Udvikling af gruppedynamik på arbejdspladsen

Der er 4 faser, som en gruppe gennemgår i forbindelse med udvikling af gruppedynamik på arbejdspladsen

Udvikling af gruppedynamik på arbejdspladsen

Skab som chef, leder eller underviser den rette gruppedynamik.

I alle grupper vil der være et forløb og vil der være fire faser, som gruppen og dens underviser vil komme igennem.

Dette er godt at være opmærksom på, sådan at du ikke tror, at responsen fra gruppen har noget at gøre med dig som person, men er de mekanismer, der altid opstår i alle grupper.

Udvikling af gruppedynamik.

Der er fire faser, som en gruppe gennemgår.

Det er umulig at sige tidsmæssigt, hvor lang tid de enkelte tager, men det vil være let at genkende overgangene.

Faserne er:

  1. NORMING.
  2. STORMING.
  3. FORMING.
  4. PERFORMING.

I en undervisning som underviser oplever man faserne således

1. NORMING-fasen er den første fase, og her lægges normen.

Her bliver- enten direkte eller indirekte- vist, hvad normen er, hvad der er normalt i dette rum med denne underviser.

Her starter underviseren med at fremlægge sit første materiale, og her grundlægges kontaktform lærer- elev og lærer- gruppe.

Direkte eller indirekte signaleres det her, hvad der er legalt at gøre eller ikke at gøre, ja kort sagt: reglerne signaleres.

2. STORMING-fasen opstår,

Når der er en utilfredshed hos en eller flere af gruppens medlemmer. Utilfredsheden kan handle om meget. Det kan handle om det faglige, om reglerne, om underviseren, om en eller flere af de andre elever, om et personligt tema hos “stormeren”, ligegyldigt hvad vil der på et tidspunkt opstå en storm.

Det kan komme som en beklagelse, som en frustration, eller i positive tilfælde: som en undren.

Ligesom når en vejrmæssig storm opstår, må der gøres noget. Lader underviseren stormen sidde overhørig, vil det få den effekt, at stormen vil blive ved med at befinde sig i gruppen og kan lave store skader, fordi der ikke dæmmes op eller gøres noget.

Chefens – lederens eller underviserens opgave her er af undersøgende karakter.

  • Hvilken storm handler det om?
  • Hvad vil stormen?
  • Hvad kan der gøres for, at stormen løjer af og gruppen stadig er intakt, ja måske styrket herefter?

3. FORMING-fasen opstår efter STORMING-fasen,

  • Og denne fase er afhængig af, hvordan STORMING-fasen blev modtaget og afsluttet.

FORMING-fasen er nemlig den fase, hvor man finder sin form, hvor denne gruppe finder sin form.

  • Det er egentligt en udvidet udgave af NORMING-fasen, blot mere bevidst, fordi der her allerede er tegnet et billede af netop denne gruppe, og hvilke elementer, som spiller ind.
    I FORMING-fasen retter man til, man bliver personlig og afstikker retningslinierne for denne grup-pe og dens beståen. Her justerer man og laver et regelsæt, som man direkte giver udtryk for, så alle kender spillereglerne og formen, de skal være i. Det giver tryghed at komme igennem FORMING-fasen, fordi folk nu ved, hvad de har at rette sig efter.

FORMING-fasen bliver dog utryg, hvis man har ladet en konflikt ligge i STORMING-fasen. Her-ved vil man indirekte signalere, at man accepterer at overse konflikter, og det vil være uheldigt for elever og udviklingen af gruppens dynamik.

I FORMING-fasen får man virkeligt oplevet, at respekt ikke er noget, man får, men noget man tager.

Har man kunnet lede gruppen og har man kunnet skabe respekt om sin egen person og sin kunnen, vil FORMING-fasen være gnidningsfri, og man vil begynde at bemærke, hvorledes atmosfæren højnes og folk virker nysgerrige og interesserede. Dette er nemlig en fin indikator for, at man er igennem FORMING-fasen.

Har man derimod tabt nogle elever på gulvet, har man tilladt en konflikt uden at følge op, har man tilladt, at nogle forlader undervisningen, eller hvis der er andre løse ender, bliver stemningen mere utryg. Det er da muligt at fornemme i gruppen, at nogle ikke siger noget. Der er en tung atmosfære, og man kan som underviser føle sig forvirret eller utilpas. Så skal der gøres noget.

Nemlig det, at man afklarer, hvor det gik galt i STORMING-fasen, og hvad man kan gøre for at genoprette balancen.

Derved bliver STORMING-fasen den mest interessante fase, fordi man her skal sætte ind og her skal vise, hvad man indeholder som underviser- og dermed lægge linien for hele den videre færd.

Vær opmærksom på disse 4 faser og tag det ikke personligt, når kritik opstår.

Når man er igennem NORMING;STORMING og FORMING vil den sidste fase opstå af sig selv. Her træder PERFORMING-fasen ind.

Og som navnet siger, er dette en fase, hvor man nyder samværet med gruppen, hvor undervisningen bliver levende, og hvor man giver og modtager helt automatisk. Gruppen er tryg og imødekommende, og man motiveres som underviser til at gøre det så godt som muligt. Undervisningen bliver en performance, d.v.s. et “show”, en underholdning og en fornøjelse.

Udvikling af gruppedynamik på arbejdspladsen

Skab som chef, leder eller underviser den rette gruppedynamik.

I alle grupper vil der være et forløb og vil der være fire faser, som gruppen og dens underviser vil komme igennem.

Dette er godt at være opmærksom på, sådan at du ikke tror, at responsen fra gruppen har noget at gøre med dig som person, men er de mekanismer, der altid opstår i alle grupper.

Udvikling af gruppedynamik.

Der er fire faser, som en gruppe gennemgår.

Det er umulig at sige tidsmæssigt, hvor lang tid de enkelte tager, men det vil være let at genkende overgangene.

Faserne er:

  1. NORMING.
  2. STORMING.
  3. FORMING.
  4. PERFORMING.

I en undervisning som underviser oplever man faserne således

1. NORMING-fasen er den første fase, og her lægges normen.

Her bliver- enten direkte eller indirekte- vist, hvad normen er, hvad der er normalt i dette rum med denne underviser.

Her starter underviseren med at fremlægge sit første materiale, og her grundlægges kontaktform lærer- elev og lærer- gruppe.

Direkte eller indirekte signaleres det her, hvad der er legalt at gøre eller ikke at gøre, ja kort sagt: reglerne signaleres.

2. STORMING-fasen opstår,

Når der er en utilfredshed hos en eller flere af gruppens medlemmer. Utilfredsheden kan handle om meget. Det kan handle om det faglige, om reglerne, om underviseren, om en eller flere af de andre elever, om et personligt tema hos “stormeren”, ligegyldigt hvad vil der på et tidspunkt opstå en storm.

Det kan komme som en beklagelse, som en frustration, eller i positive tilfælde: som en undren.

Ligesom når en vejrmæssig storm opstår, må der gøres noget. Lader underviseren stormen sidde overhørig, vil det få den effekt, at stormen vil blive ved med at befinde sig i gruppen og kan lave store skader, fordi der ikke dæmmes op eller gøres noget.

Chefens – lederens eller underviserens opgave her er af undersøgende karakter.

  • Hvilken storm handler det om?
  • Hvad vil stormen?
  • Hvad kan der gøres for, at stormen løjer af og gruppen stadig er intakt, ja måske styrket herefter?

3. FORMING-fasen opstår efter STORMING-fasen,

  • Og denne fase er afhængig af, hvordan STORMING-fasen blev modtaget og afsluttet.

FORMING-fasen er nemlig den fase, hvor man finder sin form, hvor denne gruppe finder sin form.

  • Det er egentligt en udvidet udgave af NORMING-fasen, blot mere bevidst, fordi der her allerede er tegnet et billede af netop denne gruppe, og hvilke elementer, som spiller ind.
    I FORMING-fasen retter man til, man bliver personlig og afstikker retningslinierne for denne grup-pe og dens beståen. Her justerer man og laver et regelsæt, som man direkte giver udtryk for, så alle kender spillereglerne og formen, de skal være i. Det giver tryghed at komme igennem FORMING-fasen, fordi folk nu ved, hvad de har at rette sig efter.

FORMING-fasen bliver dog utryg, hvis man har ladet en konflikt ligge i STORMING-fasen. Her-ved vil man indirekte signalere, at man accepterer at overse konflikter, og det vil være uheldigt for elever og udviklingen af gruppens dynamik.

I FORMING-fasen får man virkeligt oplevet, at respekt ikke er noget, man får, men noget man tager.

Har man kunnet lede gruppen og har man kunnet skabe respekt om sin egen person og sin kunnen, vil FORMING-fasen være gnidningsfri, og man vil begynde at bemærke, hvorledes atmosfæren højnes og folk virker nysgerrige og interesserede. Dette er nemlig en fin indikator for, at man er igennem FORMING-fasen.

Har man derimod tabt nogle elever på gulvet, har man tilladt en konflikt uden at følge op, har man tilladt, at nogle forlader undervisningen, eller hvis der er andre løse ender, bliver stemningen mere utryg. Det er da muligt at fornemme i gruppen, at nogle ikke siger noget. Der er en tung atmosfære, og man kan som underviser føle sig forvirret eller utilpas. Så skal der gøres noget.

Nemlig det, at man afklarer, hvor det gik galt i STORMING-fasen, og hvad man kan gøre for at genoprette balancen.

Derved bliver STORMING-fasen den mest interessante fase, fordi man her skal sætte ind og her skal vise, hvad man indeholder som underviser- og dermed lægge linien for hele den videre færd.

Vær opmærksom på disse 4 faser og tag det ikke personligt, når kritik opstår.

Når man er igennem NORMING;STORMING og FORMING vil den sidste fase opstå af sig selv. Her træder PERFORMING-fasen ind.

Og som navnet siger, er dette en fase, hvor man nyder samværet med gruppen, hvor undervisningen bliver levende, og hvor man giver og modtager helt automatisk. Gruppen er tryg og imødekommende, og man motiveres som underviser til at gøre det så godt som muligt. Undervisningen bliver en performance, d.v.s. et “show”, en underholdning og en fornøjelse.