Vær ekstra venlig overfor mennesker, du møder!

Jeg inspireres konstant. Det handler kun om at vær åben for inspiration, for der er indsigt overalt.

Indsigt, som kan være med til at farve din dag.

For det eneste, vi har lige meget af, er 24 timer i døgnet, og derfor betyder hver dag noget.

Hvis vi da griber det nu – og som jeg skrev i sidste uge, igen og igen minder os selv om, at det vigtigste mål altid er lige foran os.

Og hvorfor peger jeg så en torsdag i februar på, at det at være ekstra venlig over for mennesker, du møder, har en betydning.

Det gør jeg, fordi jeg citerer Sokrates, som jeg vist ikke er alene om at mene, var en af de største tænkere, kloden har haft.

Sokrates sagde: “Vær ekstra venlig over for mennesker, du møder.”

Og han fortsatte: “For alle kæmper en kamp, du ikke kan se.”

Jeg kæmper en kamp. Du kæmper en kamp. Vi kæmper kampe.

De handler om alt, stort og småt. Om dig selv, dine relationer, din økonomi, dine bekymringer, dine opgaver, dine drømme og længsler.

Og da det jo ikke heller er helt nyt under solen, at vi har brug for kræfter for at kæmpe, så sæt dig for at være ekstra venlig over for mennesker, du møder.

 

Jeg mener ikke, at du skal være hverken sukkersød eller klæbrig, blot venlig.

For alle undersøgelser, også inden for ledelse, viser, at systematisk anerkendelse skaber og opretholder den trivsel og energi, der bevirke, at hver af os kan gøre lidt mere.

For jeg tror på, at vi må gå den ekstra mil. Hver dag. Og mit ønske for dig er, at du går den ekstra mil, fordi du ikke kan lade være.

 

Og så kan du stille dig selv eller andre sokratiske spørgsmål, sm er spørgsmål, der åbner og vinkler din tankegang, såsom:

Hvad byder du ind med i dag?

Og hvorfor?

 

Sokrates var der faktisk før coaching kom ind i billedet.

Dejlig dag til dig og dine