SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stresshåndtering – Om aktivering og deaktivering

Man kan, billedligt talt, se et system som en god gammel købmandsvægt med to vægtskåle.
Det kan være et enkelt menneske, der ses som et sådant system.
Det kan være en familie, et kærestepar, et team på en arbejdsplads, forholdet mellem det arbejdsmæssige på den ene vægtskål og det private liv på den anden vægtskål. Vælg selv, hvordan du tænker om det.

Én ting, der er væsentligt at forstå ud fra “vægtskål”- metaforen, er at der er brug for ligevægt i ethvert system. Er der megen belastning på den ene vægtskål, giver det sig selv, at der tilsvarende må “fyldes” aflastning i, på den anden vægtskål, for at genoprette systemets ligevægt.
I nogle tilfælde vil det at reducere noget af belastningen på den ene vægtskål, også være den faktor, der er med til at genskabe systemets ligevægt.

Lige nu, i juli 2011, hvor industriferien er i gang, sker der det, at en deaktivering gør sig gældende for mange mennesker. Hvor arbejdet og hverdagen, rutinerne og pligterne har optaget os og gjort os aktive, er der nu en sammenhængende periode, hvor der er plads til deaktivering, i form af afslapning og ferie, mere lystbetonede aktiviteter og evt. inspirerende oplevelser, der er med til at genskabe ligevægten.

Hos Unicoaching.dk møder vi især i den første ferieuge henvendelser fra mange, der har svært ved at få feriefølelsen (deaktiveringen) i gang.

Mange er mere eller mindre sløje, oplever rastløshed og uro, og atter andre sover meget og får slet ikke skabt den harmoni og mærket det overskud, som feriebegrebet er forbundet med.

Tilhører du eller nogle du kender, den kategori, der først efter 7-10 feriedage føler, at de virkeligt begynder at slappe af, er det en indikator, der peger på, at aktiveringen (belastningen på den ene vægtskål) har været for stor. Og da der i radioavisen i indeværende uge blev nævnt, at især mange HK-ansatte ikke udnyttede hele deres sommerferie, men i mange tilfælde holdt 1 eller 2 ugers ferie for så at genoptage arbejdet igen, blev mine alarmklokker vakt.

For den tendens, nævnt i radioavisen, samt kendskabet til de mange, der selv i starten af ferien føler sig stressede, er et dårligt tegn. Nemlig et tegn på, at der skeles for lidt til behovet for deaktivering. Og lad mig gøre det klart. Deaktivering er ikke kun at slappe af. Deaktivering er ikke kun at ligge ned og lave ingenting. Man kan sagtens være aktiv i en deaktiveringsfase. Kendetegnende for deaktivering er, at man beskæftiger sig med aktiviteter, der er energigivende og lader én op. Om det er havearbejde, gåture ved stranden, at læse bøger, at mødes med vennerne, at blive i sengen og sove længe, er underordnet og varierende fra menneske til menneske. Dog er det vigtigt herfra at nævne, at deaktivering er ligeså nødvendig som aktivering.

Da jeg hørte indlægget i radioavisen fløj mine tanker tilbage i tiden. Til et foredrag tilbage i 1998, hvor stressfænomenet på ingen måde var ligeså alarmerende som i dag. Et foredrag, som to psykologer holdt, og hvor jeg husker den enes budskab meget tydeligt. Han sagde:

Vi kan som mennesker godt tåle at have travlt. Vi skal blot huske, at når vi har haft travlt i en periode, må vi slappe lige så meget af bagefter.

Det kan hurtigt blive moraliserende og nærmest føles som en pligt at skulle slappe af. Og jeg tænker nogle gange over, hvordan dette budskab kan blive videregivet uden blot at være en løftet pegefinger, der giver dårlig samvittighed og skaber irritation over endnu et aspekt, man skal forholde sig til. Men måske skal det ikke serveres på anden måde end det er. Nemlig et klart budskab, der siger: ingen kan holde ud at arbejde og arbejde og tanke for lidt op. Ingen kan klare at være aktiveret uden i deres hverdag at skabe stunder og aktiviteter, der giver deaktivering. Ingen må lukke øjnene for, at stress-signaler, hvis de overhøres, kan blive til endog livstruende symptomer. Hold dig det for øje, og vid, at den eneste, der kan gøre en virkelig forskel, er dig selv. Vi kan naturligvis godt bebrejde chefen eller medarbejderne, parforholdet eller partneren, teenagerne eller økonomien, at man er så stresset, som man nu er. For prøvelser skorter det jo sjældent på. Uanset hvilken karakter, prøvelserne har, er det op til os selv, hvordan vi møder dem, og om vi vil håndtere dem med en af fire attituder.

For du kan jo selv vælge.

Enten kan du tænke:
Det går over lige om lidt. Det er bare en forbigående træthed, eller et forbigående problem.

En anden må tage sig af det her.
Der er bare en masse, jeg må holde op med. Og skifte partner/job/bopæl mv. ud.
Jeg må gøre mig klart, hvad jeg vil reducere, justere og tilføje for at bibringe mig selv den livskvalitet, som jeg fortjener.
Åh jo. Jeg mener, at stress er et fænomen, en tilstand, som kan mærkes af alle. Og at kun de færreste går fri for stress indimellem, som borgere i et moderne videnssamfund. Og som jeg startede med at skrive i dette indlæg, så hold dig for øje, hvordan du kan deaktivere dig. For der er sjældent nogen, der gør det for dig. Og det er dit liv. Og tro mig: Det bliver ikke genudsendt!

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 13 jul, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Stresshåndtering om forebyggelse og håndtering af stress

Stresshåndtering – Lær at tackle din stress, før den tackler dig.
Stresshåndtering, tid og prioritering.
Prioritering er væsentlig indenfor stresshåndtering.
Det fælles grundvilkår er, at vi har lige megen tid.

Vi mennesker har ikke den samme historie. Vi har ikke det samme helbred. Vi har ikke den samme tankegang. Vi har ikke den samme tro. Vi har ikke det samme netværk. Lad os hylde forskelligheden, men gøre os en ting helt klart.
For der er en faktor, som vi som mennesker har lige meget af, om vi lever nord eller syd for ækvator, er hvide, velhavende, arbejdsomme eller ej.

Vi har lige megen tid.
Alle har vi 24 timer i døgnet. Intet mere, intet mindre.

Stresspolitik – Udarbejdelse og af stresspolitik

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?
Stresspolitik handler om rådgivning.
Hvad en stresspolitik bør indeholde.
Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: