SONNERASMUSSEN.DK

Stresspolitik handler om rådgivning.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?

Hvad en stresspolitik bør indeholde.

Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.
Når nu der på dette område har været et godt og vedholdende træk, mener jeg, at tiden er inde til at kigge videre, i det sundhedsfremmende og trivselsskabende tegn.
For jeg er sikker på, at ligesom der er alkohol- og rygepolitik på virksomhederne, så vil behovet for en stresspolitik blive mere end aktuelt i den kommende tid.

 

Jeg kunne ønske, at alle virksomheder i løbet af 2 år har en enkel og realiserbar stresspolitik.

Hvorfor?

  • Fordi stressniveauet er steget.
  • Fordi stress har så stor en indvirkning på livskvalitet, effektivitet, kreativitet og trivsel.
  • Fordi stress dermed ikke er til at komme udenom.
  • Og fordi stress, opdaget for sent, kan medføre alarmerende effekt, for den enkelte og for en virksomhed.

Hvordan?

Det, der adskiller en stresspolitik væsentligt fra en ryge- og alkoholpolitik, er at stress ikke er lige så let målbart og konkret som hhv. alkohol og røg fordi stress larmer ikke.
Da ryge- og alkoholpolitikkerne indeholder forbud, ville det jo være besnærende at sige, at det er forbudt at blive/være stresset.

  • Men dette er jo ikke realistisk.

Og da mange, når de tænker politikker, tænker forbud, skal der en slags kulturændring til, for at kunne skabe og implementere en stresspolitik på virksomhederne. Og jo også gerne i familierne!!

Så hvor jeg hermed afliver det at sætte forbud op mod stress, vil jeg gerne informere om, hvilke andre veje, der er at gå.

Der er nogle primære aspekter, der er de retningsgivende og bæredygtige aspekter i en stresspolitik. Nemlig:

  • Dialog om stress, hvilket vil sige, at virksomheden indføre accept og forståelse af stress, så det ikke opfattes som et tabu eller som et nødvendigt onde.
  • At reducere stress.
  • At have en formuleret handlingsplan klar, når stress opdages.
  • At tilegne sig viden, så den enkelte kan håndtere stress, og så der bygges en kultur op for at støtte, hvis/når stress bemærkes hos en kollega/medarbejder/leder.

Det vil være varierende, hvordan den enkelte virksomheds stresspolitik udfærdiges.
Vigtigt er, at en stresspolitik er enkel og overskuelig.
At den tages til revision mindst én gang årligt.
At alle ved, hvordan de kan søge hjælp, og hvor hjælpen kan hentes.

 

Uni Coaching og stresspolitik.

Når Uni Coaching er med til at udfærdige stresspolitik på en virksomhed, er der forskellige faser, der gennemgås, netop for at sikre, at det der bliver produktet på den enkelte virksomhed, er i overensstemmelse med virksomhedens værdier og ønsker, virksomhedens ressourcer og mål.
Man kan sige, at det at have besøg af Unicoaching i forhold til en stresspolitik er som at vandre i et landskab. Et landskab, hvor leder og medarbejderrepræsentant beskriver, hvad de oplever, og hvor Uni Coaching gør sig klart, hvad der er nødvendigt, og hvad der er muligt i dette landskab.

De aspekter, der altid vil drøftes og fastlægges, er:

Uddybelse af arbejdsforløb.

Fordi det mange gange kræver det, der kaldes en kulturændring at skabe og opretholde en stresspolitik, anbefaler Uni Coaching, at vi kommer til virksomheden og afholder 1-2 kursusdage for at få dialogen om stress i gang, så den samlede virksomhed og den enkelte medarbejder kan tage temperaturen på deres egen eventuelle stress, og så alle får en introduktion til de tegn og signaler, som stress fører med sig. Dette for at klæde den enkelte på, så man forstår/begriber, hvad stress handler om, og så man har redskaber og en ny og fælles forståelsesramme med hensyn til at håndtere stress.

Udover at redegøre for de fysiske, psykiske og sociale tegn på stress, som vil være absolut genkendelige for alle, vil kursusdage handle om, hvordan det er muligt at have en dialog om stress, i hverdagen. Mange ledere har med tiden udtalt, at de synes, at det er farligt at tale for meget om stress, for så bliver folk pludseligt alt for opmærksomme på det. Modsat kan man sige, at netop det, at der ikke er en kultur for at tale om stress, er endnu mere farligt, hvilket sygefravær og udbrændtheds – statistikkerne desværre er tydelige tegn på.

Mange virksomheder har en interesse i at aflaste og kompensere, når en medarbejder er stresset. Men alt for få er klar over, både som ledere og kolleger, hvordan de atter møder en person, der vender tilbage fra en sygemelding. Der opleves ofte en slags berøringsangst, hvor man får sagt lidt for kejtede ting, som “det var da godt, at du blev sygemeldt; du lignede også en hængt kat til sidst”, eller “er du så ovre det der stress nu”. . og det er jo velment nok, men mange, der vender tilbage, vil hyppigt fortolke sådanne kommentarer som knytnæveslag, velvidende at det ikke er afsenderens intention.

Den åbenhed, der er brug for med hensyn til stress, handler derfor om, hvordan man som kollega eller leder på naturlig vis kan tale om stress, kan være åbne for eventuelle justeringer i arbejdsgangen og har let hed ved at tale om det, der virker og det, der virker knap så godt. For alle voksne mennesker, selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men læs alligevel: har prøvet at være stressede. Og det er her, at den nye kultur skal bygges op. For vi er alle i samme båd.
Jeg ved det, du ved det, alle ved det. Alle ved vi, hvordan det er at være alt for fortravlet, at miste koncentrationsevnen og overskuddet, og derfor bør vi ikke være nedgørende eller dømmende over for andre, når de er stressede, men snarere på en naturlig måde, i tale og handling, kunne udvise den omsorg, som ethvert stresset menneske hungrer efter.

Dette aspekt er et af de allermest væsentlige aspekter i en ny og beriget antistresskultur, som vil være af stor meningsgivende karakter, indflettet i en stresspolitik.

Når en virksomhed har valgt at udforme en stresspolitik, og de ansatte har fået information om stress, har gennemført egen stresstest, har ny indsigt med hensyn til at håndtere stress hos sig selv og forholde sig til andres stress, udfærdiges politikken, klart og enkelt.
Det vil være af betydning at evaluere denne politik tid efter anden, og da mange virksomheder desuden vælger at have en stresscoach tilknyttet, som kommer forbi indimellem, sikrer man, at det som WHO kalder det moderne samfunds største udfordring, at blive fra døren.

Har du spørgsmål til priser, eller andre aspekter vedr. en stresspolitik, er du naturligvis velkommen til at henvende dig til Uni Coaching, hvor kontakten skal stiles til Christel Sonne Rasmussen / info@unicoaching.dk.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress Udbrændt – udbrændthed.

Er der bestemte signaler eller tegn man skal være opmærksom på.
Mange tror, at stress med efterfølgende udbrændthed kun rammer de svage.

Når et menneske har været stresset i lang tid, og således må betegnes som værende kronisk stresset, med hvad dertil hører af belastninger på krop og psyke, – samt med den effekt, som en sådan kronisk stresstilstand har på familie og arbejdsliv i form af manglende engagement og nærvær, begynder man at kunne tale om en tilstand af udbrændthed.

Om at være stresset

At være stresset betyder, at man mister grebet om evnen til at være nærværende og tilstedeværende.
Børn helt ned til 5-6 års alderen bruger ifølge de nyeste undersøgelser ordet “stresset”. Det har de naturligvis hørt et sted. Derhjemme, i børnehaven/skolen og via medierne.
Det er tankevækkende og peger på vigtigheden af, at vi som voksne forholder os til stress.
Så vi kender vores egne stresssignaler og har redskaber til at håndtere dem.

Stresscoaching til teams samt individuelt.

Stresscoaching er vigtigt, for både en menneskelig sundhed og en virksomhed.
Inden for stresscoaching skelnes imellem begreberne “Arbejdsbetinget stress” og “Privatrelateret stress”.
Stresscoaching er kommet for at blive, for menneskene har jo så travlt med deres jobs, deres projekter og deres familie.
Stresscoaching er orienteret imod at give dig enkle værktøjer og rammer, så du undgår stress og opretholder et flow.
Stresscoaching er aktuelt, fordi vi som mennesker udfordres af stress og må vide, hvad vi selv kan gøre for ikke at blive en del af stress.
Stresscoaching tilbydes af Uni Coaching og udføres udelukkende af certificerede coaches og specialiserede certificerede stresscoaches.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Stress privat og på jobbet

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stress – om at forebygge og håndtere stress.

Vi ved det alle sammen.

Stress gør folk mindre succesfulde i en omskiftelig verden.

Om vi kigger indad eller kigger os omkring, ser og mærker vi signaler på stress. Åben en avis, tænd for et fjernsyn, kig i din kalender og du vil formentligt bemærke om ikke en aktuel stress-situation, så en situation i dit eget eller andres liv, hvor stressen har holdt sit indtog.

  • Det kan siges så enkelt, at stress er en faktor, der er en del af alles tilværelse, fra tid til anden, i en omskiftelig verden.

Det betyder, at vi ikke som enkeltindivider, og ej heller som organisationer må sidde stress overhørig. For netop det faktum, at stress er her, pointerer nødvendigheden af at kunne begribe signaler, udløsende faktorer og hvad det er, der virker, for at minimere og undgå stress, og i stedet at igangsætte og opretholde det, der sikrer overskud, produktivitet, klarhed og begejstring, som netop er nogle af modsætningerne til stress.

Det er så let at give billeder på stress, der understreger vigtigheden af at gøre noget. Og gøre noget der både er overkommeligt og virkningsfuldt. For lad det være sagt med det samme: Når et menneske eller en organisation er i stress, er det ikke de store tiltag, der skal gøres. For det er systemet ganske enkelt ikke i stand til. Min holdning med hensyn til stresshåndtering og stresscoaching er, at indsatsen skal være mindst mulig, og effekten størst mulig. Men fordi det er sådan, at “den tankegang/kultur, der har skabt problemet , ikke også kan løse problemet”, må der nye vinkler til, en ny optik, der med kyndighed og interesse kan pege på de aspekter, hvor det vil være allermest gunstigt for alle parter at gøre den nødvendige forskel.

Det billede, der giver megen mening, er at gøre sig klart, at når en virksomhed har et underskud på den rent økonomiske konto, ja så er det ikke nok at vide, hvad der har skabt dette underskud. Lige så væsentligt er det at vide, hvad der skal til, for at sikre, at underskuddet mindskes og når et nulpunkt, hvorefter man kan begynde at fokusere på, hvordan man så skaber et overskud.

 

Og på nøjagtigt samme måde er det med stress.

Som enkelt person, privat som jobmæssigt, må vi kende vores egne stresssignaler. Må vi kende til de signaler, vi bemærker, fysisk, emotionelt, mentalt og relationelt og gøre os klart, hvordan stress indvirker på os.
Hvis vi blot selv registrerer, at vi er stressede, eller andre påtaler det over for os, uden at vi begriber, hvad det er, der har igangsat vores stress, – og hvordan vi uden bevidst at ville det, har opretholdt denne tilstand, ja så er det som virksomheden, der bare kører på, i en underskudssituation, for at hæve niveauet, men ikke tager sig af, hvad der udløste og opretholdt underskuddet.
Det er den første pointe i al stresshåndtering. Vi må begribe den stress, vi inviterer ind.
Når vi har begrebet den, er vi meget bedre rustede til at sætte ind, der hvor det gier allermest mening, og der, hvor mindst indsats giver størst udbytte.

 

For alting har en pris. Og det har stress også.

Rent menneskeligt sker der bl.a. det, at vi mister grebet om evnen til at:

  • Koncentrere os, huske, være nær- og tilstedeværende, prioritere imellem det, der er vigtigt og det, der er knap så vigtigt.
  • Vi mister følingen med vores egne og andres behov, vi begynder at bilde os ind, at alting haster, og bekymring, spekulationer, irritabilitet, for blot at nævne nogle få af de emotionelle faktorer, begynder at køre løbet.
  • Vi mangler ganske enkelt indflydelse på vores egne liv, eget humør, egen indsats, når vi bliver stressede.

Som medarbejdere eller virksomhedsledere påvirker det både produktivitet, effektivitet, overskud og motivation. For alting snører sammen, og det er altid overskuddet, der snøres fra. At jeg bruger udtrykket “snører sammen”, skyldes, at det moderne ord “stress” kan relateres til det engelske ord “string” (reb, snor, tov), og det giver et fint og sigende billede på, at vi som mennesker, privat og fagligt, snøres sammen, på alle planer. Og de, der har overvundet stress, eller kan huske tilbage på stressede perioder, kan nemt sæte sig ind i dette billede. For det påvirker alle planer, og kun negativt.

 

Til kamp mod stress.

Børn, helt ned i 6 års alderen kan være stressede. Og fordi det ikke skorter på undersøgelser eller analyser med hensyn til, hvordan stress sænker en livskvalitet, må kampen sættes ind nu. Jeg er sikker på, at enhver virksomhed og organisation med respekt for sig selv indenfor de næste par år, har udviklet en stresspolitik, der er brugbar og givende, for netop at sikre sig selv, medarbejderne og kulturen, i dette innovative samfund.

  • Det er anbefalelsesværdigt at tilknytte en stresscoach og at få kurser i stress og stresshåndtering.
  • Det er anbefalelsesværdigt at den enkelte forstår, hvordan vedkommende kan agere i stedet for at reagere, så den enkelte har egen indflydelse på egen situation.
  • Det er anbefalelsesværdigt at man begriber, hvordan balancen mellem aktivering og deaktivering foregår i såvel job, familie som fritid.
  • Det er anbefalelsesværdigt at vide, hvordan man skaber det overblik, der er nødvendigt og givende.
  • Det er anbefalelsesværdigt at kende til de teknikker, der virker, så stress ikke opfattes som en fare, men som en udfordring, der er mulig at håndtere. Nu og her.
  • Det er anbefalelsesværdigt at være klar over, at det “stop – op – signal”, som stress byder os, kan føre til vækst både på et personligt og fagligt plan.

En af mine pointer er, at vi må begribe og håndtere stress.

Og da kodeordene i stresshåndtering er overblik og kontrol, nærvær og indflydelse, er der en vigtighed i at kunne agere i stedet for kun at re-agere. Med dette mener jeg, at vi må komme stress i forkøbet og gøre det, der sikrer, at vi opretholder vores ligevægt i enhver forstand, og ikke kun afventer stressens indvirkning, før vi gør noget.

 

Det kræver, at vi stopper op.

Og taler om stress. Og bliver bevidste om at kunne stresshåndtere. På vores arbejdspladser og i vores private og personlige liv.
Og ved, hvordan vi tager temperaturen på vores egen stress, så vores evne til at være nærværende og tilstede, er indenfor egen rækkevidde. Så vi kan fokusere og præstere, grine og nytænke, overkomme og sætte i gang. Og ved, hvordan vi lader op. Dag for dag.

  • Vil du vente på, at det sker – eller vil du gøre det, der skal til nu?

Hvad er det modsatte af stress – det og være stresset?

  • HHvad anser du for at være det modsatte af at være stresset, både på et arbejde og i et privat liv?
  • Hvad skal du undgå for at sikre, at det du anser som værende modsætningen til stress, bliver en del af din hverdag, pådit arbejde og i dit private liv?
  • Hvad vil du opretholde for at sikre, at det er det modsatte af stress, der influerer på dit liv?
  • Hvad er nødvendigt at fokusere på, for at opnå det, som du anser som det modsatte af stress?

Der er mange billeder på stress

Og jeg vil her gerne invitere til at tænke på stress på andre måder end ved blot at se billeder af fortravlede mennesker, der suser rundt og er eksempler på, at stress er fravær af nærvær.

 

Læs mere om stress på webloggen.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress Udbrændt – udbrændthed.

Er der bestemte signaler eller tegn man skal være opmærksom på.
Mange tror, at stress med efterfølgende udbrændthed kun rammer de svage.

Når et menneske har været stresset i lang tid, og således må betegnes som værende kronisk stresset, med hvad dertil hører af belastninger på krop og psyke, – samt med den effekt, som en sådan kronisk stresstilstand har på familie og arbejdsliv i form af manglende engagement og nærvær, begynder man at kunne tale om en tilstand af udbrændthed.

Om at være stresset

At være stresset betyder, at man mister grebet om evnen til at være nærværende og tilstedeværende.
Børn helt ned til 5-6 års alderen bruger ifølge de nyeste undersøgelser ordet “stresset”. Det har de naturligvis hørt et sted. Derhjemme, i børnehaven/skolen og via medierne.
Det er tankevækkende og peger på vigtigheden af, at vi som voksne forholder os til stress.
Så vi kender vores egne stresssignaler og har redskaber til at håndtere dem.

Stresscoaching til teams samt individuelt.

Stresscoaching er vigtigt, for både en menneskelig sundhed og en virksomhed.
Inden for stresscoaching skelnes imellem begreberne “Arbejdsbetinget stress” og “Privatrelateret stress”.
Stresscoaching er kommet for at blive, for menneskene har jo så travlt med deres jobs, deres projekter og deres familie.
Stresscoaching er orienteret imod at give dig enkle værktøjer og rammer, så du undgår stress og opretholder et flow.
Stresscoaching er aktuelt, fordi vi som mennesker udfordres af stress og må vide, hvad vi selv kan gøre for ikke at blive en del af stress.
Stresscoaching tilbydes af Uni Coaching og udføres udelukkende af certificerede coaches og specialiserede certificerede stresscoaches.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Lev stressfrit – Skab flow

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Lev stressfrit – Skab flow

De sidder der hver uge. Mennesker , der har været ved deres læge og fået at vide, at de har stress.

Og hvis det ikke er egen læge, så er det bekymrede kolleger eller en ægtefælle og i nogle tilfælde sker det også, at et menneske selv erkender: jeg har stress/jeg er stresset – og så bestilles der tid hos mig.
Og alle tegn er i spil.

Hvert menneske har egne stresstegn, og dog nikker de allerfleste genkendende til tankemylder, ikke at kunne koncentrere sig ret lang tid ad gangen, forstyrret søvn og appetit, uforklarlige smerter eller træthed, følelsesudsving så man nogle gange tror at man er deprimeret og andre gange at man har fået angst, ulyst til at være social og en stærk irritation om, hvorfor man ikke bare kan få lidt fred og så dette tankesæt, hvor der er masser af vigtige ting, der haster haster haster.

Overblikket er smuldret, kaosfornemmelsen er konstant, oplevelsen af at have indflydelse på det man ønsker er svækket og der er ikke overensstemmelse imellem det, man vil og det, man kan.

Tempoet skrues op indeni, og det bliver jo ikke ved at gå. Der er jo heldigvis stadig naturlove, der indvirker på os, og fortsat at køre i overhalingsbanen og tro, at det bliver ved at gå godt, er jo naivt.

Og mange bliver forvirrede, for selvom der er ved at være flere nuancer i behandling af stress, tror de fleste stadig, at det handler om at slappe af og lige få lidt overskud, før vi skal på farten igen.
Men ro alene gør det ikke. For det at blive sygemeldt, det at skabe uforstyrret tid vil for manges vedkommende være ekstra konfronterende. Indeni har uroen nemlig taget bo, hjertet slår stadig for hurtigt, og tankerne kværner. Og den, der ikke kan styre sine tanker, ikke er ”master of the mind” er ilde stedt.

Det stressede menneske er ude af stand til at give sig selv omsorg og er desuden ret sjældent modtagelig for omsorg fra andre. At være god ved sig selv bliver en gåde, som mange går og bebrejder sig selv, at de ikke kan løse. Og da jeg jo som både menneske, terapeut og coach tænker ind i at skabe forudsætninger i stedet for bydende at kræve en bestemt handling, ved jeg naturligvis, hvordan du som stressramt menneske kan vikle dig ud af dette spind, med forventeligt godt resultat. Og da det jo stadig er sådan i menneskenes verden, at historier taler til os, ikke kun til vores bevidste, men også til vores ubevidste sind, kommer der nu en enestående metode, pakket ind i en sand beretning.

En veninde kontaktede mig kort før nytår. Hun spurgte, om jeg kunne hjælpe hende, for hun var gået i stå. Hun er ikke så nær en veninde, at jeg havde opfanget, at der var stilstand i hendes liv, så jeg stillede lidt forundret nogle spørgsmål om hendes situation. Og så sagde jeg ja. Til at hjælpe.

Det handlede om, at hun i sit private liv var gået, som hun selv kaldte det, helt i stå. Jobbet kørte upåklageligt, men privat var hendes liv sådan, at når hun som singlekvinde kom hjem, så fik hun lige hurtigt spist, og så stod den ellers på TV stort set hver aften. Krimier, dokumentarprogrammer, let fordøjelige programmer… – ingen variation og meget lidt social kontakt. Intet initiativ og mere og mere dårlig samvittighed, for nu havde det været sådan i stort set fem år, og heldigvis nu ved årets afslutning havde hun besluttet sig for, at der skulle ske noget.
For mig at høre handlede det om at skabe et løft og få skabt forudsætningerne for at lave et flow, for hvor mærkeligt det end kan lyde, stressede denne ”livsstil” hende. Hun følte, at hun spildte tiden; hun tænkte på sin alder og fremtidsperspektiver og mærkede, at hendes værdighed dalede. SÅ ikke en fysisk og arbejdsrelateret stress, men en personlig og følelsesmæssig af slagsen.
Og så gik vi i gang. Talte om, hvordan hun kunne skabe et bedre flow og styrke sin værdighed.

Og nu er situationen således, at hun på indersiden af sit tøjskab har hængt et stort stykke karton op. Hvorpå der står : Afvikle hængepartier.

For det at minimere stress og det at skabe flow handler om at afvikle hængepartier, som det første udgangspunkt.

Og listen blev lang, og listen er der , for at hun kan skrive på den ad hoc. Og at afvikle hængepartier skal jo ikke være en proces, der foregår i vildskab og som skal ordnes nu nu nu. Nej, det der virker for denne kvinde, er at der er en undertitel, der lyder: mindst et en gang om ugen. SÅ er der frihed til at vælge og så er hun ude af følelsen af, at det er en tvang. Hun har fået ordnet forsikringer, ryddet op i garagen, sorteret i kommodeskuffer, kontaktet dem fra efterskolen som hun hade udskudt, og sjovt nok et halvt år efter, er der intet på hendes liste. Det, der var helt uoverkommeligt, er nu barberet ned til ingenting.

Et er at afvikle hængepartier. Ligeledes fandt vi ud af, at det at skabe glæde og dermed generere overskud er lige så vitalt. Derfor har hun nu en visuel markør på sit køleskab; en glad smiley. Den husker hende på, at hun når hun har fri, skal skabe eller opleve mindst et lyspunkt hver dag. Om det er at sidde og nusse hendes kattekilling, om det er at gå en tur rundt om søen, om det er at tage i et indkøbscenter og lægge mærke til glade børn, om det er at sende en sjælfuld mail – det afgør hun selv, Men mindst et lyspunkt om dagen. Hun har overholdt dette, og ikke kun jeg, men også andre kommenterer på, at hendes udstråling og overskud er anderledes synligt og mærkbart.

Men nu skulle der jo ske noget særligt for hende. For kontrasten til det trivielle og forudsigelige sofa kartoffel liv var afgørende at holde i live. I hendes tilfælde blev det derfor til, at hun på indersiden af sit skab på badeværelset hængte endnu en seddel op. En seddel, hvor hun skriver ideer til ekstraordinære lyspunkter. Om det er kropsmassage, fodpleje og fiskespa, museumsture, dating, yoga eller noget helt andet afgør hun selv. Men hun styrker sin forventningens glæde ved altid at have noget for hende ekstraordinært at se frem til.

Hun havde i startfasen brug for, at der var et ekstraordinært lyspunkt hver 14. dag. Jeg ved, at det nu er rigeligt med et sådant en gang om måneden.
Og vupti; hun har mestret og hun har skabt flow. Og sværere er det ikke.
Det kan du også. Og at skabe flow er at afvikle stress.
Det kræver en indsats. Det gør alting. Men fortjenesten kommer hurtigt.

Og jeg ville ikke turde lade være.

Find din egen måde og husk, at du ikke nødvendigvis behøver visuelle markører. Du kan, som jeg, have en mail i din indbakke, hvor du tilføjer og sletter,. Blot er det væsentligt, at du har noget på skrift, for tendensen til at give sig selv et løfte mentalt – og så ikke overholde det, kender de fleste vist til.
En af de store amerikanske coaches, Anthony Robbins, har sagt det så fint. 20 procent af alle mennesker skriver deres mål ned. Ud af disse 20 procent, når 80 deres mål. 80 procent skriver ikke deres mål ned. Ud af disse 80 procent, er der 20 procent der når deres mål.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress Udbrændt – udbrændthed.

Er der bestemte signaler eller tegn man skal være opmærksom på.
Mange tror, at stress med efterfølgende udbrændthed kun rammer de svage.

Når et menneske har været stresset i lang tid, og således må betegnes som værende kronisk stresset, med hvad dertil hører af belastninger på krop og psyke, – samt med den effekt, som en sådan kronisk stresstilstand har på familie og arbejdsliv i form af manglende engagement og nærvær, begynder man at kunne tale om en tilstand af udbrændthed.

Om at være stresset

At være stresset betyder, at man mister grebet om evnen til at være nærværende og tilstedeværende.
Børn helt ned til 5-6 års alderen bruger ifølge de nyeste undersøgelser ordet “stresset”. Det har de naturligvis hørt et sted. Derhjemme, i børnehaven/skolen og via medierne.
Det er tankevækkende og peger på vigtigheden af, at vi som voksne forholder os til stress.
Så vi kender vores egne stresssignaler og har redskaber til at håndtere dem.

Stresscoaching til teams samt individuelt.

Stresscoaching er vigtigt, for både en menneskelig sundhed og en virksomhed.
Inden for stresscoaching skelnes imellem begreberne “Arbejdsbetinget stress” og “Privatrelateret stress”.
Stresscoaching er kommet for at blive, for menneskene har jo så travlt med deres jobs, deres projekter og deres familie.
Stresscoaching er orienteret imod at give dig enkle værktøjer og rammer, så du undgår stress og opretholder et flow.
Stresscoaching er aktuelt, fordi vi som mennesker udfordres af stress og må vide, hvad vi selv kan gøre for ikke at blive en del af stress.
Stresscoaching tilbydes af Uni Coaching og udføres udelukkende af certificerede coaches og specialiserede certificerede stresscoaches.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Hvordan kan du selv afvikle stress og bekymringsangst

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Hvordan kan du selv afvikle stress og bekymringsangst

Jeg har stor respekt for en af mine klienter.

En kvinde langt op i 60erne, der i forløbets udgangspunkt kom, fordi hun oplevede, at det var svært ikke længere at tilhøre arbejdsmarkedet.

Pludselig var der alt for megen tid, og selvom hun følte, at hun havde indstillet sig på sin tredje alder, forekom tiden lang, og når tiden er lang, kan tankerne gro. I hendes situation groede tankerne så meget, at de fik et stærkt anstrøg af angst. Så vi måtte i gang med at håndtere unødige bekymringer. For alle bekymringerne og spekulationerne havde sat sig i kroppen, så hun både havde en knugende fornemmelse i maven, hver morgen når hun vågnede – og en oplevelse af svimmelhed i alt for mange situationer.

Det har været et stærkt og godt forløb, for hun har været meget motiveret for netop at lære mentale værktøjer til at afvikle den stress, hun havde fået hobet op.

Vi har talt meget om fokus. Om hvordan energien går imod det, vi fokuserer på. Således at forstå, at når vi frygter og bekymrer os, ja så bevirker dette bekymringsfokus, at energien daler, gå på modet sænkes, initiativet bliver diffust, tankerne forvanskes og man kan hurtigt få bildt sig ind, at man ikke længere er noget værd, og at andre mennesker nok ikke orker at være sammen med en længere.

Omvendt går energien også den anden og bedre vej, når vi formår at skabe et fokus, der lægger en ramme, der skaber grobund og vækst, overskud og glæde, ro og tilstedeværelse.

Og det er slet ikke så svært…
Hvis man er mentalt stærk. Eller gør sig mentalt stærk.

Hun har altid bedt om hjemmeopgaver, og en af de sidste gange, hun var hos mig, fik hun den hjemmeopgave at beslutte sig for, hvilket fokus hun ville have hver eneste dag.

Og hun løste opgaven til bravour. Og hun inspirerede mig.

Da hun kom, fortalte hun, at hun nu havde givet hver ugedag en overskrift – et fokus.

Jeg kan ikke huske hendes ord præcist, men det var noget i retning af.

  • Spændende mandag
  • Lækker tirsdag
  • Udadvendt onsdag
  • Spontan torsdag
  • Luksus fredag
    Osv. osv.

Jeg måtte straks lave en egen liste. Den bliver sikkert revideret, men nu er den her, og jeg har den som en mail i min indbakke, så jeg lige kan læse den op og tro mig.

Energien stiger. For det, der inspirerede mig, var at jeg via snakken med hende blev bevidst om, at jeg stort set siden jeg gik i folkeskolen, har haft en træls fornemmelse af torsdage. Jeg kan huske, at det var nogle lange dage, hvor jeg på grund af en fritidsaktivitet først var hjemme omkring kl. 18 og stort set altid følte mig træt. Og på samme måde har jeg de seneste år sagt til folk: I skal helst ikke invitere mig til noget om fredagen, for fredag aften er jeg altid træt.

Denne ældre kvinde gjorde med sin opgave mig selv klart, at jeg ubevidst havde fået lavet et negativt fokus.

Og som jeg lærte på min coach uddannelse:

”Det er lige meget om du tror på at du vil lykkes eller ikke tror på, at du ikke vil lykkes. DU skal nok få det bekræftet ”

Det er fokus i sin reneste form.
Så min uge hedder nu

  • Gylden mandag.
  • Skarp tirsdag.
  • Gnistrende onsdag.
  • Berigende torsdag.
  • Fucking fed fredag.
  • Lykkelig lørdag
  • Stjernemættet søndag.

Og da jeg jo mener, at vi altid skal teste de virkemidler eller teknikker, vi har og får, kan jeg kun sige, at der testes igennem. Og nu savner jeg godt nok ikke energi. Og den stiger alligevel.

Skriv gerne dine ugedage til mig. Det inspirerer mig at vide, at det virker at arbejde med at sætte et fokus. Der afvikler stress, giver energi og ikke mindst selvtillid og modstandsdygtighed.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress Udbrændt – udbrændthed.

Er der bestemte signaler eller tegn man skal være opmærksom på.
Mange tror, at stress med efterfølgende udbrændthed kun rammer de svage.

Når et menneske har været stresset i lang tid, og således må betegnes som værende kronisk stresset, med hvad dertil hører af belastninger på krop og psyke, – samt med den effekt, som en sådan kronisk stresstilstand har på familie og arbejdsliv i form af manglende engagement og nærvær, begynder man at kunne tale om en tilstand af udbrændthed.

Om at være stresset

At være stresset betyder, at man mister grebet om evnen til at være nærværende og tilstedeværende.
Børn helt ned til 5-6 års alderen bruger ifølge de nyeste undersøgelser ordet “stresset”. Det har de naturligvis hørt et sted. Derhjemme, i børnehaven/skolen og via medierne.
Det er tankevækkende og peger på vigtigheden af, at vi som voksne forholder os til stress.
Så vi kender vores egne stresssignaler og har redskaber til at håndtere dem.

Stresscoaching til teams samt individuelt.

Stresscoaching er vigtigt, for både en menneskelig sundhed og en virksomhed.
Inden for stresscoaching skelnes imellem begreberne “Arbejdsbetinget stress” og “Privatrelateret stress”.
Stresscoaching er kommet for at blive, for menneskene har jo så travlt med deres jobs, deres projekter og deres familie.
Stresscoaching er orienteret imod at give dig enkle værktøjer og rammer, så du undgår stress og opretholder et flow.
Stresscoaching er aktuelt, fordi vi som mennesker udfordres af stress og må vide, hvad vi selv kan gøre for ikke at blive en del af stress.
Stresscoaching tilbydes af Uni Coaching og udføres udelukkende af certificerede coaches og specialiserede certificerede stresscoaches.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Stress og søvnproblemer

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Godnat og sov godt

Stress og søvnproblemer.

I løbet af de sidste 5 år er antallet af henvendelser til landets søvnklinikker og søvnlaboratorier fordoblet og søvneksperter mener, at ca. 10 procent af befolkningen lider af søvnproblemer som beskrevet ovenfor, også med en fælles betegnelse kaldet, insomni.

Insomni opstår pga. stress og depression.

Jeg er blevet kontaktet af en mindre virksomhed, hvor personalet har drøftet hvad de kan gøre for sig selv og hinanden på baggrund af følgende problemstilling:

Personalet sidder en dag i frokostpausen og finder tilfældigt ud af, at de fleste af dem har søvnproblemer. Det har stået på over lang tid, at man f.eks. ikke kan falde i søvn, man vågner tidligt på natten og ikke kan falde i søvn igen eller man vågner flere gange og sover lidt ind imellem. Det påvirker den enkelte forskelligt, men fælles for dem er problemer i løbet af dagtimerne med koncentrationen, træthed, irritation, følelsen af “søvngæld”, og tænker man tilbage, kan mange berette om forkølelser eller andre infektioner, som var svære at slippe af med.

Virksomhedens personale er “på”, når de er på arbejde, men også hjemme optages de af jobbet, hvor møder, telefonsamtaler og anden aktivitet planlægges. I deres fritid er deres kalendere fyldt med aktiviteter med børn, venner og fritidssysler, som det er svært at sige nej til.

Mange mennesker kan nikke genkendende til ovenstående historie. Netop kombinationen af et højt arbejdspres og en stresset fritid, har stor risiko for at påvirke den gode nattesøvn, ligesom stofskifte- og hormonprocesser forstyrres. Konsekvenserne ved dårlig søvn er bl.a., at den energi man normalt har til rådighed om dagen mindskes, og både det fysiske og det psykiske overskud svinder. Det mærkes både i arbejdslivet men i særdeleshed også i parforhold og privatliv i øvrigt.. Det påvirker humør, appetit, smertetærskel og på sigt også immunforsvaret.

Bestil et foredrag om stress og søvnproblemer, som binder de to problemstillinger sammen, og som inddrager konkret viden om stress, søvn, kroppens medspil og modspil, om kostens betydning og livsstil i øvrigt. Et foredrag som giver klarhed, bringer svar og handlemuligheder.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress Udbrændt – udbrændthed.

Er der bestemte signaler eller tegn man skal være opmærksom på.
Mange tror, at stress med efterfølgende udbrændthed kun rammer de svage.

Når et menneske har været stresset i lang tid, og således må betegnes som værende kronisk stresset, med hvad dertil hører af belastninger på krop og psyke, – samt med den effekt, som en sådan kronisk stresstilstand har på familie og arbejdsliv i form af manglende engagement og nærvær, begynder man at kunne tale om en tilstand af udbrændthed.

Om at være stresset

At være stresset betyder, at man mister grebet om evnen til at være nærværende og tilstedeværende.
Børn helt ned til 5-6 års alderen bruger ifølge de nyeste undersøgelser ordet “stresset”. Det har de naturligvis hørt et sted. Derhjemme, i børnehaven/skolen og via medierne.
Det er tankevækkende og peger på vigtigheden af, at vi som voksne forholder os til stress.
Så vi kender vores egne stresssignaler og har redskaber til at håndtere dem.

Stresscoaching til teams samt individuelt.

Stresscoaching er vigtigt, for både en menneskelig sundhed og en virksomhed.
Inden for stresscoaching skelnes imellem begreberne “Arbejdsbetinget stress” og “Privatrelateret stress”.
Stresscoaching er kommet for at blive, for menneskene har jo så travlt med deres jobs, deres projekter og deres familie.
Stresscoaching er orienteret imod at give dig enkle værktøjer og rammer, så du undgår stress og opretholder et flow.
Stresscoaching er aktuelt, fordi vi som mennesker udfordres af stress og må vide, hvad vi selv kan gøre for ikke at blive en del af stress.
Stresscoaching tilbydes af Uni Coaching og udføres udelukkende af certificerede coaches og specialiserede certificerede stresscoaches.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Som pårørende at hjælpe en stresset person

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stress og pårørende

Jeg modtager mange mails fra pårørende til stressede mennesker.

Pårørende, der er bekymrede og ser, at deres partner mv. har skiftet adfærd, og at årsagen hertil helt klart er stress. Mange giver udtryk for stor frustration, fordi de oplever, at det er besværligt at komme igennem med budskabet om, at de ønsker det bedste for deres pårørende, og at de er inderligt bekymrede over, at vedkommende tydeligt har ændret adfærd og ikke længere udviser det overskud og nærvær, som de plejer. Mange spørger mig:
Hvad skal jeg gøre.

Jeg har i det nedenstående gengivet en foresprøgsel. Og tilføjet mit svar.
Håber, at det også inspirerer dig, så stressen ikke får overtaget.

Læs engang: 

  • Hej Sonne
    Har læst artiklen om pårørende til stress ramte. Synes det var meget behjælpeligt og sigende. Men har alligevel et spørgsmål. Hvis man har en der står en rigtig tæt og er bekymret for, at denne person har ramt “muren” og er blevet stresset, men ikke vil acceptere det og ikke vil finde professionelt hjælp. Hvad kan man så gøre som pårørende, uden at lyde, som et “dumt svin”, som vil tvinge personen til det?

 

  • Det er et godt spørgsmål der stilles.
    Som jeg har skrevet et sted, er et stresset menneske ude af stand til at give sig selv omsorg. Derfor vil du som pårørende kunne komme igennem ved at give udtryk for det, du bemærker, på en mil og omsorgsfuld måde.
    Skal jeg gøre det helt konkret for dig, vil jeg sige:
    Giv din pårørende et varmt tæppe, tag vedkommende i hænderne og sig:
    Jeg kender dig. jeg ved, hvordan du er, når du er i balance. Jeg holder så meget af dig, at jeg er blevet bekymret på det sidste.
    For jeg bemærker, at du gør og siger sådan og sådan, hvilket slet ikke er dig…
    Jeg ønsker kun det bedste for dig, og har eksempelvis læst på en hjemmeside, at der er gode muligheder for at lære at håndtere stress.
    Jeg tager gerne med dig, hvis du har brug for det. Men tag dette som et budskab om, at jeg står ved din side og kun ønsker dig det bedste”.Så er jeg ret sikker på, at du kommer igennem med dit budskab.

 

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at maile igen.Du kan også ringe til mig i min telefontid, hverdage mellem 08 – 8.30
Telefon: 7553 – 7803 eller 2066 8803.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

 

——————————Eksempel slut—————————–

Læs mere på siden:

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress Udbrændt – udbrændthed.

Er der bestemte signaler eller tegn man skal være opmærksom på.
Mange tror, at stress med efterfølgende udbrændthed kun rammer de svage.

Når et menneske har været stresset i lang tid, og således må betegnes som værende kronisk stresset, med hvad dertil hører af belastninger på krop og psyke, – samt med den effekt, som en sådan kronisk stresstilstand har på familie og arbejdsliv i form af manglende engagement og nærvær, begynder man at kunne tale om en tilstand af udbrændthed.

Om at være stresset

At være stresset betyder, at man mister grebet om evnen til at være nærværende og tilstedeværende.
Børn helt ned til 5-6 års alderen bruger ifølge de nyeste undersøgelser ordet “stresset”. Det har de naturligvis hørt et sted. Derhjemme, i børnehaven/skolen og via medierne.
Det er tankevækkende og peger på vigtigheden af, at vi som voksne forholder os til stress.
Så vi kender vores egne stresssignaler og har redskaber til at håndtere dem.

Stresscoaching til teams samt individuelt.

Stresscoaching er vigtigt, for både en menneskelig sundhed og en virksomhed.
Inden for stresscoaching skelnes imellem begreberne “Arbejdsbetinget stress” og “Privatrelateret stress”.
Stresscoaching er kommet for at blive, for menneskene har jo så travlt med deres jobs, deres projekter og deres familie.
Stresscoaching er orienteret imod at give dig enkle værktøjer og rammer, så du undgår stress og opretholder et flow.
Stresscoaching er aktuelt, fordi vi som mennesker udfordres af stress og må vide, hvad vi selv kan gøre for ikke at blive en del af stress.
Stresscoaching tilbydes af Uni Coaching og udføres udelukkende af certificerede coaches og specialiserede certificerede stresscoaches.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: