Undervisning og forberedelse til undervisning eller
foredrag består af attitude, ambitioner og forventninger

Forberedelse til undervisning eller et foredrag handler om.

  • ATTITUDE.

  • AMBITIONER.

  • FORVENTNINGER

Attituden man møder op med hvis man skal undervise eller afholde et foredrag.

Der er nogle vigtige aspekter, der gør sig gældende på det personlige plan, når man forbereder sig til en undervisningssituation.

Mange amerikanske undersøgelser viser, at den holdning, man har til klassen, giver sig udtryk i undervisningen.

Undervise i at undervise, i og holde foredrag og have selvtillid

Eksempelvis afprøvede man på en skole, at man til vikarer sagde:

  • Det er skolens værste klasse, du skal have.

Og det gik altid dårligt. Der blev ballade – og tit forlod vikaren timen før dens afslutning.

Andre gange gjorde man det modsatte – med den samme klasse i øvrigt. Man sagde til vikarerne, at:

  • Det er skolens bedste klasse, du skal have” – og det gik altid godt.

Man kan heraf konkludere, at den forhåndsattitude man har, vil få stor effekt.

Og sådan er det også med dig og dine klasser. Og her kommer dit medansvar ind i billedet.

Her bliver det nemlig tydeligt, hvilken attitude og hvilke forventninger/ambitioner, du har til din klasse. Og her bliver det markant, hvor du som underviser har en sløret eller negativ attitude til en klasse – for din klasse er ganske enkelt et spejl for dig selv.

Ambitioner.

Som underviser eller foredragsholder har man sine egne ambitioner for sig selv.

Ambitioner, der hænger tæt sammen med egne evner og mål. Det er imidlertid let at falde i den fælde, også at have ambitioner på sine elevers vegne.

Vejrer man et talent eller en interesse hos en eller flere elever er det vigtigt at forholde sig i en position, hvor man er støttende uden at blive ambitiøst krævende.

Det er et meget væsentligt aspekt at adskille egne ambitioner fra elevers lyst og kunnen. Det er fint, og det er godt, når elever er interesserede og præsterer gode resultater, men man må som underviser kun støtte og vejlede – aldrig presse eller sige “Det kunne du godt gøre bedre”.

Man skal være afklaret omkring sig selv som underviser og se sig som en person, der viser, hvordan tingene kan gøres. Og altid være klar over at skille sin egen situation fra elevens. Det er et skråplan, hvis man får negative følelser, når en elev ikke præsterer det, man havde forventet. Så skal man se på sine egne forventninger/ambitioner og drosle dem ned – og give eleven lov og rum til at være sig og prøve af.

Forventninger.

I begrebsområdet omkring forventninger opererer vi med to begreber, nemlig:

  • Forventninger.
og
  • Håb.

Når man forventer, at noget vil ske, har man en fast og sikker tro på, at det man tænker på, vil ske. Man forventer det ganske simpelt.

Derimod: hvis man håber, at noget vil ske, er forestillingen langt mere skrøbelig og uvis. Man føler ikke, at man selv har noget indflydelse. Det er som er det overladt til andre kræfter, om det man håber på, vil ske. Man håber det bedste, men forventer ikke noget.

I forhold til elever og indlæringssituationer, er det godt at have den forventning, at det hele tiden går den rigtige vej.

Så har man for sig selv et billede af, at klassen uanset vej, bevæger sig i den rigtige retning. Og som ovenfor beskrevet vil det have en gunstigt afsmittende effekt på holdet/forsamlingen.

Ambitionerne beholder man selv som underviser og foredragsholder, men man kan håbe, at visse elever når de mål, de ønsker sig.

Og bringer de det selv på bane og giver udtryk for vilje og interesse, kan man også forvente det.

Jeg har taget disse aspekter med for at tydeliggøre, hvilken effekt vi som underviser/foredragsholder har på holdet/forsamlingen. For at vise, at det er vigtigt og nødvendigt at give elever – andre plads og lov til at være sig med hvert deres eget indlæringstempo – og samtidig at vide, at måden man kan støtte på blandt andet er at forvente og håbe på de rigtige tidspunkter.