SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Vi arbejder mere

Der er sidst i juli 2007 kommet tal fra Danmarks Statistik, der fortæller, at danskerne arbejder mere.

I 2006 var der en generel fremgang på 2,2 procent, hvilket måske ikke lyder af så meget, men svarer til 93 millioner timer ekstra, på arbejdsmarkedet.

Cheføkonom Jes Asmussen i Handelsbanken peger på, at mændene arbejder mere end kvinderne, bl.a. betinget af, at der har været usædvanligt stor fremgang inden for byggesektoren, som er en mandsdomineret sektor.

Som skrevet adskillige steder på dette website om arbejde og stres, vil jeg endnu en gang gerne understrege, at vi godt kan tåle at have travlt. Vi kan godt tåle at arbejde meget. Men brug dog alligevel ikke denne teori som en sovepude, så du til konen eller manden derhjemme siger “jamen, stresscoachen siger, at vi godt kan tåle at arbejde meget”.

I perioder, hvor vi arbejder meget, handler det om måden, vi arbejder på. Hvis den enkelte har følelsesmæssig sammenhæng og eventuelt ikke er forpligtet af familie og børn, kan det givet vis i en sådan situation fint hænge sammen at arbejde meget.
Hvis værdien om at blive økonomisk uafhængig eller have flere økonomiske midler er vigtigt, så man har til ferien i Portugal, den nye bil mv. kan det være med til at give accept af, at der arbejdes meget.

Men hvis krop og psyke og ens relationer begynder at vise tegn på mangel og underskud, på grund af et øget arbejdspres, ja så har man udfordringen at måtte prioritere imellem hvad der er mest vigtigt, arbejde, frihed, følelsesmæssig sammenhæng osv. osv..

Hvis man ønsker at gøre sig mere bevidst om det at arbejde, så man reducerer eller helt undgår stress, må man stille sig selv nogle spørgsmål. Og svare oprigtigt på disse.

Man må spørge sig selv:

  • Hvorfor arbejder jeg overhovedet?
  • Hvad ville jeg savne, hvis jeg ikke arbejdede?
  • Er jeg til stede i mit arbejde?

Hvad ønsker jeg, når jeg er på arbejde:

  • at gøre det godt
  • at det snart er weekend
  • at nyde det, jeg kan købe for de penge, jeg tjener
  • at have det kollegialt godt
  • eller andet
  • På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er jeg så med måden, jeg arbejder på?
  • Og på en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er jeg så med mængden af timer, jeg bruger på mit arbejde?
  • Og på en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er jeg så med mit arbejde relateret til andre vigtige områder i mit liv?

De svar, man kommer frem til, er svar på en øjeblikssituation. Det vigtige er, at du som menneske mærker efter, om du er primært i overskud som person, eller primært i underskud. tager du en stund med dig selv og mærker efter, er det så glæde og energi, lyst og begejstring, der er mærkbart, eller er det snarere en pligtfølelse eller underskudstilstand, du bemærker. Måske endda er det varieret for dig.

Min pointe er, at folk må arbejde alt det, de vil.

Vælger man at arbejde mange timer hver uge, må man vide, at dette valg kræver en bevidsthed om, at være opmærksom på måden¸ man arbejder på.
Og de tilstande, man har, når man arbejder.

Stress er en tilstand. Den kommer ikke kun af at arbejde meget. Selv deltidsansatte og endog arbejdsledige kan mærke stress.

Dette faktum gør, at man må sætte fokus på at bemærke de signaler, der er. I ens egen krop, eget sind og i de relationer, man fungerer i..

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 29 jul, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: