Valentinsdag og parterapi

Valentinsdag – blomstrer jeres romantik?

For en del år siden var jeg på ferie i Egypten, i skolernes vinterferie, hvor datoen med et faldt på Valentinsdag.

Det myldrede allerede aftenen før med flittigt hotelpersonale, der satte blinkende hjerter op alle vegne. Blomster og lys blev placeret alle mulige og umulige steder, og på selve Valentinsdag blev der banket på samtlige 1000 døre – for det var et kæmpe hotel med 1000 værelser, og udenfor stod to tjenere og gav pigerne og kvinderne på hvert værelse  chokoladehjerter.

Valentinsdag blev fejret med maner….

 

Jeg har ingen kommentarer til, hvorvidt det er for lidt eller for meget at tage en amerikansk tradition ind i Danmark.

Røster, der siger, at det er blomsterhandlerne og chokoladeforretningerne, der holder gang i Valentinsdag, må være op til den enkelte.

For det handler i min optik langt mere om, hvor vi har vores fokus.

Og jeg har fokus på kærligheden.

Ud over at hver dag er en dag,hvor vi har muligheden for at lade kærligheden blomstre, er Valentinsdag også en udmærket anledning til at stoppe op og fejre kærligheden

 

Lav et kærlighedstjek

Kig ind i dig selv, kig på din partner – lav et realitetstjek.

Og find  ud af, om jeres kærlighed blomstrer.

Igen i går mødte jeg i min praksis et par, hvor kvinden fortvivlet udbrød: Jeg har altid mærket min kærlighed til dig (altså hendes mand), men jeg ved godt, at jeg ikke har vist dig det i ti år.

Erkendelsen af, at det ikke er nok at mærke det, men mindst lige så vigtigt at vise det, var kommet til hende som et hammerslag, da han nogle måneder tilbage havde meldt ud, at han ikke var sikker på, at han hverken kunne eller ville mere.

 

Erkendelsen af, at det ikke er nok at håbe og drømme, heller ikke selv om der har været store livsbelastninger og heller ikke selvom børnene er krævende, er et valg, hvert menneske må tage.

Og en erkendelse, som hvis du lukker øjnene og hjertet for den, jaså kommer virkeligheden som en udfordrer. Og vækker dig.

Hvis det ikke skal være for sent, og hvis du ved, at du og I har brug for inspiration, så vælg mig som jeres parterapeut

Men lidt ideer her fra mesterens bord

Du og I kan gøre Valentinsdag til en mærkedag

Tag fri.

Mærk dagen.

Hvis I ikke fik gjort det ved årsskiftet, så afklar, hvad I ønsker, at 2017 skal føre med sig – og hvad I vil føre ind i 2017.

 

Valget er dit.

Valget er jeres.

2017 er stadig friskt og venter på at blive foldet ud og fejret.

 

En ide til målsætning kan være, at I fastsætter:

Hvad skal være anderledes i:

  • slutningen af marts?
  • slutningen af april?
  • slutningen af maj?

Og ikke fordi, at det er dårligt at sætte en kurs for alle årets måneder, men da vi jo  fortsat har virkeligheden med som medspiller, så stop op igen 1. juni og  tag endnu en runde.

Det kunne være, at I i slutningen af marts ønsker at have integreret en ”side by side”-aktivitet og en ”face to face” aktivitet hver uge.

Side by side aktiviteter er:

  • at gå ture
  • at lave mad sammen
  • at få ryddet op i den garage – igen, sammen
  • at planlægge en påskefrokost

Noget I sammen gør sammen

Face to face- aktiviteter er:

  • at danse sammen
  • at tale sammen
  • at elske sammen
  • evt. at læse sammen
  • at lytte til jeres musik sammen
  • at spille spil sammen osv

Så blev det vist pindet ud, så alle forstår det.

Det kan bane vej for, at I i slutningen af april så åbner de sociale  vinduer og har været mere ude sammen,  til foredrag, til spa ophold, til loppemarked, til en koncert, til et kulturarrangement i nærheden.

Maj finder I selv ud af.

Jamen – skal vi så ikke tage mere i biografen, mere på restaurant og helst til intimkoncerter og tage væk 1 weekend om måneden – uden børn?

– Det spørger især mange mænd mig om.

Mit svar til dette er.

Næ, kom væk fra ideen om, at det skal være fancy at løfte niveauet.

Kom ind i tankesættet, som omhandler.

 

Hvad ville vi gøre, hvis vi stadig ikke kunne undvære hinanden.

Og se, at det er i hverdagen, at skiftet sker.

Så blomstrer ideerne og dermed handlingerne igen.

 

For det er.

Holdninger.

Og.

Handlinger, der baner vejen.

I nævnte rækkefølge…

Og rækkefølgen er vigtig.

 

Og som I de øvrige artikler, som har præget torsdagsfladen på min FB, vil jeg minde dig om det endnu en gang.

Reglen i kærlighed er:

Giv – og få.

I nævnte rækkefølge.

Og også her er rækkefølgen vigtig.

Lad endelig Valentinsdag bekræfte dette.