SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Virksomhedens nye stresskultur, individuelt, socialt som fagligt.

Det, at der i en virksomhed opstår en samlet viden om stress og stresshåndtering gør en forskel i sig selv.

Det, at den enkelte bliver bevidst om, hvordan han eller hun selv kan tage vare om egen stress, gør en forskel. så man netop selv kan “snøre op” i stedet for blot at bekymre sig om, at man er stresset.

At virksomheden og ledelsen også begriber og forholder sig til, at der kan være stress i et team eller hos enkelte medarbejdere, og at ledelsen forholder sig til at vurdere, hvem der har ressourcer til hvilke opgaver og er interesserede i at omprioritere i nogle sammenhænge, øger både tryghed og tillid, og er en fin og bæredygtig måde at forebygge stress på.

Man vil lynhurtigt kunne fornemme, hvis man som udefrakommende kommer til virksomheden, hvordan stemningen og atmosfæren er. Og det er her, at den eventuelle sociale stress kan spores. Og ligeledes er det også her, at en ikke-stress kan spores, netop fordi kommunikationen og kontakten, tilliden og trygheden, selvom det er lidt store begreber, bemærkes.

Der er så at sige udelukkende gode grunde til at forholde sig til stress, individuelt, socialt som fagligt på en arbejdsplads/i en virksomhed. Stress er den alvorligste trussel mod arbejdsmiljøet, og det er derfor nu, at der må sættes ind.

Unicoachings erfaring er, at der, hvor en stresspolitik har den allermest gavnende effekt er, at man ikke som enkeltindivid sygeliggøres, hvis man er stresset. Det, at der i stedet er en forståelse og en konstruktiv indgriben gør, at der blot ved at udfærdige en stresspolitik og følge den op, er en aflastende effekt i gang.

Har din virksomhed eller arbejdsplads brug for en optik på stresstilstanden?

Har I brug for at få udfærdiget en stresspolitik eller at få nogle temadage om stress og forebyggelse, kan Unicoaching kontaktes, allerhelst pr. mail.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 1 jul, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Stresshåndtering om forebyggelse og håndtering af stress

Stresshåndtering – Lær at tackle din stress, før den tackler dig.
Stresshåndtering, tid og prioritering.
Prioritering er væsentlig indenfor stresshåndtering.
Det fælles grundvilkår er, at vi har lige megen tid.

Vi mennesker har ikke den samme historie. Vi har ikke det samme helbred. Vi har ikke den samme tankegang. Vi har ikke den samme tro. Vi har ikke det samme netværk. Lad os hylde forskelligheden, men gøre os en ting helt klart.
For der er en faktor, som vi som mennesker har lige meget af, om vi lever nord eller syd for ækvator, er hvide, velhavende, arbejdsomme eller ej.

Vi har lige megen tid.
Alle har vi 24 timer i døgnet. Intet mere, intet mindre.

Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: