SONNERASMUSSEN.DK

Styrket selvværd og mere personlig udstråling.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Styrket selvværd og mere personlig udstråling

Jeg har arbejdet med adskillige unge erhvervskvinder

Fælles for dem har været, at de har ønsket sig et styrket selvværd og en mere kraftfuld personlig udstråling. Nogle af dem har sagt jeg kan godt sælge, men når salget så er slut, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, jeg blive ligesom til ingenting.

Andre har sagt jeg føler mig som en pæn dukke i nogle pæne spadseredragter, men jeg føler mig hul og ligegyldig. Jeg føler mig ligegyldig som kvinde, og er kun noget, når jeg er på arbejde. Og atter andre har gjort billedet endnu mere nuanceret ved at beskrive, at jeg kan godt tage aftenmøder og virke stærk og sikker, men når arbejdet er udført, løber jeg skræmt som en hare tilbage til min bil, skræmt fra vid og sans over det, der måske lurer i mørket.

Uanset om det er et…

  • mindreværd, en angst, et rollespil, en tomhedsfornemmelse der ligger til grund for, at de respektive kvinder opsøger en terapeut, er der altid flere veje at gå som NLP-terapeut. Det betyder da også, at hvert forløb bliver individuelt. Med nogle klienter tales der meget for at bevidstgøre tanker og stemninger. Med andre ligger der et oplagt stykke behandlingsarbejde via hypnose. Fra hypnose kan et forløb bevæge sig over i integration af indre dele, der slås med hinanden, og hvor det er nødvendigt at bygge bro.

Hvad er det, der gør, at det nogle gange er hypnose, andre gange samtaleterapi, andre gange delintegration, tidslinierejser eller traumemodellen, der kommer på banen? – spørger du måske.

Det er en fornemmelsessag som terapeut at vurdere

Og jeg synes, at min menneskeindsigt og store viden om terapeutiske teknikker gør det naturligt at vide, hvad der virker hvornår. Det kan nogle gange være problematisk, når folk kommer for at få hypnose, for det har de forinden besluttet sig for, og jeg så som terapeut vurderer, at det højere formål vil kunne nås måske endnu bedre med kognitiv samtalebehandling. Så laver jeg tit et kompromis.

Med hensyn til erhvervskvinderne har jeg oplevet en stor åbenhed og nysgerrighed for at lære og forandre sig, og også indimellem nogle fantastiske mennesker, der havde svært ved at være lige så kvindelige, som de inderst inde gerne ville. Det er muligt at balancere forholdet mellem den kvindelige og mandlige udstråling, og det har jeg tit benyttet mig af især med erhvervskvinder.

Jeg tror bl.a. at hvis man virkeligt vil gøre karriere, må man finde sin egen form for ikke at blive for stereotyp og dermed give afkald på et autentisk udtryk.

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 okt, 2018

Læs mere i samme kategori:

Styrket selvværd og mere personlig udstråling.

Jeg har arbejdet med adskillige unge erhvervskvinder

Fælles for dem har været, at de har ønsket sig et styrket selvværd og en mere kraftfuld personlig udstråling. Nogle af dem har sagt jeg kan godt sælge, men når salget så er slut, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, jeg blive ligesom til ingenting.

Drillet og mobbet i skolen

Jeg arbejder tit med børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole fordi de bliver drillet og mobbet.Generelt vil jeg sige, at børnenes problemer befinder sig enten på et fagligt plan, et socialt plan eller et personligt plan.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Drillet og mobbet i skolen

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Drillet og mobbet i skolen

Jeg arbejder tit med børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole fordi de bliver drillet og mobbet.Generelt vil jeg sige, at børnenes problemer befinder sig enten på et fagligt plan, et socialt plan eller et personligt plan.

  • Børn, der har problemer på det faglige plan, er børn, der ikke har troen eller evnen til at læse og skrive lige så udviklet, som de gerne vil. Børn, der kløjes i matematikstykkerne, eller børn, der synes at engelsk og tysk er nærmest umuligt at lære.
  • Børn med problemer på det sociale plan, er børn, der hyppigst bliver drillet eller mobbet. Børn, der af den ene eller anden grund ikke rangerer højt i klassens hierarki eller skolegårdens scenarium.
  • Børn med personlige problematikker, er børn, der lider af angst eller fobiske tilstande, børn, der er triste, børn, der reagerer med et stærkt temperament(hysteri/aggression/grådanfald mv.) og børn, der føler så lavt et selvværd, at de ikke har gå på mod og gejst i skolemæssig og kammeratlig sammenhæng.

Ethvert barns problemfelt er naturligvis individuelt, og der kan sagtens være problemer på mere end ét plan på samme tid.

Jeg vil her nævne et eksempel med en 9-årig dreng, der kom til mig. Umiddelbart gav han et indtryk af at være en kæk dreng. Han havde let ved skolefagene og havde mange venner, både i klassen, parallelklassen og på fritidshjemmet. Dog var han også temmelig følsom, og det skete mindst én gang om unge, at smådrilleri som et øgenavn eller at han blev overhalet i frugtbodskøen af de større elever kunne slå ham temmelig meget ud. Han gik da med forvirring og tristhed inden i sig, prøvede at lade som ingenting, men når hans mor så hentede ham, kunne hun altid mærke, når der var noget galt, og han græd så meget i bilen hjem.

Det, der bekymrede moderen, var, at han om sig selv sagde “det er også fordi jeg er en idiot, at de driller mig”.

Moderen, der selv var pædagog, kunne se, at drengen fungerede godt i mange sammenhænge og forsøgte at få ham til at fokusere på det, der virkede godt for ham, men drengen vendte altid ind i konklusionen “jeg er en idiot indeni, og de tør derfor driller og mobbe mig”.

Så mor og søn kom til mig for at få hjælp til at kunne håndtere hverdagens små konflikter på en anden måde, og for at tale om, om det kunne lade sig gøre at ændre drengens indre selvopfattelse til noget mere konstruktivt.

For at blive fortrolig med drengen og sikre et godt resultat, arbejdede vi først med den “lille problematik”, som jeg kaldte den i mit hoved, nemlig temaet omkring at kunne håndtere hverdagens små knubs.

Ved en samtale, hvor moderen ikke var til stede, beskrev drengen på foranledning af mine spørgsmål, at han følte det som om der var nogle huller i hans krop, lige omkring hjertet og maven, og der kunne drillerierne komme ind, og så kunne de ikke finde ud igen.

Drenge på 9 år tænker meget konkret. Som regel.

Det var i hvert fald tydeligt for mig, at denne dreng tænkte konkret, så jeg spurgte: Hvis de huller skal lappes, hvordan kan du så gøre det?

Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvordan man lapper usynlige huller, men til sidst havde drengen et forslag:

Jeg kan lappe det med sådan noget supermandscreme, så jeg bliver usårlig .

Altså gennemførte jeg en mindre visualisering, hvor drengen lappede disse indre huller, og jeg arbejdede med selv at lade drengen tænke på skoledagene fremover, og instruerede ham i, hvordan han kunne lappe hullerne før frikvartererne, hvis det blev nødvendigt.

Anden gang kom drengen og fortalte glad, at han nu ikke havde grædt én uge.

Jeg har kun fortalt min mor lidt, sagde han. For jeg tror ikke, at hun kan forstå det, men jeg er faktisk blevet overhalet i køen ved frugtboden, og jeg har ikke været ked af det.

Der var stadig nogle problemer, hvis drengen blev kaldt øgenavne, eller hvis nogle af ans bedste venner blev drillet. Drengen udtrykte: det er som om, det rammer mig på en anden måde, men jeg kan ikke fortælle dig hvordan.

Denne behandling endte dermed, at vi lavede en ny visualisering, hvor drengen arbejdede med et beskyttende, igen usynligt, skjold, som han kunne sætte op omkring sig, hvis han fornemmede, at der var drillerier i luften. Jeg gjorde meget ud af i behandlingen at informere om, at skjoldet ville beskytte ham, og at gode følelser sagtens kunne gå igennem. Han kunne selv variere størrelsen på skjoldet.

Jeg aftalte nu med moderen, at de først skulle kontakte mig igen, hvis det blev nødvendigt, og hun ringede efter 4 uger. Han har det godt, sagde hun. Han har ikke grædt i bilen hjem en eneste gang. Han er blevet bedre til at bide fra sig, og står lidt mere på sin ret. Han er ikke bange for noget børn eller hvad de siger, fortalte hun.

Moderen havde dog stadig et ønske om, at han kunne få bearbejdet det med, at han gik og kaldte sig selv for en idiot. Vi aftalte, at moderen skulle tale med drengen, og når han syntes, at “idiot” følelsen kom op, skulle de ringe med det samme.

De har ikke ringet endnu.

Denne case ligger nogle år tilbage. Jeg mødte for nogle uger siden tilfældigt moderen på indkøb i byen. Hun hilste hjerteligt på mig og fortalte, at det ikke var fordi, at de ikke ville bruge mig, men “det der med at være en idiot” var altså åbenbart forsvundet. Jeg bad hende hilse den kække dreng. Han var sjov, og et af eksemplerne på, at børn er gode at arbejde med, fordi de sjældent hænger fast og fordi de har så let en tilgang til det symbolsk og samtidig til det konkrete plan.

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 aug, 2018

Læs mere i samme kategori:

Styrket selvværd og mere personlig udstråling.

Jeg har arbejdet med adskillige unge erhvervskvinder

Fælles for dem har været, at de har ønsket sig et styrket selvværd og en mere kraftfuld personlig udstråling. Nogle af dem har sagt jeg kan godt sælge, men når salget så er slut, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, jeg blive ligesom til ingenting.

Drillet og mobbet i skolen

Jeg arbejder tit med børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole fordi de bliver drillet og mobbet.Generelt vil jeg sige, at børnenes problemer befinder sig enten på et fagligt plan, et socialt plan eller et personligt plan.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned.

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Af Lilholt bliver der med et leveret et billede af en mur, som vi kan elske ned

Associationerne flyver frit og muren mellem mennesker er hermed også mulig at elske ned. Hvis vi vil og hvis vi tør. Og hvis vi prøver.

Der er for mig at se mange døre, vinduer og sprækker i menneskenes mure.

Og da fortidens døre jo sjældent åbnes uden knirken, er vores udfordring, at vi selv må beslutte os for at overvinde egoets bitterhed, sorg, skuffelser og uretfærdighed, græmmelse og had.

På samme måde som i Betlehem, hvor manifestationen dog er af langt mere alvorlig og fysisk karakter.

Tilgivelsen som forudsætning og mestringsstrategi

Det er så nemt at sige, at vi må åbne fortidens døre, støve rummene lidt af og tilgive. Da præsten holdt tale til min datters konfirmation i starten af maj, talte han om tilgivelse. Og når jeg taler med par, hvor der er faldet hårde ord, været utroskab, og stemningen i lang tid har været præget af kamp og frygt, kan det godt være, at ordene om tilgivelse bliver hørt, men det rungende spørgsmål ”hvordan skal vi gøre det ??” ekkoer frem og tilbage,.

Billedet med muren giver den mulighed, at man da om ikke andet kan tage et par sten ud, skabe en udsigtspost og måske få øje på den fugl, der sidder og pipper i det første morgengry, som Lilholt synger. Og måske endda kan lave den mentale konstruktion af, hvordan det ville se ud at stå på den anden side af muren og også kigge ind af en sprække. For jeg tror, at det at kunne skue indefra og ud – og udefra og ind er en nødvendig forudsætning for at kunne tilgive og komme videre.

Det er en individuel proces at tilgive

Jeg har talt med mange, der tror, at det at tilgive er at glemme og fortrænge.
Mange, der netop ikke hverken kan eller vil tilgive, fordi de sår, der er blevet påført, er så smertelige, at det må enten hævnes eller bearbejdes. For mig at se er det at tilgive ikke at glemme. Snarere tænker jeg, at det at tilgive er at vælge en vej. Hvor vi fortsætter på trods af smerten og fokuserer på de grunde, vi selv har indflydelse på.

For når vi eksempelvis er i en kærlighedsrelation, der har været smertelig, heles vi når vi mærker, at den gode grund til at blive -på trods af smerten-, er at kærligheden er større end smerten og stærkere end hadet.

For nogen mennesker er første skridt i en tilgivelsesproces at kunne tilgive sig selv for ikke at kunne tilgive.

For andre er det at undersøge, om evnen til at ”give til” en anden, hvad man kunne give, før konflikten kom i vejen, en måde at bevæge sig på.

Et er sikkert. Man kan ikke alene beslutte sig intellektuelt for at tilgive.

Lilholts billede med muren åbner for, at vi nærmer os beslutningen om at lade det onde og usagte være og mærke og sanse, at det er lige nu, at vi har valget. Om at elske muren og murene ned mellem dig og dine tænkeligt kære, uanset om der er gået 2 eller 2000 år.

Min personlige erfaring er, at forudsætningen for at tilgive er at bringe sig i en stemning, hvor det er muligt at se sig selv og den anden og situationen i et andet lys og perspektiv.
Og denne stemning skal tit hjælpes på vej af noget udefra kommende.
Tak til Lilholt, hvis melodi blev en af stierne på min egen vej, en weekend i maj.
Her er et par Youtube klip med Lars Lilholt, jeg bedrøves samt bliver bedrøvet,.

Start med “God aften Danmark”, og lyt bagefter til sanger “Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned”.

Af Christel Sonne Rasmussen - 16 jan, 2017

Læs mere i samme kategori:

Styrket selvværd og mere personlig udstråling.

Jeg har arbejdet med adskillige unge erhvervskvinder

Fælles for dem har været, at de har ønsket sig et styrket selvværd og en mere kraftfuld personlig udstråling. Nogle af dem har sagt jeg kan godt sælge, men når salget så er slut, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, jeg blive ligesom til ingenting.

Drillet og mobbet i skolen

Jeg arbejder tit med børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole fordi de bliver drillet og mobbet.Generelt vil jeg sige, at børnenes problemer befinder sig enten på et fagligt plan, et socialt plan eller et personligt plan.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

En lille bøn til alle.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

En lille bøn til alle.

Nogen har måske bemærket, at jeg benytter mig af og bruger citater fra Lars Lilholts tekster og sange.

Det vil jeg igen gøre med dette indlæg. Ordene, som jeg vil citere, er: ”Der er altid en bøn, en bøn man kan bede”. Ordene er taget fra Lars Lilholts sang ”En morgen i Amsterdam”.

Og hvorfor har jeg så en bøn til jer, der kommer her og besøger min Weblog?

Jo det har jeg, fordi jeg gerne vil inviterer til at flere benytter sig af at kommentere på indlæg som jeg løbende skriver.

På mit forum, og i min brevkasse er der desuden direkte mulighed for at oprette og starte egne indlæg med spørgsmål eller problemstillinger, dilemmaer som man ønsker svar på fra min side, såvel som andre brugere kan give feedback.

Pointen i denne bøn, som jeg har til jer, handler om.

Jeg synes, at det er berigende, at andre skriver deres kommentarer og herigennem giver deres meninger til kende. Ros såvel som ris er altid velkomment til det, som jeg selv skriver om på bloggen.

En anden nok så vigtig og en faktisk endnu mere berigende pointe er, at alle de indlæg og spørgsmål som oprettes på mit forum/brevkasse anser jeg som værende værdifulde for os alle, ikke bare for mig, men i endnu højere grad også for alle dem, som læser.

Og hvorfor så det?

Jo, fordi det er jeres helt egne indlæg. Indlæg som er skrevet fra hjertet – og med hjertet i glæde som i sorg og ikke alene mine svar på disse indlæg er berigende, men så sandelig er også jeres indbyrdes svar til hinanden værdifulde for den person som har oprettet spørgsmålet/indlægget efterfølgende at læse ikke bare mine svar men i særdeleshed også de mange fine råd i indbyrdes kan dele med og mellem hinanden.

Jeg har arbejdet terapeutisk siden midten af 90erne, og har mødt mange mennesker, der skønt de befinder sig i et aktuelt dilemma og føler sig svækkede, samtidig indeholder mange ressourcer. Det er disse ressourcer og den viden, som jeg ved, at I alle sidder med, som jeg beder til, at I lidt mere flittigt øser ud af og indbyrdes deler.

I al sin enkelhed opfordrer jeg til mere ressource deling, og det gør jeg fordi mine oplevelser og erfaringer i og arbejde altid har vist og lært mig, at vi selvsagt kan tage et lille dyk, men vi kommer altid oven på igen, og det er den erfarings deling, som jeg beder til bliver indbyrdes delt, lidt mere flittigt.

Særlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

Kolding.

Af Christel Sonne Rasmussen - 16 jan, 2016

Læs mere i samme kategori:

Styrket selvværd og mere personlig udstråling.

Jeg har arbejdet med adskillige unge erhvervskvinder

Fælles for dem har været, at de har ønsket sig et styrket selvværd og en mere kraftfuld personlig udstråling. Nogle af dem har sagt jeg kan godt sælge, men når salget så er slut, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, jeg blive ligesom til ingenting.

Drillet og mobbet i skolen

Jeg arbejder tit med børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole fordi de bliver drillet og mobbet.Generelt vil jeg sige, at børnenes problemer befinder sig enten på et fagligt plan, et socialt plan eller et personligt plan.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Håb og frygt dræner.

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.

Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

Jeg giver aldrig slip på håbe.En udtalelse er tit vendt tilbage til mig i min erindring.

Det var en mand, midt i 40erne. Han havde mange fiaskoer bag sig. Var skilt, havde kun sporadisk kontakt med sine børn, flakkede rundt på jobmarkedet og var ikke stolt af meget. Hårdt for en maskulin identitet.
Alligevel blev han ved at generere ideer og søge muligheder for at skabe en bedre kontrast til de mange nederlag.

Da jeg spurgte ham:

  • Hvad er det, der motiverer dig? hvorfor giver du ikke op? eller i det mindste søger en anden strategi, for det du har gjort, skønt mange ideer, har jo ikke virket?

Ja så svarede han:

  • Jeg giver aldrig slip på håbe.

Det var jo egentligt slet ikke svar på spørgsmålene, men det var tydeligt, at det var hans filosofi, – bliv ved at håbe, for så skal det nok gå. Og han havde sine egne bud på, hvad han håbede på. Som de fleste jo har.
Jeg har bemærket, at han flere år senere formenyligt stadig håber, men ikke har formået at lave de ændringer i sit liv, som han drømte om og beskrev år tilbage.

Da jeg fornyligt i en skønlitterær roman, hvor der jo midt i en intens historie kan være små guldkorn om livet, læste ”håb og frygt dræner”, tænkte jeg, ja netop”.

Jeg ved godt, at jeg har skrevet om håb, forventninger og frygt før.

Det er et stort emne, og alligevel vil jeg gerne knytte nogle aktuelle tanker til disse fænomener eller sindstilstande, om du vil for jeg er enig med romanens hovedperson om, at det dræner at håbe, hvis vi kun håber. Og det dræner at frygte, hvis vi kun frygter.

Og ikke ved, hvordan vi mentalt og følelsesmæssigt kan skifte spor. For at undgå håb og frygt er ikke essensen, snarere at blive langt mere bevidste om, hvordan disse kommer inden for egen indflydelse, er interessant og giver energi.

Derfor alligevel her et par tanker i februar 2014 om håb og frygt.

  • Bliv ved at håbe, men placer håbet det rette sted i konteksten.
    Det eneste sted, hvor jeg synes, at det giver mening kun at håbe, er når man spiller lotto eller andre spil i samme kategori.

Haab_og_Frygt4For udover at betale 40 eller 50 kroner, afhængigt af om man spiller uden eller med joker, har man ingen indflydelse på at vinde. Som regel er det så også en overkommelig skuffelse, når man dagen efter står i kiosken og igen må sande ”desværre, heller ikke denne gang var der gevinst”…- selvom der godt kan være gået ”konen i æggene” i den på vej hen til kiosken —”når jeg vinder, så vil jeg bruge pengene til ….”
Alle andre steder, hvor vi har drømme og ønsker , kan håbet bruges konstruktivt, hvis som jeg anfører ovenfor, placerer håbet det rette sted i konteksten.

At håbe og at forvente hører sammen, men giver forskellige effekter.

Leg med følgende tankeeksperiment:

  • Jeg håber, at jeg smider 5 kilo inden det bliver sommer og strandtid igen.Contra
  • Jeg forventer, at jeg smider 5 kilo, inden det bliver sommer og strandtid igen.

For mig at se er det helt tydeligt, hvad der i disse udtalelser giver energi og hvad der dræner energi.

Haab_og_Frygt7Så bare for at slå det fast med syvtommersøm.

Kun at håbe gør, at det bliver ved tanken. Det er en drøm.
Den er fin, men sandsynligheden for, at der sker mere og at en fast plan lægges, er skrøbelig og tit slet ikke til stede. Men man håber …

  • Når vi derimod udtrykker, at vi forventer, at noget vil ske, er der en anden viljestyret beslutsomhed bag. Og vi er indstillede på, at vi er nødt til at sætte handling bag.

Og det er underordnet om det at møde en ny kæreste, at minimere underskuddet på kassekreditten, at komme på ferie, at have det bedre med sine teenagere, sin chef, sine erindringer. I det øjeblik, du beslutter dig for, hvad du ønsker og forventer, ja så er du i gang med at holde dine kræfter langt mere samlede, så du mere eller mindre bevidst bevæger dig ud af den vej, hvor du forventer noget. Og så kommer det fine.

  • Når man så netop forventer noget, eksempelvis: Jeg forventer at smide de 5 kilo, inden det bliver sommer og strandtid igen, så kan du derpå håbe, at det går endnu lettere, end du havde regnet med.

Så helt enkelt sagt:

  • Placer håbet det rigtige sted, for ellers dræner det.
  • Placer håbet det rigtige sted, for ellers lader du andre, andet eller omstændighederne afgøre, hvad der kommer til at ske.
  • Vil du give slip på den indflydelse?

Frygt dræner.

Håb og frygt drænerDet er jo ingen hemmelighed under solen, at vi mister energi, når vi frygter. Frygt er en sindstilstand eller en følelsesmæssig reaktion, der har med aspekter i vores fremtid eller i vores konstruerede fremtid at gøre.

Hvor sorg og fortvivlelse tit er orienteret mod noget, der var, er frygt som en form for angst, vendt i mod det, vi tror eller ængstes over kan ske. Derfor er der med følelsen frygt forbundet bekymringer og tit en undvigende adfærd.

  • Jeg vil i denne tekst ikke give en lang opskrift på, hvordan du håndterer frygt. For der er så mange af slagsen, og afhængigt af, hvad der har udløst frygten, er forskellige virkemidler en mulighed.

Det, jeg dog vil tilføje, er at du må overveje, i hvilket omfang og hvor længe du vil være i frygtens vold.
For også her har du et valg. Og et af de mest ligevægtsskabende valg er at afklare, hvad du ønsker at erstattet frygten med.

For det handler ikke om, at du skal eller kan skabe en tilværelse, hvor du ikke frygter. Snarere er det væsentligt, at du lærer at mestre det, du frygter, når det er der. Sådan at du finder dine måder at holde kræfterne samlede på, så du kan vælge indstilling (holdning) og der på en handling.

Et eksempel.

En kvinde kom til mig, og som så mange andre før og efter hende, udtrykte hun frygt for at blive ensom.
Hun var nyskilt på eget initiativ, og lettelsen over ikke længere at være presset af de skænderier og uindfriede forventninger, hun og partneren havde haft indbyrdes, var nu i aftagende.

Håb og frygt for ensomhedHun sagde:

  • ”Og nu står jeg her. Jeg har en del muligheder. Er børnefri en uge ad gangen. Har søde veninder, men har ikke rigtigt noget, som jeg er begejstret for. Ingen hobby, ingen passion. Gad bare godt at have en sød kæreste. Og har været en del ude i byens natteliv, men føler ikke, at han skal findes her, og tror ganske enkelt ikke på datingsites. Jeg ved, at jeg er sådan en, der skal møde et menneske, før jeg ved, om det er noget, jeg skal gå ind i”

 Og så er der det, som hun sagde:

  • Tænk nu, hvis det ikke lykkes for mig. Så er jeg rædsomt bange for at blive ensom.

Og hver gang hun talte om ensomheden, blev hendes stemme mat, hun udtrykte at hun mistede energi og nærmest var holdt op med at stole på, at hun kunne blive lykkelig, og var så småt ved at miste sin tro på kærligheden.

Det, at frygten for ensomheden ”lammede” hende så meget, anså jeg for det vigtigste punkt for at bryde den negative spiral af tanker og manglende adfærd, som hun beskrev.

Derfor fik hun følgende opgave:

  • Hvad frygter du ikke?
  • I hvor lang tid vil du være ensom, før du vælger at gøre noget andet?
  • Hvad er ikke det værste ved at være ensom?
  • Og hvad skal du hver dag gøre, for at signalere, at du træffer et valg nu. Et valg, hvor du hver dag signalerer over for dig selv, at du vælger at stole på, at det bedste eller det rigtige nok skal ske?
  • Hvad er den største forskel for dig på at være alene og på at være ensom?

Håb og_FrygtNår jeg nævner dette sidste aspekt også her, med at vi har et valg, og så binder en sløjfe ved at fokusere på at bygge tilliden op til, at det bedste eller rigtige nok skal ske, skyldes at jeg oplever, at tillid – det at stole på – er den ligevægtsskabende ressource, der allerbedst erstatter frygt.

Jeg tænker nemlig, at når vi frygter, så er det fordi, vi rent mentalt konstruerer nogle scenarier, hvor vi er bange for, at der vil ske noget slemt eller noget forkert.

For at skabe et konstruktivt match, må vi derfor dreje den en kvart omgang og som valg tænke, at hvorfor skulle det bedste eller det rigtige ikke ske.

Det tankevækkende er, at vi jo altid får bekræftet det, vi fokuserer på. Og det er dermed dig, der må afgøre, om du vil lave en negativ eller positiv selvforventning og selvopfyldende profeti.

Er du en af dem, der har erfaring med at både håb og /eller frygt kan dræne.

Er du en af dem, der synes, at det er besværligt at ændre indstillingen eller adfærden, så skal du vide, at der altid er mindst en mulighed, du har overset.

Jeg ønsker alle er kommende godt forår.

Hilsen.
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 16 jan, 2016

Læs mere i samme kategori:

Styrket selvværd og mere personlig udstråling.

Jeg har arbejdet med adskillige unge erhvervskvinder

Fælles for dem har været, at de har ønsket sig et styrket selvværd og en mere kraftfuld personlig udstråling. Nogle af dem har sagt jeg kan godt sælge, men når salget så er slut, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, jeg blive ligesom til ingenting.

Drillet og mobbet i skolen

Jeg arbejder tit med børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole fordi de bliver drillet og mobbet.Generelt vil jeg sige, at børnenes problemer befinder sig enten på et fagligt plan, et socialt plan eller et personligt plan.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Motivation

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Om at arbejde med motivation og motivationsstrategier.

Motivation og motivationsstrategier på en enkel og dynamisk måde.

Motivation og personlig udvikling af strategier.

At sætte sig op til den allerbedste præstation, har en afgørende betydning.

Et af de områder, hvor coaching er allermest givende og berigende, er indenfor motivation.
Bl.a. på grund af, at coaching har været anvendt og videreudviklet inden for sportsverdenen, hvor motivation og det at kunne motivere sig, sætte sig op til den allerbedste præstation, har en afgørende betydning.
Det at være i kontakt med sin motivation og dermed i kontakt med evnen til at motivere sig selv er en evne, som alle mennesker har, men knap så mange er bevidste om.
Det er her, at coaching kommer ind i billedet.

Uni Coaching arbejder med motivation og motivationsstrategier på en enkel og dynamisk måde.
Og har nogle enkle grundregler, som der arbejdes og trænes med.
Og lad mig invitere dig til at læse om, hvilke refleksioner, jeg gør mig om motivation.
Og gør dig klart, inden du læser videre, at denne side beskriver arbejdet med motivation i forhold til individuelle personer.
Naturligvis kan teorierne overføres til teams, men mit fokuspunkt ligger her på arbejdet med individuelle personer.

MOTIVATION
Når man ser ordet motivation, er det nærliggende at dele ordet op, så den første stavelse MOTIV træder tydeligt frem.
For at kunne motivere sig, fordrer det, at man bliver bevidst om, hvilket motiv man har til overhovedet at gøre noget andet.
Man kan i stedet for ordet MOTIV også sige GRUND. Forstået på den måde, at man med sig selv må vide, hvilket motiv eller hvilken grund, der er i spil. Og så går opdagelsesrejsen i gang.

Lad os tage et eksempel frem omkring motivation.
En person vil gerne kunne motivere sig til at opnå sin idealvægt/bemærk, at jeg skriver “opnå sin idealvægt”, og ikke skriver “at vedkommende vil tabe sig 10 kilo”.
På spørgsmålet om, hvad det er for et motiv, der trækker dette mål frem i lyset, kommer der mange svar.

Du får hermed nogle af dem.

  • Personen vil.
  • Kunne føle sig tilpas med sig selv.
  • Vil kunne gå i lækkert tøj og vide, at han ser godt ud.
  • Vil gerne møde en kæreste og ikke føle sig flov over sin egen krop.
  • Vil også gerne have et bedre helbred.
  • Og vil også gerne være fri for den indre kritiker og den indre kamp, det hidtil har været, hver gang, der kommer noget lækkert og fedende på bordet.Blot for at nævne et par stykker.

Det, som coachingen nu handler om, er at afklare, hvilket motiv der er det allervigtigste. For alle svarene er vigtige. Men for at kunne motivere sig selv, må man gøre sig helt klart, hvad der er allervigtigst.
Denne person fandt ud af, at det der var allervigtigst var, at føle sig godt tilpas i selskabet med en potentiel kæreste.

Selvom dette forekommer fuldkommen indlysende, så er det et værktøj af højeste kvalitet.
For når denne person næste gang udfordres af lækker mad, dovenskab i stedet for at løbe en tur, og Coca Colaen i stedet for vandglasset, ja så vil det have en højnende effekt, at personen tænker “jeg vil kunne føle mig tilpas med en kæreste”. Og så er det slet ikke en kamp at lade være med det ene eller det andet og gøre noget bedre og berigende i stedet for.

Når man har fået prioriteret, hvad der er det allervigtigste motiv, følger de positive sidegevinster i form af de øvrige besvarelser automatisk med.

Lige en lille “krølle” med hensyn til, hvorfor jeg formulerer “at opnå sin idealvægt” i stedet for “at tabe sig 10 kg.”

  • Sindet vil gerne have succes. Sindet vil gerne opnå noget andet og bedre end det, vi har.
    Og sindet bryder sig generelt ikke om at tabe.
    Derfor bryder sindet sig heller ikke om at tabe sig. På den måde at forstå, at der kommer ubevidste negative billeder frem, når man tænker “jeg vil tabe mig”.
    Går vi på en gade og taber vores tørklæde eller handske, bøjer vi os ned og samler det op igen. Og hvis du er et af de mennesker, der faktisk har haft tabt dig, men igen har taget de fæle kilo på, ja så forstår du meningen med netop at opnå din idealvægt.
    For sindet genererer langt nemmere de støttende kræfter, der skal til, når vi sætter os realistiske mål, der handler om det, vi vil opnå.

Bare et eksempel for at vise, hvad motivation og coaching også er.

For motivation handler meget om, hvorvidt vi bevæger os væk fra eller henimod noget.
Og sindet vil helst bevæge sig henimod noget andet og bedre.

  • Coaching med fokus på motivation er derfor at afklare målet meget præcist.
  • At afklare motivet og vigtigheden af at implementere det i sin tankegang.
  • Og så naturligvis at danne en helt enkel motivationsstrategi for den enkelte.

 

Lad mig beskrive grundstrukturen i en motivationsstrategi.

Nogle mennesker motiveres mest af deres indre billeder/forestillinger.
Arne Nielsson har bl.a. i sin bog “viljen til sejr, harmoni i job, familie og fritid” beskrevet, hvordan han i en periode, hvor han vidste, at han ønskede at komme til at stå på podiet blandt de tre bedste i verden indenfor hans sport, for sit indre blik så et stort og pragtfuld billede af sig selv på podiet.
Dette indre billede motiverede ham til at nedprioritere det, der forhindrede ham i at nå dette mål, og til at opprioritere det, der fremmede dette mål

Med ovenstående eksempel vil det i coaching derfor være meget hyppigt, at man finder det eller de billeder, der virkeligt motiverer.
Så man selv kan generere dem, når det er nødvendigt.

Andre mennesker er mere i kontakt med det, de taler med sig selv om, inde i hovedet.
Ved sådanne mennesker, som man generelt siger, er primært auditive, vil coaching med fokus på motivation handle om, hvad personen kan sige til sig selv, for at holde sig målet for øje og komme i gang eller fortsætte sit gode tråd.

Her kan “succes” – sætninger som:

  • Jeg vil, jeg kan, jeg skal.
  • Jeg fortjener det bedste.
  • Jeg vil bevise over for mig selv, at jeg gør en forskel.

Andre igen er mere optaget af, hvilke kropsfornemmelser og følelser, de har.
Og kan tit, når de vil motivere sig, føle, at de bliver bremsede af en dump fornemmelse, eller en modløshed.
Som du nok kan læse, ja så er Uni Coaching klar på at afdække, præcist hvordan hvert enkelt menneske fungerer, for netop at yde den bedste guidning og støtte til den enkelte. Med det mål at gøre en motivationsstrategi helt tydelig, klar og håndgribelig for den enkelte.

Er man en “føle-type” og går efter den gode mavefornemmelse, blandt andet, vil coachingen tage sit sigte efter at personen selv kan generere denne tilstand. Der er intet hokus pokus i dette. Mange gange vil det, at man tænker på noget, man er tryg og tilfreds med, gøre, at man generere den gode indre følelse, og herefter er det blot at tilføje et efterfølgende fokus på motivet.

Så: har du igennem kortere eller længere tid forsøgt at motivere dig selv, men synes du, at du “falder tilbage” og ikke kan opretholde din motivation, ja så er der hjælp at hente.

Motivation kan til individuelle fokuspersoner bl.a. handle om:

Om at være væk fra eller henimod motiveret.

At kende sit motiv til at bevæge sig, til at handle, til at agere, til at flytte sig eller flytte noget – er at være bevidst om sin egen evne til at motivere sig.

På webloggen kan du læse om de to grundlæggende drivkræfter, som spiller ind vedrørende motivation.

  1. Henimod motivation gør, at vi som mennesker har mere adgang til vores glæde, vores tro på os selv, og har fat i en virketrang og et initiativ.
  2. I talløse situationer i vores liv, mærker vi til væk fra motivation.

Coaching kan guide dig til en enkel selvforståelse, så du bliver bevidst om, hvordan du kan motivere dig selv, både i en fastlåst situation og i mere almindelige situationer.

Hermed er bolden givet op.

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 jan, 2016

Læs mere i samme kategori:

Styrket selvværd og mere personlig udstråling.

Jeg har arbejdet med adskillige unge erhvervskvinder

Fælles for dem har været, at de har ønsket sig et styrket selvværd og en mere kraftfuld personlig udstråling. Nogle af dem har sagt jeg kan godt sælge, men når salget så er slut, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, jeg blive ligesom til ingenting.

Drillet og mobbet i skolen

Jeg arbejder tit med børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole fordi de bliver drillet og mobbet.Generelt vil jeg sige, at børnenes problemer befinder sig enten på et fagligt plan, et socialt plan eller et personligt plan.

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: