SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stressorer – hvad er det for noget?

Skriver man “stressorer” på Google, kommer der mange fine og spændende dokumenter og redegørelser frem, som belyser både fysiske, psykiske og sociale stressorer. Og der er mange af slagsen.

Stressorer er de mange små og store situationer og fænomener, som vi ikke lige har et svar eller en løsning på. Her på Uni Coachings website er mange af de psykiske og sociale stressorer beskrevet, men jeg vil gerne understrege, at listen over de fysiske stressorer er lang og fint beskrevet på bl.a. netdoktor.

Nogle fysiske stressorer kan være:

  • Smerter
  • Fysisk anspændthed
  • Søvnbesvær
  • Overdrevent brug af alkohol, medicin, tobak
  • Støj
  • Luftforurening
    osv. osv..

Det, der er væsentlig at forstå, er at stressorer har en dynamik. Det skal forstås således, at smerter kan udløse og opretholde stress, og omvendt kan stress også udløse og opretholde smerter.
Lige så med anspændthed. Man kan være anspændt over stressende faktorer på eksempelvis et arbejde. Og at man er anspændt, kan også betyde, at man stresser.
Og som nævnt er stressorer ikke kun fænomener, men også situationer, som vi i den aktuelle situation ikke kan finde en løsning eller et svar på, og dermed ikke kan skabe det overblik, der gør at vi kan begribe, håndtere og få en konstruktiv mening eller betydning ud af situationen.

Mange har en tendens til at ville fjerne det, der er stressende, og det der af mange kaldes sygt. Det er naturligvis også nødvendigt i mange sammenhænge at minimere de belastninger, man selv kan minimere. Men attituden og hele forståelsesrammen omkring det at være sund og tilpas, stikker dybere. Hør engang:

Der er forskel på, om man er orienteret i mod at fjerne sygdommen, det syge, – og på, om man er orienteret imod at opretholde eller genskabe en tilstand af at føle sig sund og tilpas. Sidstnævnte attitude kaldes den salutogenetiske retning, og skal ses som et supplement til den naturvidenskabelige lægevidenskab. I den salutogenetiske retning er optikken ikke, at man skal gøre noget bestemt for at have en tilstand af “følelsesmæssig sammenhæng”, men netop det at man er i stand til at håndtere de stressorer, der møder os i vores liv, er det bæredygtige element i den salutogenetiske retning.
Der er fokus på en følelsesmæssig sammenhæng, at kunne begribe, håndtere og danne meningsfuldhed udfra det, man befinder sig i og har befundet sig i, og der er fokus på at gøre sig sund, i tilværelsen og helbredsmæssigt og dermed orientere sig væk fra at være usund. I stedet for at benytte sig af forståelsesrammen om at være syg eller rask.

Det er tydeligt, at vi som mennesker reagerer og agerer meget forskelligt ud fra forskellige stressorer.

Nogle mennesker føler stor ubalance, når de møder kritik. Andre tager det som en udfordring og som en del af en læreproces. Nogle bærer et traume om et dødt barn med sig igennem hele livet, – andre sørger men lærer sig at påskønne det, der er nu. Nogle tager det at blive fyret som en fiasko og et personligt nederlag, hvor andre ser, at de har et valg. Et valg, der handler om at få det bedste ud af situationen.

Og vi ved det alle sammen. Der er udfordringer, i vores krop, og i de systemer og relationer, der omgiver os. Vi møder alle stressorer dagligt, og det er ikke det, der er problemet. Eller udfordringen. Udfordringen er at håndtere det, vi møder, i stedet for at ignorere eller udskyde og i stedet for at beskylde andre for at vi nu er låst i en situation. Stress er en tilstand. Og selvom vi er i ens miljøer, er det ikke alle, der stresses. I samme grad.

Bolden er hermed givet op til at overveje, hvilket fokus du vil anvende, næste gang, du er i en situation, der stresser dig. Vil du begribe, håndtere og skabe mening, eller lade vaner og andres attituder afgøre, hvordan du vil reagere og agere?

Du er velkommen til at svare på dette indlæg.

Gerne på webloggen her på sitet. Uanset om du har en positiv stress-historie, eller du sidder lige midt i suppedasen.Alle får svar.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 apr, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Stresshåndtering om forebyggelse og håndtering af stress

Stresshåndtering – Lær at tackle din stress, før den tackler dig.
Stresshåndtering, tid og prioritering.
Prioritering er væsentlig indenfor stresshåndtering.
Det fælles grundvilkår er, at vi har lige megen tid.

Vi mennesker har ikke den samme historie. Vi har ikke det samme helbred. Vi har ikke den samme tankegang. Vi har ikke den samme tro. Vi har ikke det samme netværk. Lad os hylde forskelligheden, men gøre os en ting helt klart.
For der er en faktor, som vi som mennesker har lige meget af, om vi lever nord eller syd for ækvator, er hvide, velhavende, arbejdsomme eller ej.

Vi har lige megen tid.
Alle har vi 24 timer i døgnet. Intet mere, intet mindre.

Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: