Supervision

Tager vi helt bogstaveligt fat I ordet supervision lægger det op til...
at man anlægger et supersyn. Det betyder, at supervision er en arbejdsform, hvor det at kunne anskue sig selv, en problematik, en arbejdsplads fra flere vinkler, anvendes.

De fleste kender udtrykket at være flue på væggen, der er en beskrivelse af at kunne indtage en observerende og lyttende position. Ligeledes kender de fleste også udtrykket at gå I andres mokkasiner. Selvom udtrykket er indiansk inspireret, fortæller det om, at vi oplever noget andet, vores mentale synsfelt udvides ganske enkelt, når vi I en supervision inviteres til at gå I et andet menneskes sted og iagttage og vurdere en situation herfra.

Model af verden - og - supervision

Det er jo sådan, at vi alle har hver vores model af verden, og at vi derfor ikke kun har eet univers af tanker og oplevelser, men eksisterer på vores arbejdspladser og familier I multiverser.

En klassisk grundkonflikt, fagligt som personligt, er at vi bærer rundt på vores egen model, og ønsker denne bekræftet. Når dette så ikke sker på eksempelvis en arbejdsplads, kan en supervision være gavnende.

Rammen omkring supervision

Rammen omkring en supervision er, at supervisor er en person...

der kommer udefra, lytter til de problematikker, der er – for en medarbejder eller en gruppe – og inviterer til andre synsvinkler, der kan virke fremmende for problematikken og processen.
Derfor ser jeg, at supervision og supervisors opgave bliver at invitere ind I et nyt landskab. Et landskab, hvor der stoppes op, og de konkrete problematikker anskues fra flere vinkler, så der erkendelsesmæssigt sker et skift.

Der er flere varianter af supervision

Afhængigt af hvilke miljøer, man befinder sig I, kan supervision ses som undervisning i vejledning, coaching, mentoring, rådgivning. Også kollegial supervision er en arbejdsform, der bruges mere og mere, primært I pædagogiske miljøer.

Jeg arbejder med flere former for supervision.

Dels den coachende form, hvor jeg som supervisor er såvel opdagelsesrejsende, detektiv, kaptajn og kunstner fordi det er berigende og nødvendigt at sætte forskelige ressourcer ind. Der skal opdages, undersøges, styres og tænkes nyt og sættes nye mål I en coachende supervision.
I en kollegial supervision igangsætter og underviser jeg I selve denne model. Her kommer der tilligemed et reflekterende team på banen, så denne supervisionsform lægger op til at undersøge de forskellige modeller og universet og med stor respektfuldhed og lydhørhed at udvide erkendelsen, bevidstheden, metoder, interaktion blandt meget andet.

Mit udgangspunkt for supervision er naturligvis funderet I NLP - teorien, der bygger på, at:

- Alle mennesker har de ressourcer, de har behov for
- Vi har hvert vores landkort over hvordan verden ser ud, og landkortet er ikke det samme som landskabet.
- Den mest fleksible part I et system kan lede systemet mod nye retninger.

Min egen oplevelse er, at supervision er en spændende og personligt engagerende måde at arbejde på. Det er en form, der inkluderer mange mennesker, og da anerkendelse, nysgerrighed og respekt er det bærende fundament, er resultatet altid positivt og nyskabende for de superviserede parter.

Jeg kommer ud på de forskellige arbejdspladser og afholder supervision. Hvilken form der vil være den mest optimale, vurderes på forhånd ud fra en samtale.