SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

At genfinde lidenskaben i dit parforhold.

Mange kommer til mig, individuelt eller som par og giver udtryk for, at lidenskaben og kæresteforholdet i parforholdet er stort set dødt eller ikke-eksisterende.
Det emmer altid af frustration i rummet, når dette emne bringes på bane.
For vanligvis har den ene partner megen lyst til den anden, men er træt af at blive afvist igen og igen, og den anden part beder om tid og ro, fordi (som regel) hun er ved at blive kvalt i alt det, der skal gøres….

Det er ærgerligt, at det der var med til at starte det hele, visner hen. Det er ærgerligt, at det at kysse, kærtegne og give og få ømhed og bekræftelse er noget, der udskydes og kun og alt for sjældent sker i dobbeltsengen. Det er ærgerligt, at den glæde, der er forudsætningen for lyst, kun glimtvist lyser, for det påvirker mange flere af livets aspekter, end mange tror.

Lysten og lidenskaben

  • Men når jeg nu ikke føler lyst, skal jeg så gå i seng med ham alligevel?
  • Når hun hele tiden afviser mig, skal jeg så blive ved at være tålmodig?
    Hvorfor kan min partner smile og grine med andre, eksempelvis på jobbet eller i telefonen, når han/hun er irritabel over for mig ?
  • Vi ved ikke, hvad der gik galt, men vi holdt bare op med at kysse hinanden, og når alle hverdagens pligter er overstået, og vi endelig får slukket mobiltelefonen og computeren, er vi ganske enkelt for trætte til at nyde hinanden.

Ovenstående er nogle af de mest hyppige udtalelser, jeg støder på.

Men fat mod. For selvfølgelig er der noget at gøre. Og som jeg har skrevet utallige steder på dette website, handler det om attituder, før det handler om handlinger. Så gå ikke ind i blindgyden, hvor du kun tænker : ”skal jeg gøre dit eller dat for at vække min partners lyst?”

Nej, vend hellere blikket ind ad for at gøre dig nogle ting helt klart:

Det at være en del af et lidenskabeligt parforhold kræver, at man tager ansvar.
Det at være en del af et lidenskabeligt parforhold kræver, at man kan passionere sig også andre steder i livet end kun i sengen.

Det at være en del a et lidenskabeligt parforhold, kræver at du tænker ind i, hvordan du kan gøre det attraktivt for din partner at begære dig, uden at kræve at nu e det da den andens tur til at give noget, for jeg har givet og givet ?

At genfinde lysten er at genskabe eller genopfinde passionen i mange små og større aktiviteter.

Du gør dig til et lidenskabeligt menneske, når du fokuserer på hver eneste dag at være passioneret. Det kan du være, når du laver mad, danser sumba, leger med dit barn, ordner vasketøj, gør rent, spiser, taler, går tur med hunden, planlægger ferie osv

For mig at se er en af de allerstørste fejl, at alt for mange opfatter pligter som noget, der bare skal gøres, og først når de er overståede, kan man slappe af og nyde livet. Vend det om: alt det der skal gøres, er en gave. Vær glad, når du vasker op, dækker bord, lægger tøj sammen mv. Gør dig glad, når du kommer hjem, og når du går igen. få fat i den del af dig selv, der er i stand til at vise passion i hverdagen, om det så er når du gynger dit barn på legepladsen, nusser med katten, vasker hunden eller bilen.

Vælg dit fokus og vælg at gøre mindst to passionerede aktiviteter hver dag!
Hvorfor?

Fordi det at du kan generere passion og lyst gør, at glæden smitter.

Fordi du må indse, at hvis du også i kæresteforholdet i jeres parforhold ønsker at få og give ømhed, så kom i gang med i hverdagene at holde live i denne energi.

Også fordi du så ikke vandrer rundt som en uforløst løve i et bur, men selv tager ansvar for at finde nogle ventiler.

Det handler altså om at ændre dit fokus og evt. endda at ændre en grundattitude. Og når det handler om jeres parforhold, ja så tænker jeg jo, at ønsker man et mere intimt og intenst erotisk liv, så starter den gode intimitet i løbet af hverdagen og ikke først omkring kl. 23, efter at huset er rent, ungerne er lagt i seng og regningerne er betalt på netbanken.

Hvorfor ikke begge to begynde at skabe mere glæde og lidenskab i alle livets forhold?

Venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 jun, 2006

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: