SONNERASMUSSEN.DK

Personlig gennemslagskraft

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Personlig gennemslagskraft

Gennemslagskraft i dagligdagens mange situationer.
Gennemslagskrat er ikke noget man enten har eller ikke har.
Udnyt dine muligheder – udnyt dagligdagens situationer.
Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.

Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Alle vil gerne have mere af det.

  • Gennemslagskraft er ikke noget man enten har eller ikke har.
  • At kunne udstråle og signalere gennemslagskraft handler om at vide, hvordan man genererer og opretholder gennemslagskraft.
  • Det kan gøres på flere måder, og i denne forbindelse er coaching særdeles egnet.

For det første definerer hvert enkelt menneske, hvad gennemslagskraft er for dem.
For en kvinde med børn i teenager alderen er gennemslagskraft måske at kunne sige det, der er vigtigt, og at blive hørt og opfattet.
For en direktør i en mellemstor virksomhed er gennemslagskraft at kunne føle sig sikker i større forsamlinger, med de budskaber, vedkommende har på hjerte.
For andre er gennemslagskraft en fri associationsrække, der handler om at have pondus, personlig sikkerhed, udstråling og styrke. .
Og for bokseren er det en hel anden associationsrække, der sættes i gang.
Tror jeg.

Og hermed er vi jo, som skrevet mange steder på denne hjemmeside, inde ved kernen i al coaching.
Nemlig at den enkelte fokusperson afklarer, hvad gennemslagskraft handler om, i hvilke situationer det er ønskeligt, og hvad det er, der gør, at man endnu ikke er i besiddelse af den gennemslagskraft, eller rettere:

Er bevidst om de strategier, der skaber og opretholder gennemslagskraft.For det andet.
Uanset om du føler dig genert, har en dårlig oplevelse, hvor du manglede gennemslagskraft, er inspireret og imponeret af andre, der har gennemslagskraft, men synes, at du slet ikke kommer ud over hverken scenekanten eller din egen grænse, ja så overvej, om det ikke er nu, at du vil øge din gennemslagskraft.
Fordi det at øge sin gennemslagskraft på et område, eksempelvis jobbet, vil betyde, at gennemslagskraften vil øges også personligt og privat. Og det er da værd at gøre noget ved.

Især, hvis:
Du føler dig ængstelig, når der er noget, du gerne vil sige.
Føler dig nervøs, når du vil holde en tale eller skal fremlægge et projekt.
Føler, at du bliver svag og usikker, når andres blikke rettes på dig.
Oplever, at kræfterne siver ud af dig, selvom du egentligt havde forberedt dig på, hvad du ville sige.
Får tilbagemelding om, hvorfor du ikke stoler mere på dig selv.
Bemærker, at hverken ægtefællen/børnene og andre tager dig alvorligt
m.m..

Personlig coaching og gennemslagskraft.

Jeg kender mange mennesker, som udstråler sikkerhed og har gennemslagskraft. Og tænker i skrivende stund på en kvinde, som sagde om en bekendt: “han er bare sådan en, man har naturlig respekt for”.

Og det er en interessant udtalelse.
Det er spændende og givende at gå på opdagelse og drøfte, hvad det er, man mener, at mennesker med naturlig gennemslagskraft og sikkerhed indeholder og gør, som man ikke selv gør endnu.
For det er ikke et magisk fænomen, eller et fænomen, der er udenfor rækkevidde. Mange gange handler det om i personlig coaching at afklare, hvilke motiver man har for at øge sin gennemslagskraft, så man kommer i kontakt, med det, der virkeligt giver mening og derefter fører til handling.

For har man i en kortere eller længere periode været ude af kontakt med sin evne til at føle sig sikker, evne til at stole på eget potentiale, evne til at forvente, at andre godt vil høre på det, man har på hjerte mv., ja så er det jo træning, der skal i gang.
Og når man har haft kontakt med en tilstand og ikke har kontakten med denne længere, sker der ofte, det, at vi begynder at sammenligne os med andre, der eksempelvis har gennemslagskraft, og denne sammenligning er således, at man får sat sig selv nederst.

Eksempelvis kan et menneske sige:

Jeg bliver aldrig lige så stærk eller sikker, med sådan en respekt eller udstråling som ham/hende. For jeg duer jo ikke til noget, og det, at jeg nu ikke længere kan finde min selvtillid gør, at det hele synes så håbløst.
I en sådan sammenhæng vil en personlig coaching handle om at få stoppet og fjernet den negative tankegang. Så man kan lade sig inspirere af, at der er andre, der har trådt nogle skridt, som man også gerne selv vil træde, og grundlæggende tager en støttende vinkel, der hedder: jeg lader mig inspirere af andre, og så sammenligner jeg mig med mig selv, i stedet for at sammenligne mig med andre i negativt favør til mig selv.
En sådan vinkel åbner nemlig muligheder for handling igen.

Og netop derfor bliver motivationen så vigtig, fordi man skal kunne se ideen i at tage den træning, det er igen at opøve sikkerheden, fastheden, kendskabet til egne holdninger og en indre forventning til eget potentiale, så man ikke får lavet en mental forventning om, at de andre nok ikke gider at høre på én længere.
I den personlige coaching med fokus på gennemslagskraft vil det også være interessant at afklare, hvad det er, der gjorde, at man mistede den. I mange tilfælde vil det være situationer, hvor der har været en stressbelastning. Det kan være en lille situation, hvor man har oplevet, at de krav, der blev stillet, ikke tilsvarede de ressourcer, man havde. Det kan være en situation, hvor man konkluderede, at man ikke havde det overblik og den indflydelse/kontrol, man har haft før, og at man lige i den situation var ekstra sårbar over for kritik og andres blikke/respons.

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig i din egen vækst. Alle har vi prøvet at blive skuffede, enten over andres respons eller over vores egen indsats. Men netop det at have haft en skuffelse, kan den personlige coaching være med til at vende. Netop fordi du har været skuffet, har du brug for at rejse dig og overvinde den usikkerhed, der fik plads, så du igen kan vise dig selv og andre, at du er her, har noget på hjerte, vil noget, tør noget og stoler på, at det potentiale, du indeholder, skal i spil.

I den personlige coaching viser det sig, at evnen til at generere gå-på-mod, rent mentalt, er med til at åbne døre, man førhen syntes var lukkede. Eller førhen selv havde lukket.
I den personlige coaching giver det mening igen at indramme, hvilke skridt, der skal gåes, for at man igen mentalt, følelsesmæssigt og fysisk oplever, man fylder sin cirkel ud, og at man har oplevelsen af at man selv er playmaker på egen banehalvdel.

Personlig styrke og gennemslagskraft.

  • Lær hvordan du trænger igennem med en åben, sikker og konstruktiv kommunikation
  • Lær at sigte efter det, du ikke vil leve uden.
  • Lær at motivere dig netop fordi livet er både for kort og for langt til at leve det uden gennemslagskraft.
  • Lær at stole på dit eget personlige potentiale og at vide, at det at turde er at miste fodfæstet for en stund, men det ikke at turde overhovedet, er at miste sig selv.
  • Lær at forvente det bedste af andre mennesker og at være neutral over for dem, der sætter tommelfingeren nedad.
  • Lær at det at have gennemslagskraft er at være sikker, stærk, modtagelig og i dialog, udad og indad.
  • Lær at det er dig, der har hovedrollen i dit liv, og at du er med til at skrive dit livs manuskript.

Du er hermed inviteret til at kontakte mig, enten via telefon eller e-mail.

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Målsætning – det at nå dine mål i livet kan også omskrives til – “Succes er et aktivt tilvalg”.
Målsætning på et personligt samt fagligt og socialt plan.
Målsætning er et arbejdsredskab, når man forholder sig seriøst til sit private og faglige liv.

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Men nogle gange bliver det at sætte sig mål for besværligt og for desillusionerende.

Den succes, man ønsker eller efterstræber, bliver indimellem til fiasko og følelse af nederlag.
Og det kan for mange være kilden til stor frustration, at de eventuelt er gode til målsætning på deres job, men ikke formår at kunne overføre denne evne til målsætning til deres parforhold, fritidsliv og/eller helt andre livsområder.

Hvis du ønsker en højnet optik på, hvad der vil være fremmende og hvad der vil kunne bane vej for dig med hensyn til målsætning, er Uni Coaching et særdeles godt bud.

Coaching udmærker sig ved at arbejde subtilt med motivation og målsætning
Og coaching med fokus på målsætning foregår i et støttende miljø, hvor du naturligvis har ejerskab for din egen målsætning, for målet er dit, og hvor du guides til at få kontakt med de ressourcer og den trin – for – trin plan, som netop du har brug for.
I et støttende og dynamisk miljø.

Hvordan kan coaching bruges inden for målsætning?

Hvad kan coaching, som man ikke selv kan finde ud af og som man heller ikke selv kan læse sig til?
I et forløb hvor coaching er i fokus, og hvor temaet er målsætning, kan coaching bl.a. gøre følgende klart.

  • Præcist hvad er det, du vil, og præcist hvad er det, du ikke vil?
  • Hvad er grundene til overhovedet at have disse mål?
  • Hvad er det overordnede mål, og hvor mange delmål, skal der til, for at gøre vejen overskuelig og overkommelig for dig?
  • Hvornår vil du senest have nået dit mål?
  • Hvordan vil du på vej mod målet undervejs vide, at du er på den rette vej?
    I hvor høj grad er du i besiddelse af evnen til at evaluere og finjustere undervejs?
  • Hvor vigtigt er dette mål?
  • Hvad er det, der gør, at du ikke allerede har opnået dit mål?
  • Og hvem vil det påvirke, at du når dette mål?

Ovenstående spørgsmål er grundkernen i alle processer, der omhandler målsætning.
Alle detaljer skal være på plads, for at helheden træder tydeligt frem, og for at motivation og målsætning går hånd i hånd. For disse fænomener bør ikke udelukke hinanden, men tværtimod følges ad.

For mig er intet mål for småt og intet mål for stort.

Der er plads til netop dit mål, lydhørhed overfor dine drømme og længsler, ekspertise til at afklare de grundlæggende værdier og overbevisninger, der vil være støttende for at nå målet, skridt for skridt.

Jeg arbejder med en målsætningramme der hedder:
At vejen er målet – Og, målet er målet.
Fordi det både er proces- og resultatorienteret arbejde at finpudse netop din evne til målsætning og handlingsorienteret adfærd.

Der er utallige temaer når fokus er på målsætning.
Her er en liste til inspiration:

  • Målsætning indenfor parforhold (parcoaching).
  • Målsætning med fokus på personlig vækst.
  • Målsætning med fokus på kommunikation.
  • Målsætning med fokus på karriere.
  • Målsætning med fokus på energi og overskud.
  • Målsætning med fokus på fritid og ferie.
  • Målsætning med fokus på økonomi.
  • Målsætning med fokus på at afvikle gamle og nu uhensigtsmæssige mønstre og igangsætte nye og mere livsfremmende af slagsen.
  • Målsætning med fokus på tilfredshed.
  • osv.

Jeg glæder mig til at høre om, hvad netop du ønsker at fokusere på med hensyn til målsætning.

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Manglende motivation

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Manglende motivation

Manglende motivation kan være vigtigt I forhold til, at kunne håndtere en svær situation og at fastslå, hvordan vi kom hertil, og hvordan vi lettest muligt kommer videre, henover eller udenom situationen.

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Der er mange billeder, der beskriver en svær situation. Måske du kan genkende et eller flere fra dit eget liv:

  • det at gå i en tunnel uden at kunne se lyset for enden.
  • det at befinde sig på bunden af en brønd og ikke kunne nå det nederste håndtag.
  • det at befinde sig i en rundkørsel uden at kunne køre af.
  • det hele går for hurtigt, og jeg har ikke noget overblik – man føler sig som en vaskemaskine, hvis centrifugeprogram ikke stopper.
  • det at stå uden for butiksvinduet og se på, hvad man vil have, og hvor der på butiksruden så ikke står noget om, hvornår, eller om, butikken åbner igen.
  • det at ligge dødtræt i sin seng – helt udmattet – og så registrere, at der er en myg i rummet.
  • (i ekstreme tilfælde og et billede fra den militære verden) det, at der er nogen, der siger: ”det er som Catch 22”, hvilket dækker over, at man står op imod en væg med armene i vejret, og man bliver sigtet på med en pistol.

Alt dette er naturligvis kun billeder, men samtlige billeder afspejler en vis stemning samt en mental tilstand, hvor overlevelsesinstinkterne er aktiveret. Vil du kæmpe, flygte eller lægge dig til at dø? Kan du kæmpe, flygte eller lægge dig til at dø? Hvis du kan svare ja til ét af disse spørgsmål, så ved jeg, at du ved, at du ikke er i livsfare. De dramatiske stemninger og dertilhørende tanker burde altså slet ikke være så kraftfulde. Skal du komme videre, må du finde din motivation. Du må vide, hvad netop du kan gøre for at mærke, at det gamle ord om, at man ikke mister noget ved at overvinde sig selv, stadig kommer til sin ret. Du skal lade tæppet gå, for den manglende motivation må aldrig vinde over dig.

Er du eller I – uagtet om I er et par eller en personalegruppe – dog alligevel plaget af for lange og tunge perioder med manglende motivation, vil jeg løfte sløret lidt for, hvorfor dette sker. Lad mig i det følgende beskrive for dig, hvorfor du føler dig energiforladt, udmattet, låst eller blokeret.

Manglende motivation skyldes to ting.

Dels skyldes det frygt, og dels skyldes det, at kan du ikke kan se for dig, hvor du vil ende (dette kombineret med, at du tvivler på, om du selv kan nå målet).

Frygt

Nogle af os kan godt erkende, at vi er bange. Andre hader at erkende, at de bremses af frygt. Det er i min optik alligevel sådan, at når vi er bremsede som mennesker, så er der en eller flere former for frygt, der gør sig gældende. Med udgangspunkt i Enneagrammet samt min egen psykoterapeutiske erfaring er et menneske, der mangler motivation, plaget af én eller flere af følgende former for frygt.

  • frygten for ikke at gøre tingene rigtigt.
  • frygten for ikke være ønsket eller elsket.
  • frygten for fiasko og dermed det ikke at være en succes.
  • frygten for at være uden betydning eller være ligegyldig.
  • frygten for ikke at have den nødvendige viden.
  • frygten for ikke at være støttet eller guidet.
  • frygten for at være begrænset/frygten for at mærke tab af frihed.
  • frygten for at være styret eller domineret af andre eller andet.
  • frygten for at blive udstødt.

Og de mere klassiske former for frygt:

  • frygten for at dø.
  • frygten for at leve.
  • frygten for ikke at være anerkendt.
  • frygten for at være succesfuld.
  • frygten for at blive ensom.
  • frygten for at blive fattig.
  • frygten for at blive syg og således være afhængig af andre.
  • frygten for at blive afvist.
  • frygten for at blive svigtet.
  • frygten for at blive latterliggjort.

Ja, listen er lang, og den kan forlænges med flere former for frygt. Dette er naturligvis ikke særligt opløftende læsning. Det fantastiske ved denne liste er dog i min optik, at den kaster lys over, hvad det er, der hæmmer dig og efterlader dig i en stemning eller tilstand med manglende motivation.

Klarlæg din frygt

Når du ved, hvad der ængster og bekymrer dig, er du tættere på at være i kontrol. Herigennem begynder du nemlig at ane et motiv for at bevæge dig videre og for at undgå blot at fægte i blinde.

Er du eksempelvis ét af de mennesker, der er bange for at gøre tingene forkert, kan det at skabe og forstærke en beslutning om at kende til de strategier – der føles rigtige – være det, der gør, at du holder op med at vente på, hvornår det bliver bedre – for så kan du gøre noget selv.

Er du ét af de mennesker, der ængstes over, om du er god nok, og om andre kunne finde på at udstøde eller afvise dig, så er det klart, at du må beslutte dig for at forstærke dit selvværd, din selvrespekt og komme den indre kritiker til livs.

Manglende motivation

Når du begynder at tage skeen i egen båd, så frygten ikke bremser dig, er næste punkt, som det er beskrevet ovenfor:

Hvor vil du hen?

(Og ikke kun som et abstrakt svar, der kunne lyde):

– Jamen, jeg vil bare derhen, hvor jeg har det godt.

Jeg lover dig, at når du både generelt og specifikt kan formulere, hvor du vil hen, hvad du vil, og hvorfor du vil det, så begynder du at se, at vejen er der, og at den bliver lysere. Ikke mindst begynder du at se og mærke, at du selv har noget at byde ind med, og at du således ikke bekymrer dig så meget over ikke at kunne se vejen – for den bliver til, mens du går.

Men lad os lige komme lidt nærmere på målsætningen:

Det er nemlig meget væsentligt, hvordan vi sætter mål. Mange svarer hurtigt, når de bliver spurgt: ”Hvad vil du?”. Dette er et fint spørgsmål, men i min optik er det ikke dækkende nok. For mig at se følges det bedst op af spørgsmålene: ”Hvad længe du efter?” og ”Hvad er din drøm”?

Som du nu kan ane, er det omsiggribende at svare på dette, for ja, det kræver, at du/I opmærksomt går ind i processen og her undersøger, hvad der forekommer og føles mest rigtigt – både i krop og sind samt i de relationer og sammenhænge, du/I befinder jer i.

Du kan læse meget mere om målsætning og motivation i min bog af samme navn, og du skal vide, at det her kan blive en af de vigtigste rejser i dit liv. Hvis det er manglende motivation, der har ansporet dig til at læse denne tekst, er det nu, at tiden er inde til at opsøge den inspiration og omsætte det, du længes efter, til virkelighed.

For de bedste drømme er dem, der bliver til virkelighed!

Jeg ser fem til at guide og inspirere dig.

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Præstationsangst

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Præstationsangst. – Coaching af præstationsangst – præsentationsangst

Lad dig ikke begrænse af noget, der let kan forandres.
Præstationsangst – præsentationsangst er noget de fleste af os kender til, eller har hørt om.

Præstationsangst er et fænomen, der kan dræne megen energi.
I arbejdet med coaching af ledere og medarbejdere falder talen på præstationsangst og usikkerhed ved at præstere, lige så hyppigt som talen falder på arbejdsglæde og motivation. Og ligeledes falder talen på præsentationsangst, som er usikkerhed i sammenhænge, hvor man vil skal præsentere noget nyt, også tit.

I det følgende beskrives, hvordan jeg forholder mig til begge disse fænomener, der i mange tilfælde overlapper hinanden.

Præstationsangst er et fænomen, der kan dræne megen energi, og som kan hæmme megen virketrang. Og er derfor værd at tage fat om, også selvom det hyppigt skaber følelser af flovhed og tilstande af selvbebrejdelse.

Coaching og præstationsangst kan indeholde flere aspekter.

Dels kan der fokuseres på den individuelle person og coaches med henblik på at kunne håndtere de situationer, som også på forhånd kan udløse præstationsangst.
Dette kan opfølges af videooptagelser, der tydeligt afspejler personens proces.

Dels kan der coaches med henblik på at forstærke fokuspersonens kompetencer med hensyn til præsentationsteknik.
Så vedkommende føler sig klædt på og sikker i sammenhænge, hvor det er nødvendigt at præstere og præsentere.

De to aspekter udelukker naturligvis ikke hinanden.
Og igen er det værd at understrege, at uanset om omdrejningspunktet i coaching er præsentationsangst eller præsentationsteknik eller et helt tredje, ja så er både processen og resultatet vigtigt. Og at man efter en coaching altid har sin egen personlige handleplan, der enkelt og konstruktivt er med til at sikre, at de næste skridt er både bæredygtige og fremadrettede.

Et eksempel:

En direktør er pludseligt begyndt at blive utilpas i situationer, hvor han har ordet, og hvor alles blikke er vendt imod ham.
Han har været i denne situation utallige gange, uden problemer, og forstår ikke, hvad det er, der sker, og har svært ved at håndtere situationen.
Han vil gerne kunne føle sig sikker og rolig igen. Vil gerne kunne tænke “det skal nok gå”, før han tager til møder, og vil gerne kunne have den gode ro i maven, som han plejede at have.

Dette coachingforløb strakte sig over 3 samtaler. Dels for at få drøftet, hvilke aspekter, der havde haft indflydelse på det tidspunkt, hvor præstationsangsten opstod. Dels for at udfordre de begrænsende overbevisninger, fokuspersonen havde bygget op med hensyn til præstationsangst.
De følgende coaching – sessions fokuserede på stresshåndtering og på at forberede sig mentalt til præstationssituationer. Til at øge motivationen og “det her kan jeg da godt” -tilstanden.
Aftalen er, at vedkommende kontakter Uni Coaching.dk igen, hvis der opstår problemer.

Andre gange viser det sig, at coaching vedr. præsentationsangst hyppigere drejer sig om manglende kompetencer inden for præsentationsteknik.
I sådanne situationer, hvor en fokusperson giver udtryk for, at han/hun føler sig mangelfuld og altid frygter at gå i stå det samme sted, orienterer coachingen sig på at afdække de ressourcer og kompetencer,, personen allerede har, ligesom undervisning i formidling og præsentation er i højsædet.

Præsentationsteknik handler bl.a. om:

  • Disposition.
  • Mental forberedelse.
  • AI- konceptet.
  • Håndtering af uforudsete begivenheder.
  • Værdier og personlig stil.

Når en fokusperson bevidstgøres om ovennævnte kompetencer og brugbare modeller, vil det klæde vedkommende på i situationer, hvor frygt, usikkerhed, tvivl og præsentationsangst førhen dominerede.

Har du spørgsmål vedr. præstationsangst eller præsentationsangst og coaching er du naturligvis velkommen til at kontakte mig for nærmere information.suscipit. Mauris egestas elit quis pharetra mollis. Duis magna mauris, tempus sed lectus vel, pellentesque interdum ante. Proin et iaculis diam. Nam hendrerit a libero et venenatis. Praesent fringilla augue ante, sit amet rhoncus enim auctor sit amet. Nunc sagittis, eros non volutpat lacinia, ex ipsum sagittis orci, sit amet vulputate ex diam vitae massa. Nunc hendrerit dignissim turpis tempus feugiat. Quisque lorem nulla, eleifend at iaculis eu, finibus vitae tellus. Integer nec tellus et diam ullamcorper porttitor. Ut mattis auctor nisi tempor vehicula. Donec sed ligula ut nibh eleifend dignissim. Donec at pharetra purus.

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier.

Det er nemt at blive enig med de fleste om, at respekt, tillid loyalitet, åbenhed, ærlighed, tryghed ,   glæde, initiativ og fællesskab er gode kerneværdier,. Men som i enhver anden sammenhæng, uanset om det er en virksomhed med værdibaseret ledelse, en kommune  der har selvværds-år, kulturen i en skoleklasse  er værdierne kun noget værd, når de kan ses og mærkes.

Og da er det enestående aspekt, at vi som mennesker intellektuelt er i stand til at indtage  forskellige opfattelsespositioner.

At kunne se en situation fra flere sider er en  gave for at kunne fremme handlinger, der er udtryk for holdninger og handlinger, der skaber holdninger.

For det ene  udelukker ikke det andet.

At placere sig i forskellige opfattelsespositioner skaber forudsætninger for vækst og omsorg og enhver anden værdi.

Når jeg bringer begrebet opfattelsespositioner  på bane, kan følgende spørgsmål vise, hvordan vi både kan flytte os temporalt og geografisk, for herigennem at nuancere og vinkle vores opfattelse og handlemuligheder.

Brug derfor nogle af følgende spørgsmål som en test på din evne til at se netop din tilværelse fra andre sider end kun din egen ego-opfattelsesposition:

  • Når weekenden er overstået, hvad vil du så gerne tænke tilbage på er sket hjemme hos jer, hvis du skal stå med følelsen af tilfredshed og glæde mandag morgen ?
  • Og hvad ønsker du ikke at se tilbage på, mandag morgen ?
  • Hvis den ene  væg i jeres hus kunne erstattes af en glasplade, hvad ville man så hæfte sig ved, når man kigger ind på jeres familie,
  • Om morgenen ?
  • Om eftermiddagen?
  • Om aftenen?
  • I  køkkenet?
  • I soveværelset?
  • I dagligstuen?

Tilsvarende:

  • Hvad ville man auditivt hæfte sig ved, hvis en mikrofon optog alle lyde og dialoger i jeres hjem?
  • Med hensyn til lydstyrke
  • Tonefald?
  • Ordvalg?
  • Anerkendelse?

Og hvis der skal være et større fokus på fællesskab, hvordan kommer det så bedst til udtryk hos je

  • Skal I efter endt shoppingtur løfte hver sin hank i bæreposen ?
  • Er I det par, der sammen skifter jeres baby på flyt-toilettet på den første flyrejse?
  • Er I ”on” på Ipad, tv, telefoner selv om I spiser aftensmad ?
  • Går I sammen tur med hunden, eller er det en pligt, der dagligt er skænderier om?
  • Hører I det samme radioprogram eller ser det samme tv-program – eller har I stationeret jer i hver jeres stue eller værelse?
  • Er det den stærkeste, der løfter den tungeste ende af sofaen, når >I flytter rundt på møblerne?
  • Osv osv

Hvert menneske har sine egne beviser på, hvordan værdier bliver til virkelighed.

I må som par bevare eller skabe en nysgerrighed over for hinanden, så de misforståelser der uvægerligt vil opstå, kan ryddes af vejen og samordnes hen ad vejen.

Hvert menneske har sine egne beviser på, hvordan værdier bliver til virkelighed.

Er det givende at friske værdisæt og eksempler op. Min erfaring som parterapeut er nemlig ,at  feriens mulighed for mere nærvær og mere uforstyrret tid også åbner for skuffelser og misforståelser, fordi forskellene og fortolkningerne bliver så tydelige og desværre tit alt for kontrastfyldte.

 

Men fat mod:

Efter kaos kommer orden

Især når vi gør noget for det

Af Christel Sonne Rasmussen - 16 jan, 2017

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned.

Jeg anede ikke, før jeg hørte nedenstående Youtube klip, at der eksisterer en mur rundt om Betlehem.

Og jeg blev inderligt glad, da jeg hørte Lars Lilholt synge om Betlehem og kærlighed. Og at sangens tekst nu hænger i både en dansk og engelsk udgave på muren omkring Betlehem, giver håb.

Jeg kommer tit i en særlig blid, henført og melankolsk stemning, når jeg hører Lars Lilholts melodier og tekster. En stemning, hvor grundklange i sindet, hvor længsel efter fred, længsel efter kærlighed, glæde og hjælpsomhed synger. En sang, som jeg tror, at de fleste af os har i vore hjerter, men hvor indre mure er blevet bygget op, som forsvar mod angreb og fornedrelser – og som ly for afvisninger og svigt.

Af Lilholt bliver der med et leveret et billede af en mur, som vi kan elske ned

Associationerne flyver frit og muren mellem mennesker er hermed også mulig at elske ned. Hvis vi vil og hvis vi tør. Og hvis vi prøver.

Der er for mig at se mange døre, vinduer og sprækker i menneskenes mure.

Og da fortidens døre jo sjældent åbnes uden knirken, er vores udfordring, at vi selv må beslutte os for at overvinde egoets bitterhed, sorg, skuffelser og uretfærdighed, græmmelse og had.

På samme måde som i Betlehem, hvor manifestationen dog er af langt mere alvorlig og fysisk karakter.

Tilgivelsen som forudsætning og mestringsstrategi

Det er så nemt at sige, at vi må åbne fortidens døre, støve rummene lidt af og tilgive. Da præsten holdt tale til min datters konfirmation i starten af maj, talte han om tilgivelse. Og når jeg taler med par, hvor der er faldet hårde ord, været utroskab, og stemningen i lang tid har været præget af kamp og frygt, kan det godt være, at ordene om tilgivelse bliver hørt, men det rungende spørgsmål ”hvordan skal vi gøre det ??” ekkoer frem og tilbage,.

Billedet med muren giver den mulighed, at man da om ikke andet kan tage et par sten ud, skabe en udsigtspost og måske få øje på den fugl, der sidder og pipper i det første morgengry, som Lilholt synger. Og måske endda kan lave den mentale konstruktion af, hvordan det ville se ud at stå på den anden side af muren og også kigge ind af en sprække. For jeg tror, at det at kunne skue indefra og ud – og udefra og ind er en nødvendig forudsætning for at kunne tilgive og komme videre.

Det er en individuel proces at tilgive

Jeg har talt med mange, der tror, at det at tilgive er at glemme og fortrænge.
Mange, der netop ikke hverken kan eller vil tilgive, fordi de sår, der er blevet påført, er så smertelige, at det må enten hævnes eller bearbejdes. For mig at se er det at tilgive ikke at glemme. Snarere tænker jeg, at det at tilgive er at vælge en vej. Hvor vi fortsætter på trods af smerten og fokuserer på de grunde, vi selv har indflydelse på.

For når vi eksempelvis er i en kærlighedsrelation, der har været smertelig, heles vi når vi mærker, at den gode grund til at blive -på trods af smerten-, er at kærligheden er større end smerten og stærkere end hadet.

For nogen mennesker er første skridt i en tilgivelsesproces at kunne tilgive sig selv for ikke at kunne tilgive.

For andre er det at undersøge, om evnen til at ”give til” en anden, hvad man kunne give, før konflikten kom i vejen, en måde at bevæge sig på.

Et er sikkert. Man kan ikke alene beslutte sig intellektuelt for at tilgive.

Lilholts billede med muren åbner for, at vi nærmer os beslutningen om at lade det onde og usagte være og mærke og sanse, at det er lige nu, at vi har valget. Om at elske muren og murene ned mellem dig og dine tænkeligt kære, uanset om der er gået 2 eller 2000 år.

Min personlige erfaring er, at forudsætningen for at tilgive er at bringe sig i en stemning, hvor det er muligt at se sig selv og den anden og situationen i et andet lys og perspektiv.
Og denne stemning skal tit hjælpes på vej af noget udefra kommende.
Tak til Lilholt, hvis melodi blev en af stierne på min egen vej, en weekend i maj.
Her er et par Youtube klip med Lars Lilholt, jeg bedrøves samt bliver bedrøvet,.

Start med “God aften Danmark”, og lyt bagefter til sanger “Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned”.

Af Christel Sonne Rasmussen - 16 jan, 2017

Læs mere i samme kategori:

Personlig gennemslagskraft

Lad ikke tidligere enkeltstående situationer, selvom de kan have været belastende, hæmme dig.
Gennemslagskraft er som mange af de andre stærke ord, der findes indenfor personlig udvikling, et samlet begreb. For heller ikke gennemslagskraft kan købes i pakker i supermarkedet, men er måske derfor netop interessant. Fordi gennemslagskraft er som lykke, som tålmodighed, som selvværd, som respekt, som tilstrækkelighed:

Målsætning – det at nå dine mål i livet

Uanset om vi inspireres af Tv-reklamer eller aviser, en snak med naboen eller en snak med os selv, ja så går en del af menneskenes tid og energi med at huske at drømme og at sætte sig mål.
Og det er godt.
For som mennesker tror jeg, at det har afgørende livskvalitet for os at drømme og blive ved at sætte mål. Og at nå dem, der har virkelig betydning og som skaber et løft for os.

Manglende motivation

Du ved det. Jeg ved det. Alle ved det. Vi er som udgangspunkt ikke klædt på til at kunne håndtere alle situationer, så i løbet af livet stopper vi op uden helt at have en klar fornemmelse af, hvad der er bedst at gøre. Når vi befinder os i en låst situation, et dilemma eller en anden form for svær situation for første gang, vil spekulationerne som regel handle om, hvad man skal gøre, og da man ikke ved dette, kan det hele formørkes og forekomme endnu tungere og uløseligt. Det er her, at mange desværre oplever en manglende motivation.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: