Om forandringsparathed og kompetenceregnskab

I det Nationale Kompetenceregnskab, der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside, er der en fin oversigt over de kompetencer, som vi som mennesker – og som videnssamfund – indeholder og i større eller mindre grad hele tiden har i spil.

Oversigten giver et fint indblik i, hvordan alle mennesker er kompetente. Ligesom Howard Gardners teori om de mange intelligenser, hvor han peger på, at der er to intelligenser, der danner en nødvendig klangbund for de øvrige, nemlig den sociale og den personlige intelligens (også kaldet interpersonel og intrapersonel intelligens), ja så peger. Kompetenceregnskabet på fire væsentlige kompetencer. Eller områder, hvor vi alle er kompetente.

Det drejer sig om:

  • Meningskompetence, som er evnen til at skabe og finde mening med de situationer, vi er i.
  • Læringskompetence, som er evnen til at lære og omsætte
  • Relationskompetence, som er evnen til at knytte sig til og skabe sociale relationer – og ikke mindst
  • Forandringskompetence, som er en basal evne til at forandre os, evnen til at finjustere og skifte retning, når det er eller føles påkrævet.

Jeg blev overrasket, da jeg studerede kompetenceregnskab.

Jeg blev meget overrasket, da jeg studerede kompetenceregnskabet. Netop fordi det er så meget i tråd med min egen opfattelse af, hvad der er vigtigt og nødvendigt for os som mennesker. Og netop fordi forandring jo er en evigt vekselvirkende del i alle naturlige kredsløb og derfor også en del af de systemer, som vi som mennesker er og har.

Forandringsparathed bliver derfor pludseligt en interessant mekanisme.

For ingen forandring eller justering, hvis vi ikke har en forandringsparathed. Hvis vi ikke er klar eller gør os klar til at tage forandringen og effekten af denne til os, ja så sker der kun en kortvarigt forandring. Og min oplevelse er, at vi ikke altid er bevidste om, også selv at kunne gøre os parate til forandring.

Forandringsparathed

Om forandringer, forandringsledelse og forandringsparathed.

Forandringsparathed er et af de ord der er med til at beskriver en virksomheds konkurrencedygtighed.

Læs mere om.

Men det kan vi.

Det gør vi jo hele tiden. Tænk bare på, hvordan du er i kontakt med din forandringsparathed, når du bliver overtalt eller overlistet af et godt tilbud. Også selv om du havde besluttet dig for, at nu ville du ikke købe mere for i dag.

Og tænk på, hvordan du også i forbindelse med præstationer har gjort dig klar og også vidst, at du måtte forandre noget for at nå det resultat, som du ønskede dig. Dermed er vi indstillede på forandring, og denne proces kan igangsættes af såvel eksterne som interne faktorer.

Psykoterapeutisk og underviserorienteret.

Mit felt, som jo er psykoterapeutisk og underviserorienteret, bygger jo på en viden om og en tro på,

  • at det er muligt at forandre, muligt at forvandle og muligt med enkle læresætninger og nye perspektiver, at skabe grobund for en udvidelse af de indre landkort. Herved vil ”landskabet”, som er den virkelighed, vi vandrer rundt i, også synes udvidet. Og det giver muligheder og valg, i stedet for dilemmaer og fravalg.

Jeg benytter mig i min undervisning af metaforer for at lægge en historisk ramme ned over en proces.

Jeg benytter mig i min undervisning af metaforer og myter for at lægge en historisk ramme ned over en proces.
Og især i dette HC Andersen-land er det mærkbart, at interessen for eventyrene og deres eksistentielle budskaber og figurer, som vi så let som ingenting lever os ind i, styrker vores forandringsparathed. Og den er nødvendig. Især i vores videnssamfund. Især i en verden, hvor folkesygdommen er stress, og især i en verden, hvor der er mange skift, og hvis man spørger sociologen Ulrich Bech, ja så får at vide, at man som borger i videnssamfundet må være risikovillig. Men jeg synes, at begrebet forandringsparathed er meget mere konstruktivt end risikovillighed. Jeg forbinder ordet risiko med en negativ mulighed for at tabe eller miste, også det gode, som jeg har. Hvor jeg snarere mener, at en forandringsparathed er en positiv pendant på den måde, at når vi gør os parate til forandring, er indstillede på vækst og nyrevidering og således udvikler det, der har ligget og ligger latent i os, ja så vækker det en større motivation i os.

Redskaber til forandringsparathed.

Når vi vil forandre noget, gør vi det, fordi vi ønsker os noget andet og bedre.

Man kan også sige, at når en situation er fastlåst, uanset om den er af personlig, social eller faglig karakter (eller en kombination), ja så er der brug for en nøgle. Denne nøgle kaldes afklaring, og jeg vil her give dig 5 spørgsmål, som kan styrke din egen forandringsparathed med hensyn til et emne, der ligger dig på sinde.

  • Hvordan er situationen lige nu?
  • Hvad er det du vil/ønsker dig i stedet?
  • Hvad forhindrer dig i at nå dette mål?
  • Hvilke ressourcer har du brug for, for at kunne nå dit mål?
  • Hvad vil effekten være af at du når dit mål?

Disse spørgsmål og relaterede spørgsmål vil bringe dig ind i en afklarende dialog med dig selv, hvor overvejelser vil være langt mere konstruktive og ressourceskabende end de tanker, som du hidtil har tænkt om det tema, som du har stillet spørgsmålene ud fra.

Og disse spørgsmål – og naturligvis svarene på disse, vil være med til at styrke din forandringsparathed, så du er klar til at tage de skridt, der skal til, og de skridt, der er mulige for dig.

Du må endelig maile til mig, hvis du har spørgsmål om det at gøre sig klar til en forandring.