når hun evt. står og laver mad, bliver hun sur, vrisser og skubber mig væk. jeg har bestilt denne tid nu, fordi hun i forgårs rykkede ud af soveværelset og sov inde ved et af børnene. Jeg fatter ikke, hvordan vi er kommet hertil, og den sure og afvisende holdning hun lægger for dagen, kender jeg fra mit barndomshjem. Jeg havde en utroligt streng og kølig mor, hvad hun ved alt om. Så hun burde vide, at hun rammer mit dybeste sår, når hun afviser mig.
      Jeg har ikke lyst til at miste hende, men er bange for at det er ved at ske.

 

  • Vi har to små børn, på 2 og 4 år. De er rene guldklumper, og vi elsker dem begge højt. Jeg leger lidt mere vildt med dem, end min kone gør. Og det har egentligt ikke været noget problem, da det er to drenge. Den store har haft lidt vanskeligheder i børnehaven, har bidt nogle andre børn og vi har været til bekymringssamtale. Pædagogerne og min kone blev enige om, at det nok skyldtes, at de ikke fik nærvær nok derhjemme. Jeg var dyt uenig og gav udtryk for dette, men det har skabt en slags afstand imellem min kone og jeg. når jeg tumler med ungerne, og lader dem kravle rundt på mig eller giver en svingtur, som kun en far kan give det, skælder hun mig ud – i drengens påhør og jeg føler mig hensat til at skulle være en forstående og altid rolig og brætspils-agtig far. Jeg gider ganske enkelt ikke skældes ud for at være til stede med mine børn, og hun laver ikke andet. Hun er meget bange for, at pædagogerne stempler os som dårlige forældre, og det sker jo ikke. Det er sgu da kun en periode, at den ældste har de her problemer. For mig at se skal vi ud af denne kritiske rolle hurtigst muligt, for jeg oplever, at jeg nærmest skal stå til regnskab for, hvad jeg laver med ungerne, hvis hun ikke er hjemme. Helt ærligt: jeg kan sagtens tage vare på de drenge, og det er faktisk nemmere at være sammen med dem, når hun ikke står der med sit høgeblik. Hver gang vi prøver at tale om det, ender det i skænderier og på en eller anden måde føler jeg mig manipuleret af hende til nogen meget kontrollerede aftaler. Jeg fatter intet og er temmelig indebrændt og skuffet.

Og nu udtalelser fra kvinder:

    • Min mand har fået en lederstilling. Han arbejder meget, og det er en fælles beslutning. Han er dygtig og trives helt absolut med det at have et stort ansvar, men på det sidste er der kommet en bagside af medaljen. Han tror, at han også skal være chef, når han er hjemme. Han har ændret markant holdning. Førhen var han interesseret i at snakke, var varm og kærlig og meget forstående, hvis jeg var træt, utidig eller bare lidt nede. Han var rigtigt god til at tage over, lyttede og bakkede op. Og vi skændtes aldrig om det praktiske eller om det at tage sig sammen. Men det er helt anderledes nu. han har været på nogle lederkurser, og jeg er ved at brække mig, når han begynder på sine paroler om at holde fokus, om at sætte sig mål og være mere effektiv. Ikke fordi at jeg ikke forstår disse begreber og behovene for at optimere, men det er jo ikke et job det her. Det er vores familie og vores fritid, og vi skal vel ikke optimere på alt, når vi er hjemme. Det er vel her, vi skal slappe af. Det er blevet så slemt nu, at jeg konstant føler hans kritiske øjne i nakken. Har jeg nu støvsuget godt nok, – er jeg ”fit” nok, har jeg overskud – for hvis jeg ikke har, har det jo ifølge ham noget med mit manglende fokus at gøre….. han er blevet så kritisk, minder mig om min far , der heller aldrig var tilfreds og kunne skumle over barnagtige småting i dagevis. Min mand skumler bare ikke, han taler og påtaler og jeg forsvarer mig og prøver at blive bedre, men kan mærke at vi er røget ind i et mønster, hvor jeg føler mig konstant ”ikke god nok”. Og det gider jeg simpelt hen ikke. Men jeg kan ikke få ham til at fatte det. Så vi er låst. Vi synes begge, at det er den anden, der tager mest fejl. Hjælp!!

 

    • Min mand synes, at vi dyrker for lidt sex. Det synes jeg ikke. Vi har fået 3 børn, og har begge to karriere. Vi bor i vores drømmehus og mener begge, at der skal prioriteres tid til middage med venner og familie. Og så vil han have mere sex…… og jeg spørger bare: ”hvornår skulle det være, for vi har jo ligesom nok at se til”. Vi skændes om dette, og jeg er i et dilemma. For jeg vil godt være sammen med ham, men når det er sent på aftenen, hvor i hvert fald jeg er træt, og når han forventer, at jeg skal være klar og villig på ganske kort tid, ja så synes jeg at det sjove og det fine går af det. Mit dilemma bliver derfor: skal jeg gå i seng med ham, selv om jeg ikke er oplagt og gå på kompromis med mig selv, for at få lidt mere husfred og gøre ham gladere… eller skal jeg lytte til min krop og sige nej, når jeg ikke føler lyst eller ikke orker det?Desværre – og det ved min mand godt – kommer jeg i kontakt med følelser, som jeg gik med som barn. Jeg havde en meget autoritær far, der havde store forventninger til mig. Jeg har altid forsøgt at leve op til disse, for han kunne blive edderspændt rasende, hvis jeg ikke passede mine lektier, mine pligter, var høflig og adlydende osv. Min mand er jo ikke streng på den måde, overhovedet ikke, men de forventninger han har til mig, gør at jeg trækker mig og ikke kan finde ud af at trække vejret frit. Så hvorfor han ikke bare giver mig tid, som jeg beder om, det fatter jeg ganske enkelt ikke. Er det så svært at forstå?

 

    • Min mand begærer mig. Min mand synes og han giver også udtryk for, at jeg er det bedste, der er sket for ham. I hans øjne er jeg fantastisk. Og jeg får masser af komplimenter og søde beskeder, hvor han skriver, at han savner mig, og at han elsker mig, og at han er den lykkeligste mand i verden på grund af mig osv.
      Så egentligt burde jeg jo ikke klage over noget som helst. Men men men, han er jaloux på vores børn. Ikke sådan at han ikke elsker dem, men når jeg er nærværende eller optaget af noget med ungerne, bliver han tydeligvis skuffet eller fornærmet. Så går han rundt og ligner en slået hund, og først når jeg har bekræftet ham og givet ham knus og nærvær, tør han op, og harmonien er tilbage. Han siger, at han ikke kan gøre for det. at han føler, at han ikke er vigtig, når jeg er sammen med børnene. Og jeg tænker: tag dig dog sammen, mand.
      Han siger, at det er som at have en bil. Børnene, som han elsker, er måske hjulene på bilen, men jeg er bilen. Og det forstår han ikke, at jeg ikke forstår. Og han forstår slet ikke, at jeg ikke har det på samme måde med ham. Jeg synes, at han skulle blive lidt mere moden, og nu er jeg altså begyndt at irettesætte ham, skælde ham ud og bebrejde ham for hans latterlige reaktion. Det er da ham, der er den voksne. Og det er ham, der skal ændre noget. Han skal da også forstå, hvor meget det presser mig at jeg skal være bindeled, og den der altid skal skabe harmonien. Så ja: jeg er blevet mere strid, men det er en hjertesag for mig at få ham til at fatte, at hvis jeg skal bevare respekten for ham, så skal han agere som en mand og ikke som en dreng, der hele tiden venter på, at den altfavnende mor roser ham og siger, at han er dejlig…..han synes, at jeg kritiserer og opdrager ham. Det har jeg nu tænkt mig at blive ved med, indtil han fatter budskabet.

 

  • Jeg synes, at det er på sin plads at irettesætte hinanden. Hjemme hos os har vi forskellige standarder. Jeg vil gerne have, at hjemmet er rydeligt og rent, – ikke noget rengøringsvanvid overhovedet, – bare en standard, der gør at folk kan komme uanmeldt og man ikke står og tænker ”shit, her er rodet”. Det, der er så irriterende, er at vi har talt om det her hundreder af gange. Min mand har sagt, at han forstår det, og at jeg jo bare kan skrive en liste. Men helt ærligt. Kan han ikke fatte, at jeg bliver alt for kontrollerende og alt for meget ”mor” for ham, når han beder om sådan noget. Jeg nægter at skrive en liste. Han må da tage noget af sig selv. Han prøver også, men det er langt under målet, og vi er helt låste nu. for jeg gør det bare selv, men er naturligvis sur, og så gider jeg ikke snakke og da slet ikke kæle med ham. Han beskylder mig for at være perfektionist, jeg beskylder ham for at være skødesløs og tage tingene for givet. Vi s tår i hver vores lejr, og jeg kan slet ikke forstå, at det ikke er ok at irettesætte hinanden. Han siger, at det er tegn på, at jeg ikke accepterer ham som han er, og så tvivler han på, om min kærlighed er ægte. For mig at se har de to ting intet med hinanden at gøre. Men min følelse er faktisk, at vores ægteskab er i krise. For det her gider jeg ikke i længden. Uagtet hvor højt jeg så end elsker ham.
  • Nogle gange, når jeg opdrager vores børn, trækker min mand mig til side og siger ”du er frygtelig at høre på, kan du ikke selv høre at du lyder ligesom din mor”
    Det er sket mange gange nu, og jeg er meget såret og dybt skuffet over hans holdning. Det har jeg også fortalt ham. For sjovt nok synes jeg, at han minder om sin mor, der er ekstremt konfliktsky og fejer alting ind under gulvtæppet. Børn skal da have nogle verbale reprimander en gang imellem. Men han synes, at man aldrig skal hæve stemmen, så når jeg gør det, er jeg galt på den, og jeg er ifølge ham, alt for hård og urimelig og kan slet ikke se, at børnene bliver bange. Han beskylder mig for at gøre børnene utrygge, og så opstår der sådan nogle situationer, hvor han leger den frelsende engel og bedrevidende og pædagogisk sidder og ser TV med børnene, selv om de ikke har ryddet op efter sig, som var en aftale, jeg havde med dem. Jeg er ved at blive sindssyg over, at han ikke ser, hvor illoyal han er. Jeg har aldrig sagt dette til ham for an børnene, men har gjort ham det klart, at han da må respektere min attitude, og det med at børnene bliver utrygge, er helt ud i skoven. Men det kan vi ikke blive enige om, slet slet ikke. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Han ser mig som alt for kritisk og alt for hård, og han burde da om nogen vide, at mine værdier og holdninger samt det at blive kigget så negativt på, gør mig ked af det.

Var der bare en facitliste over, hvad de mange gode mennesker derude, skulle gøre for at undlade at såre eller belaste hinanden, ville meget tegne lysere. Uanset hvad der udløser uoverensstemmelserne og den deraf manglende forståelse har hvert enkelt par en udfordring, når en af parterne føler sig for nedgjort, kritiseret eller forkert. I min optik er grundproblemet for rigtigt mange par, at skuffelse og sårethed gør, at de kigger på den anden part og tænker: det er hans eller hendes skyld. Så min partner må ændre dit eller dat, før vi er på sporet igen”.

Så hvis der overhovedet er et finger peg om, hvad par i krise skal gøre, når der irettesættes eller opdrages i parforholdene, ja så er det at komme ind i tankegangen igen, der handler om ”os” eller ”vi” eller ”vores”. Derfor taler jeg konsekvent med par om det at være et team og at løse problemer som et team. For netop at undgå bebrejdelserne, skyldfølelsen, kritikken, frustrationerne, manglende nærhed – kort sagt: at undgå at føle sig ensom i sin tosomhed.

Skriv endelig kommentarer, spørgsmål eller egne eksempler på min blog.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2014

Læs mere i samme kategori:

Jalousi

I min ungdoms P4-programmer husker jeg, at Tine Bryld gang på gang sagde:
man er jo sindssyg, når man er jaloux.
Det er der sikkert mange danskere, der, når de har været i jalousiens vold, har givet hende ret i.

Nu er der dog for mig at se en definitionsforskel på sindssyge og jalousi, men det jeg lægger i denne udtalelse er, at der er stærke kræfter på spil, når vi oplever jalousi.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Julefrokost, utroskab og jalousi.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Julefrokost, utroskab og jalousi.

Der er mange, der glæder sig til på fredag..
Det er nemlig denne dag, at juleøllene kommer på gaden. Og det er der mange traditioner omkring.

J-dag, J-day eller Snestorm er alle navne der dækker over lanceringen af årets julebryg. På denne dag drikker vi enorme mængder julebryg, og fejrer at julen nærmer sig.
Jeg har tidligere haft praksis i Kolding midtby. Lige overfor et diskotek, et pool house og rundt om hjørnet ligger der et hav af cafeer og værtshuse.

Og jeg kan godt smile ved tanken om de sidste års festligheder, når ”sneen faldt”, for der løber voksne mænd rundt i julemandsdragter, og horder af unge mænd hujer og synger, for nu er juleøllene der; – det er først på måneden, så der er stadig penge på lommen og en våd aften og nat, sikkert i gode venners lag, venter forude.

Hvad der dog får mig til at smile mindre, er at jeg som parterapeut går ind i en af de absolut hårdeste arbejdsperioder, henover året. På den måde at forstå, at det at sneen falder, og det at julefrokosterne så småt er ved at være noteret i kalenderne rundt omkring, betyder at flirt og utroskab truer parforholdene og familierne. Især i december måned. Hvor alle jo egentligt skulle gå rundt og glæde sig til hjerternes fest.

Det er jo ingen hemmelighed, at når sneen falder og øl og snaps kommer på bordet; når man er til julefrokost uden sin partner, hvilket jeg personligt synes er en falliterklæring for en virksomhed – hvorfor tages partneren ikke med; ja så opstår der mange situationer, hvor barrieren er nede, og hvor grænserne bliver flyttet – fordi øl og diverse våde varer ændrer ved både hæmninger og moral.

Er man ikke i et parforhold, kan man da gøre, hvad man vil. Men jeg har hørt talløse beretninger om, at vielsesringen tages af til julefrokoster og de specielt våde aftener i byen jeg har hørt talløse beretninger om, hvordan mobiltelefonen er klistret til kroppen efter firmaets julefrokost og at der oprettes hemmelige mailkonti, hvor de kys der startede i kopi-rummet, bliver fulgt op af hede korrespondancer.

Jeg vil ikke sidde og løfte pegefingre. Enhver har ansvar for sin egen lykke, men jeg vil blot pege på en tendens. Den løssluppenhed og konsekvensløse adfærd, der florerer til mange julefrokoster og nu på fredag, er et tegn. Det er jo meget fint, at vi danskere har optaget tendensen til at være individualistiske og sætte egne mål. Jeg har selv skrevet en bog om motivation og hylder princippet om selv at gøre en forskel og være risikovillig, når drømmene taler til os. Men jeg bliver tankefuld, når jeg ser, at denne tendens med et kobles sammen med at ”man må gøre det man har lyst til”… det må man da, hvis man er klar til at betale prisen. Hvis man er klar til at betale prisen, der handler om at gå med en hemmelighed. Prisen, der handler om nærmest at udvikle paranoid adfærd, fordi man har været sammen med en fra firmaet, – og det er der flere i firmaet, der ved – men partneren derhjemme ved ingenting.

Prisen, der handler om at bryde en familie op, i værste fald. Og det kan da godt være, at det slet ikke fungerer i familien. At partneren er sur, tvær, kritiserende og afvisende og at man så får forklaret sig selv, at ”lidt bekræftelse er da i orden”.

Min mening er:

Hvis dit parforhold er så elendig, at du retfærdiggør en promiskuøs adfærd og overskrider de moralske grænser, så stå ved det.
Få dog afklaret med dig selv, at det har en værdi at rydde op og gøre tingene ordentligt. I længden kan det ganske enkelt ikke betale sig, at det der foregår til en julefrokost, skal være en kickstarter til noget hemmeligt og spændende, i hvert fald ikke når der er en partner eller familie derhjemme.

Én ting er hvad man byder partneren. Og en anden er, hvad man byder sig selv.

Hvis nogen kunne se de mange tårer og triste følelser, som jeg lytter på i min klinik. Hvis nogen kunne høre de løgne og bortforklaringer, som jeg hører. Hvis nogen vidste, hvad fortielse kan føre til af personligt forfald og bitterhed, mange gange med børn som gidsler, ja så tror jeg, at man ville overveje at drikke en Cola eller Fanta indimellem, i stedet for at blive ved at tage øl og snaps ind ved julefrokosterne.

Jeg forstår sagtens behovet for at slå sig løs. Jeg forstår sagtens behovet for variation. Jeg forstår sagtens behovet for nærhed og at føle, at man har en betydning. Jeg forstår også, at hvad der end måtte ske til julefrokosterne, ja så vid at både det vi gør og ikke gør, trækker spor på både den korte og den lange bane.

Og min holdning er, at da ”Think Big” og ”gør hvad du har lyst til”– tendensen og ikke mindst ”mangler du spænding i tilværelsen”-tendensen kom over os, ja så har vi da stadig hver vores samvittighed og dømmekraft.

Jeg har mødt mange par, der fik det bedre efter utroskab. Men ikke uden stor smerte.

Jeg har også mødt mange par, hvis familier gik i stykker grundet utroskab ved en julefrokost.

  • Det er dig, der vælger.
  • Det er dig, der bestemmer.
  • Kun du kan leve dit liv og tage ansvar for din egen lykke.

Men:

  • Har du familie, så giv dine børn en tanke, inden du lyner bukserne ned. – og tjek dog ud, om den anden nogensinde har haft en kønssygdom.
  • Hav det gerne fantastisk sjovt i byen, men mærk hvor din grænse går. Og går du over den, så rejs dig og tag konsekvensen.

Er det ikke det, der er mest fair?

Kærligst

Christel

 

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2011

Læs mere i samme kategori:

Jalousi

I min ungdoms P4-programmer husker jeg, at Tine Bryld gang på gang sagde:
man er jo sindssyg, når man er jaloux.
Det er der sikkert mange danskere, der, når de har været i jalousiens vold, har givet hende ret i.

Nu er der dog for mig at se en definitionsforskel på sindssyge og jalousi, men det jeg lægger i denne udtalelse er, at der er stærke kræfter på spil, når vi oplever jalousi.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Krise på grund af jalousi og misundelse

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise på grund af jalousi og misundelse.

(mand 45 år)

”Jeg vågner klokken 4 hver morgen. Kan ikke sove mere. Det har stået på længe nu. Mine tanker kører rundt i hovedet. Jeg finder ingen løsninger. Min hustru har været på selvrealiseringstur hvilket jeg bakkede op omkring, men hun har fået mange nye venner og skriver med dem, på Facebook og hendes I Phone. Hun siger, at det kun er venner, og at jeg skal slappe lidt af, – hun giver mig skideballer for at være kontrollerende, og hun sletter sine beskeder og sin log. For jeg må tilstå, at jeg har været i hendes telefon nogle gange og ikke fundet noget. Hun er begyndt at gå til træning og har tabt sig en del. Jeg har altid syntes, at hun var dejlig, som hun var, – lidt rund efter 4 børnefødsler og graviditeter, men ved jo godt at hun ikke selv har været tilfreds med sin krop og sit udseende.

Jeg er selvfølgelig glad for, at hun begynder at gøre mere ud af sig selv, men jeg er rædsomt bange for, at der kommer en og tager min plads. Og mine tanker bliver til jalousi, og jeg hader mig selv for det. jeg synes, at jeg er latterlig. Og ved godt, at jeg ser spøgelser ved højlys dag, men rædslen har fat i mig. Og jeg kan godt høre hende, når hun siger ”Hallo, hvornår skulle jeg lave noget med en anden. Vi har fire børn. Jeg går på arbejde og er ellers hjemme……” men hun har bare haft luftet for mig, at hun har haft snakket med nogen af de nye venner om, at vores forhold ikke altid har været så fedt, især ikke i de senere år hvor vi har haft mest fokus på jobs og bør. Men jeg elsker hende så meget, og jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig et liv uden hende. Tankerne raser rundt. Jeg bebrejder mig selv for ikke at have været mere nærværende. Jeg bryder min hjerne med, hvad jeg skal gøre for at hun synes, at jeg er attraktiv og interessant igen. Hun siger, at hun ikke vil gå fra mig, og at vi nok skal klare den her krise, men understreger også, at jeg ikke skal kontrollere hende og i stedet stole på hende, for jeg har ikke grund til andet. Så min konklusion er, at jeg er ubegrundet jaloux. Og det er selvfølgelig bedre end at være begrundet jaloux. Jeg er bare så bange og bliver sindssygt mistroisk og frygter, at hun tager røven på mig. Det har jeg nemlig prøvet, i et forhold før jeg lærte hende at kende. Men da jeg fandt ud af det dengang, brød vi selvfølgelig op. Hvordan får jeg de tanker ud af hovedet, så jeg kan være imødekommende og venlig uden at have en indre stemme, der hele tiden stiller spørgsmål og lægger mærke til stort som småt og fortolker helt forvrænget? Og jeg har fundet ud af, at det der virkeligt piner mig, er at hun har en eller anden grad af fortrolighed med de nye venner. Og den fortrolighed vil jeg jo helst have, at hun har med mig. Men hun har meget ret i, at vi jo ikke har været gode til at tale om os to i nogle år. Vi har kunnet, og det giver mig fortrøstning, at vi ikke skal lære at snakke med hinanden, men det er mere end svært at have naturlige dialoger, for jeg føler jo, at jeg har brug for at være åben og ærlig, og at det er igennem hende, at jeg bliver hel igen. men jeg kan godt mærke, at hvis jeg taler for meget om, at jeg er bange og stiller spørgsmål og den ene eller anden ven, ja så bliver hun sur og træt af mig.

Kan jeg tillade mig at sige, at vi skal have åbne telefoner, så vi kan læse hinandens beskeder, for jeg tror, at det ville give mig ro i sindet, at jeg kan se, hvad det er for en korrespondance, hun har med sine nye venner? Jeg er selv meget splittet omkring dette punkt .

Min kommentar til det sidste spørgsmål.

Nej. Jeg synes ikke, at man skal sidde og læse i hinandens telefoner. Jeg synes ikke, at man skal dyrke kontrollen. For kontrol gør følelserne kolde.

Snarere synes jeg, at man skal finde sin vej til at styrke kontakten igen. Det udtryk, jeg hyppigst bruger over for mennesker, der føler jalousi, er ” Hellere kontakt end kontrol”. Som sådan forstår jeg jo godt behovet for vished. Og naturligvis kan behovet for at stille spørgsmål være til stede, og nogle dialoger må tages, når der er noget, der ikke hænger sammen. Men stil ikke de samme spørgsmål igen og igen. Brug i situationer ved stor tvivl evt. en uge på at snakke det igennem, stil spørgsmålene og få svarene, og giv så slip og fokuser på at nærme jer hinanden.

Jeg synes, at reglen der handler om, at hvis den ene eller anden får beskeder, som man føler kunne være en trussel for parforholdet, ja så kommer man af sig selv og viser en sådan besked og finder i fællesskab ud af, hvad man vil gøre ved den. Den metode er langt mere ansvarlig og langt mere tillidsskabende. Jeg er helt med på, at personen, der er jaloux føler, at det er en udfordring at slå sig til tåls med, at når partneren så ikke kommer og viser telefonen, ja så er det fordi, at der ikke er grund til det.

Det er prisen for at være jaloux. Man må virkeligt indstille sig på, at det er ens egen kamp.

Og det er en kamp, der både skal og kan vindes. Og min erfaring er klart, at det at åbne sig følelsesmæssigt og græde sine tårer og lære at mestre og håndtere sin angst og uro gør, at man bliver mere hel som menneske og dermed mere attraktiv for sin partner igen.

Bare fordi tingene ikke er hvide, er de ikke nødvendigvis sorte.

Lyse tanker til jer alle derude,
Christel Sonne Rasmussen,

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2010

Læs mere i samme kategori:

Jalousi

I min ungdoms P4-programmer husker jeg, at Tine Bryld gang på gang sagde:
man er jo sindssyg, når man er jaloux.
Det er der sikkert mange danskere, der, når de har været i jalousiens vold, har givet hende ret i.

Nu er der dog for mig at se en definitionsforskel på sindssyge og jalousi, men det jeg lægger i denne udtalelse er, at der er stærke kræfter på spil, når vi oplever jalousi.

Når et forhold er blevet kompliceret, er der altid grunde til det i det enkelte pars historik. Når disse aspekter er talt igennem, og det er blevet klart, hvor der skal sættes ind, er det for mig at se lige så nødvendigt at afklare, hvordan den eventuelt fastlåste situation kan løsnes, og hvordan I selv kan puste liv ind i forholdet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: