SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Ubetinget kærlighed

Jeg sender søde sms beskeder, De er fyldt med kærlighedserklæringer.
Jeg er heldig, hvis hun sender mig en smiley retur.

Jeg omfavner hende.

  • Jeg har lavet googlesøgninger i timevis for at finde ud af, hvad man skal gøre for at kunne score sin kone.
  • Jeg har foreslået, at vi får børnene passet lidt mere. Det er jo også vigtigt for børnene, at deres forældre er glade. Men hun siger bare, at de er så meget i daginstitution i forvejen, at vi ikke kan svigte dem mere.
  • Jeg har sagt, at jeg er klar til parterapi nu
  • Jeg tager lidt på hende, når hun står i køkkenet
  • Jeg lægger mig ind til hende i sengen, og kommenterer det ikke, hvis hun ligger med ryggen til. Omfavner hende, for har læst, at kvinder har brug for ømhed.
  • Jeg skaber friaftener og beder hende slukke sin telefon
  • Jeg har fundet film, vi nød at se engang,
  • Jeg har fundet musik, vi godt kunne lide at høre
  • Jeg har bestilt koncertbilletter
  • Jeg har foreslået hende, at vi tager en fri weekend en gang i kvartalet
  • Jeg har inviteret hende ud at spise
  • Jeg har inviteret hende i biografen
  • Jeg har talt med hendes veninder og hendes søskende og forældre om, hvad hun godt kan lide
  • Jeg har talt med hendes veninder og søskende og forældre om, hvordan man bedst når ind til hende, når hun har trukket sig tilbage.

 

Hun siger, at jeg kvæler hende – hvordan kan man kvæle et menneske med kærlighed ??

  • Jeg forstår ikke, at hun ikke tager imod mig. Jeg har jo erkendt, at jeg har lavet fejl, men jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op, hvis hun forlader mit liv. Så er jeg dødsens.
  • Jeg kan ikke leve uden hende, hun virker så kold og udeltagende, hendes aktivitet på Facebook og andre sociale medier er helt overdrevet, og hun bliver sur, når jeg spørger hende, hvorfor hun flygter.
  • Jeg er begyndt at gå i gang med de projekter, hun har brokket sig over, – entreen, haven, oprydning i carporten, maling af børneværelser, men lige lidt hjælper det.
  • Jeg er på bar bund.
  • Jeg vil så gerne have, at hun responderer på, at jeg siger, at jeg elsker hende. Jeg kan ikke få hende til at fatte, det er som at få smækket en dør i ansigtet, når hun allerhøjst siger Tak.

 

 

Er det da så stor en overvindelse at tage imod og at svare ”jeg elsker også dig”. Hvis hun bare forstod, hvor meget de ord ville lette mig. Jeg er så runget, og hvis jeg ikke snart kan nå igennem til hende, bliver jeg jo nødt til at trække stikket, selvom jeg nødigt vil. For det her går ud over min søvn, mit job, min koncentrationsevne, mit overskud.

 

Og når jeg så spørger:

  • Hvorfor kan du ikke tage imod mig ??
  • Hvorfor kan du ikke bare give dig hen?
  • Hvorfor er du så passiv, når vi endelig er intime ??

Så siger hun, at hun ikke vil give mig falske forhåbninger og ikke vil såre mig yderligere.

  • Jeg fatter slet ikke, at hun tror, at hun kan såre mig mere.
  • Jeg vil bare så gerne have hende til at forstå, at vi må fredmad nu.
  • Jeg vil så gerne have hende til at forstå, at det ikke nytter at blive ved med at tale om fortiden. Vi kan jo ikke lave den om, så kan vi nu ikke bare tage hinanden i hånden og følges ad.

 

Der er så mange oplevelser, der venter på os derude.

For jeg kan faktisk ikke forstå, at hun ikke tænker længere frem. Det er da federe at have oplevelser sammen, når man bliver ældre. Så kan vi sidde i vores gyngestole og mindes. Blandt andet.

Når jeg siger det til hende, kigger hun på mig med et blik, der insinuerer, at hun synes, at jeg er sindssyg.

Jeg prøver jo bare at gøre hende klart, at jeg elsker hende, og at hun er kvinden i mit liv, og at jeg angrer angrer og angrer, at jeg ikke har passet bedre på hende.

Og når jeg så beder hende forklare, hvad jeg skal gøre anderles, så siger hun, at det må jeg virkeligt selv finde ud af. Hun er træt af at være mor for mig.

Og at det hun savner, har hun påpeget så mange gange, og nu er løbet kørt. Men hun bor her stadig.

Og min vekslen imellem kaos og tomhed siger mig at jeg faktisk tror hun har stress. Hun virker ophængt og udkørt og glimtet i øjnene er der slet ikke så tit. Men det vil hun slet ikke høre på. Jeg bliver beskyldt for at være bedrevidende og for en gang til ikke at fatte noget som helst, og at hun har givet op på mig.

Og det mærkelige er, at mine kolleger og venner giver udtryk for, at jeg er lydhør, en flink mand, hjælpsom og rar. Og jeg står med alle talenterne og vil give hende alt.

Og aller helst vil jeg bare gerne høre, at hun uopfordret siger, at hun elsker mig.

Af Christel Sonne Rasmussen - 23 mar, 2016

Læs mere i samme kategori:

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: